Fra borgerrettigheder til menneskerettigheder

Det nye bestod i at rettighederne blev universelle og at ethvert menneske havde disse rettigheder – uden anden begrundelse end at de var mennesker.
Af Anders Dahl
11. februar 2009

Ordet »menneskerettigheder« har gennem historien udviklet sig til at dække stadig flere rettigheder. Helt centralt står dog de 30 rettigheder der er fastsat i FN's menneskerettighedserklæring fra 1948. Menneskerettighederne er grundlæggende og umistelige rettigheder som ethvert menneske har krav på, uanset race, køn, religion eller social status.

De 30 rettigheder tilkommer i princippet mennesker fra naturens side: Menneskerettighederne bygger videre på den filosofi som kaldes naturret med udspring i oplysningstiden og denne periodes angelsaksiske tænkere såsom John Locke, Adam Smith og David Hume. Det filosofiske ophav kan spores helt tilbage til det gamle Grækenland.

Den franske revolution

De helt grundlæggende menneskerettigheder er retten til liv, retten til at have ytringsfrihed, stemmeret, retssikkerhed og religionsfrihed. Menneskerettighederne blev første gang formuleret under den franske revolution som »Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder«.

Denne erklæring blev vedtaget af den franske nationalforsamling 26. august 1789. De 17 artikler handler om frihed: religionsfrihed, menings- og ytringsfrihed og ret til at deltage i lovgivningsmagten. Der skal gælde lighed for loven, og borgerne skal garanteres retssikkerhed. Erklæringen omtaler også retten til at sætte sig op mod undertrykkelse, og ejendomsretten, fastslås det, er ukrænkelig.

Den amerikanske uafhængighedserklæring

Lignende rettigheder kan findes i den amerikanske uafhængighedserklæring. Den amerikanske uafhængighedserklæring blev for størstepartens vedkommende forfattet af Thomas Jefferson, som blev USA's tredje præsident. Jefferson var i sin tænkning meget optaget af den engelske filosof og samfundskritiker John Locke, og dele af uafhængighedserklæringen er næsten ordret gengivet efter Locke. I uafhængighedserklæringen bruges bl.a. de formuleringer, at alle mennesker er skabt lige med umistelige eller ukrænkelige rettigheder. Blandt disse rettigheder nævnes retten til liv, frihed og stræben efter lykke (»life, liberty and the pursuit of happiness«).

Magna Carta

Menneskerettighedstankerne fra den amerikanske uafhængighedserklæring og den franske revolution havde som nævnt sine rødder i mange års filosofiske tanker. Men der kom det nye aspekt ind at der nu var tale om menneskerettigheder.

Borgerrettigheder som sådan var ikke noget nyt i lovgivningen. Så tidligt som i 1215 blev det såkaldte Magna Carta skrevet – et engelsk frihedsbrev, som begrænser den engelske konges magt. Kongens vilje kunne ifølge Magna Carta begrænses ved lov.

I mange andre lande fik først adelen og gejstligheden og senere borgerstanden gradvist rettigheder. Man begyndte at kunne tale om borgerrettigheder, som blev tildelt indbyggerne i et bestemt land, geografisk område eller by. Men med menneskerettighederne kom der noget nyt. Det nye bestod i at rettighederne blev universelle og at ethvert menneske havde disse rettigheder – uden anden begrundelse end at de var mennesker. u

John Locke – menneskerettighedernes fader

John Locke (1632–1704). Engelsk filosof. Fik meget stor indflydelse på filosoffer som Voltaire og Rousseau (og dermed på den franske revolution) og på lederne af den amerikanske uafhængighedsbevægelse.

Locke forestillede sig menneskets »naturtilstand« som en fredelig tilstand hvor alle mennesker var født lige og frie. Alle var styret af fornuften, og fornuften indeholdt en »naturlov« som sagde at man ikke måtte stjæle, og at man ikke måtte slå andre ihjel. Fra denne »naturtilstand« valgte mennesker så at skabe samfund og dermed indgå en »samfundspagt«. Pagten skulle sikre folk deres ejendomsret, frihed, lighed og sikkerhed. Dette er grundlaget for naturgivne menneskerettigheder.

John Locke fremførte tillige at hvis en stat ikke beskyttede de naturlige rettigheder, så måtte folket gøre oprør. Ifølge Locke skulle magten altså ikke overdrages til en suveræn hersker, som tidligere filosoffer havde fremført i deres samfundstænkning. Folket skulle have magten. John Locke var fortaler for en form for demokrati (et noget begrænset demokrati set med nutidens øjne, ganske vist) og for en magtdeling.

John Lockes værker, bl.a. Two Treatises on Government (1690) og An Essay concerning Human Understanding (1689) kan begge findes gratis på nettet på adressen http://onlinebooks.library.upenn.edu/webbin/book/search?amode=start&author=Locke,%20John

---

Menneskerettigheder, domstole og erklæringer

FN's erklæring om menneskerettighederne blev vedtaget i 1948. Denne erklæring er ikke juridisk bindende for medlemslandene, og der er ikke knyttet en domstol til at håndhæve den. Erklæringen har fungeret som en slags moralsk rettesnor og politisk handlingsplan for udviklingen af menneskerettighederne både i FN og i regionale organisationer som f.eks. Europarådet. Til forskel for tidligere menneskerettighedserklæringer gælder den hele verden uden undtagelse, hvormed den manifesterer det helt centrale element i tanken om menneskerettighederne, nemlig at disse er universelle.

FN-konventioner om menneskerettigheder på forskellige områder er ratificeret af Danmark, og dermed i overensstemmelse med dansk lov – selv om de ikke direkte er indarbejdet i lovgivningen. I oktober 2001 anbefalede et udvalg at inkorporere tre generelle FN-konventioner i dansk ret. Det drejer sig om FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder, FN's konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Andre har foreslået at inkorporere FN's konvention om børns rettigheder i dansk ret. Regeringen afviste imidlertid dette som »symbolpolitik« og hævder at det ingen praktisk betydning vil få. Andre mener at det vil styrke borgernes retsstilling.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev vedtaget i 1950 og er i dag ratificeret af 47 lande. I 1992 blev Konventionen indarbejdet i dansk lov.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg behandler sager, hvor medlemsstaterne er anklaget for brud på Menneskerettighedskonventionen. Siden 1999 kan privatpersoner klage direkte. Det forudsætter dog, at alle retslige muligheder er afprøvet i Danmark. Domstolen kan ikke ændre en dansk afgørelse, men kan tilkende klageren erstatning og i praksis tvinge et land til at ændre sin lovgivning.

EU's Charter om grundlæggende rettigheder blev vedtaget af EU i 2000 som en politisk erklæring. Det foreslås nu at gøre charteret juridisk bindende i en ny EU-traktat.

EF-Domstolen i Luxembourg afgør uenigheder om overholdelse og fortolkning af EU-regler. Et medlemsland kan blive dømt til at overholde et EU-direktiv. Privatpersoner kan ikke anke nationale domme til EF-Domstolen, de kan kun anlægge sag ved EF-Domstolen hvis det omhandler en beslutning som er truffet af en EU-institution. Desuden skal beslutningen berøre den pågældende umiddelbart og individuelt. En af de vigtige diskussioner i forbindelse med EU-Charteret er at hvis det bliver en del af EU-traktaten i juridisk forstand, vil det blive underlagt Domstolen som dermed vil få udvidet sin magt i væsentligt omfang.