Franske soldater under anklage for tortur

Den congolesiske by Bunia er mere end blot en by, det er også navnet på en skandale, der handler om mulig tortur – og som rejser spørgsmål omkring ansvar, når EU udsender tropper.
Af Pelle Christy Geertsen
30. januar 2009

Bunia dannede i 2003 ramme for EU's Operation Artemis – og det er i den forbindelse at spørgsmålet om tortur og brud på folkeretten er blevet rejst. Sagen har ikke fået nogen særlig opmærksomhed herhjemme – men i Frankrig og Sverige har den nu fem år gamle sag skabt overskrifter og ført til stor debat. Ikke mindst som følge af en række programmer på svensk tv.

At det netop er i de to lande at Bunia-sagen får opmærksomhed, er ingen tilfældighed. Det hele startede nemlig da hjemvendte svenske soldater anklagede franske medlemmer af EU-styrken for 23. juli 2003 at have torteret en 17-årig congoleser ved navn Joseph.

Svenske vidner

En af de franskmænd som de hjemvendte svenskere rettede kritik imod, var ingen ringere end den øverstbefalende for hele missionen, Christophe Rastouil. Som om det ikke var nok, er den øverste officer blandt svenskerne i Congo, Hans Alm, blevet beskyldt for at have set passivt til, mens torturen foregik. Dette på trods af at flere svenske soldater bad ham gribe ind.

Ifølge de svenske vidner førte de franske soldater bl.a. den unge congoleser rundt i lejren i en snor. De svenske soldater har også fortalt at der blev foretaget en skin-henrettelse af den unge mand, ligesom de rapporterede at have hørt den 17-årige skrige af smerte under forhøret.

Vidt forskellige konklusioner

De svenske soldaters beretninger kom først for alvor frem flere år efter missionen, og førte til undersøgelse af anklagerne hos både det franske og svenske militær, men med vidt forskellige konklusioner. Det svenske forsvars chefjurist Stefan Ryding-Berg, der udarbejdede en udredning til det svenske forsvar, mente således at der var forekommet tortur og muligt brud på folkeretten. Det franske militærs undersøgelse – der blev offentliggjort 25. april 2008 – nåede derimod frem til den stik modsatte konklusion: Der var på ingen måde tale om overtrædelse af folkeretten, og det eneste forkerte der var begået, var at man ikke havde informeret svenskerne tilstrækkeligt om hvad der foregik.

Med andre ord er det altså vidt forskellige versioner af historien der fortælles i de to hæres rapporter om hændelsen. Franskmændene taler om en arrestation, efterfulgt af et forhør af en aggressiv fange – mens man i svenske medier har kunnet læse om forhør på 8 timer, fingeret henrettelse, brug af elektriske apparater – og brud på folkeretten.

De involverede

Den 17-årige Josephs videre skæbne er ukendt. Franskmændene siger at de efter forhøret blot kørte ham nogle kilometer væk fra lejren og satte ham af, men de har ikke sagt hvor. Svensk tv har uden held søgt at opspore ham, og svenske soldater har til svensk tv sagt at hvis han var blevet sat af det forkerte sted, eksempelvis i nærheden af fjendens lejr, var det at regne for en dødsdom.

Den øverstbefalende for de svenske styrker i Bunia, Hans Alm, fortsatte efter Operation Artemis sin karriere i det svenske militær. Senest har han været øverste officer for de svenske styrker der, under irsk kommando, er udsendt til Chad. Men 11. april 2008 kunne man i de svenske aviser læse, at han ville blive kaldt hjem til Sverige – selv om han stadig havde »den fulde tillid« fra de svenske styrkers øverstbefalende, Håkan Syrén. Den 28. april kunne man så læse at den officer der oprindeligt anmeldte torturen, følte at han var blevet tvunget til tavshed, ligesom billeder af mishandlingen skulle være forsvundet.

Den svenske forsvarschef Håkan Syrén overtager formandskabet for EU's militærkomité fra november 2009. Udnævnelsen bliver af ham selv betegnet som en anerkendelse af svenske indsatser i EU's militærsamarbejde. Men Syrén har gjort sig uheldigt bemærket i forbindelse men nogle meget dyre omorganiseringer af det svenske forsvar, hvorfor udnævnelsen i den svenske debat også er blevet beskrevet som en passende retræteordning.

Perspektiverne

Tilbage står ikke blot spørgsmålet om hvilken af de to redegørelser – den franske og den svenske – der er tættest på sandheden, men også hvordan sager som denne vil blive håndteret i fremtiden.

Under EU-Parlamentets samling i december rejste HélËne Goudin fra den svenske JuniListan sammen med JuniBevægelsens Hanne Dahl spørgsmålet overfor det (daværende) franske EU- formandskab. De spurgte om hvilke garantier der findes for at de EU-styrker der udsendes i fremtiden, har de folkeretlige kompetencer i orden. Samtidig har de efterspurgt en afklaring af hvor det politiske ansvar skal placeres, hvis der i fremtiden opstår situationer i stil med Bunia-sagen. Om det er hos EU som samlet enhed, eller de enkelte lande og deres militær, ligesom de har efterspurgt om der er sanktionsmuligheder overfor lande, hvis udsendte tropper overtræder internationale konventioner.

Ved redaktionens slutning havde det nu aftrådte franske EU-formandskab endnu ikke svaret på spørgsmålene. ?

Operation Artemis

Artemis var en militær EU-operation i Den Demokratiske Republik Congo i 2003. Operation var centreret omkring Bunia i landets østlige Ituri-provins. Her stod FN magtesløs overfor røverbander og børnesoldaters hærgen, og bad derfor EU om hjælp. Unionen reagerede på FN's nødråb og sendte under fransk kommando 700 soldater til Bunia, herunder 90 svenske faldskærmsjægere og specialstyrker. EU-soldaterne blev indblandet i hårde kampe og var flere gange bange for at deres lejr skulle blive angrebet.

Indsatsen i Den Demokratiske Republik Congo trækkes ofte frem som et af eksemplerne på en vellykket EU-operation, og der blev efterfølgende uddelt medaljer til flere af de udsendte.