Ikke en krone til Hamas

EU sender 1.350 kroner hver måned til de fattigste palæstinensere. Dog ikke hvis man er medlem af Hamas. »Vi kontrollerer modtagerne både før, under og efter udbetalingen,« fortæller chefen for EU's støtte til de palæstinensiske områder.
Af Åge Skovrind
12. juni 2009

Ingen penge hvis du tilhører en bestemt politisk organisation. Er det ikke politisk diskrimination?

»I sidste ende er det selvfølgelig politisk, men det er også reelt i juridisk forstand, fordi EU har en beslutning om at sætte Hamas på terrorlisten. Det har den meget vigtige konsekvens at der ikke må ske nogen form for finansiel overførsel fra EU til Hamas.«

Sådan lyder forklaringen fra Christian Berger, chef for EU-Kommissionens delegation til Vestbredden og Gaza.

»Vi hører at fattige familier som tilhører Hamas, får støtte fra Hamas,« tilføjer han.

Stort kontor

Dagen før optrådte Christian Berger i den palæstinensiske hovedby Ramallah ved afslutningen på et stort EU-støttet projekt som skal udbrede forståelsen for demokrati og valg blandt de unge palæstinensere. 8.600 elever på 107 skoler arbejdede i seks uger med at opstille kandidater, føre kampagne og afholde valg på deres skoler.

I dag er Christian Berger tilbage i Jerusalem. Mit pas skal deponeres og bagagen bliver tjekket før der er adgang til hans kontor på fjerde sal. Der bliver passet godt på ham. Men han er også chef for et af de dyreste EU-kontorer uden for Europa. Omkring 35 EU-ansatte og lige så mange lokale medarbejdere står på lønningslisten. Forklaringen er den massive støtte som siden midten af 1990'erne er kanaliseret ind i de palæstinensiske områder.

Balancen er tippet

I korte træk har støtten haft tre formål, fortæller Christian Berger: at fastholde idéen om en to-statsløsning, at hjælpe den Palæstinensiske Selvstyremyndighed og styrke dens handlemuligheder, og at yde humanitær støtte i bred forstand.

Efter den anden intifada i september 2000, hvor palæstinenserne indledte en opstand mod den israelske besættelse, tippede balancen fra opbygning af den politiske og økonomiske infrastruktur til nødhjælp og løbende administrationsudgifter.

Kollaps uden støtte

Christian Berger kender kritikken af EU's støtteprogrammer: Hvorfor poste alle de penge i de palæstinensiske områder – når EU samtidig er så passiv når det gælder om at få gennemtvunget en politisk løsning på konflikten?

»Jeg forstår synspunktet, og det er ikke kun udbredt blandt palæstinenserne. Men jeg synes ikke det er fair. EU arbejder også aktivt på en politisk løsning, og uden vores støtte til de palæstinensiske institutioner ville de ikke kunne fungere. De ville sandsynligvis kollapse. Det handler efter min mening om at folk ikke længere er tilfredse med økonomisk hjælp alene, de vil også se politiske fremskridt og bestemme over deres fremtid. Vi forstår bekymringen, men sagen er at uden vores støtte ville den politiske horisont være endnu mere uklar end i dag.«

Udfordringen i Gaza

Aktuelt er den største udfordring hjælpearbejdet i Gaza. Ødelæggelserne efter krigen er enorme. Den israelske regering blokerer for adgangen, og inde i området styrer Hamas som EU ikke vil samarbejde med.

»Det er meget svært fordi vi afholder os fra alt hvad der kræver kontakt eller godkendelse af Hamas-regeringen i Gaza. Men der er også gode nyheder. Der findes organisationer i området som vi kan samarbejde med. Blandt andet UNRWA (FN's Nødhjælpsagentur), som står for 70 procent af støtten til Gaza, Red Barnet og Røde Kors. Det har været muligt at fortsætte betalingen til de offentligt ansatte og fattige familier,« siger Christian Berger.

Hver måned sender EU 1.350 kroner til cirka 24.000 fattige familier i Gaza.

Og hvis de er medlemmer af Hamas?

»Vi tjekker modtagerne meget grundigt. Udbetalingen sker ud fra de navnelister vi har lavet. Vi tjekker at de rigtige mennesker står på listerne, at det er de rigtige mennesker der hæver pengene i banken, og bagefter at alle procedurer er blevet fulgt efter reglerne.«

Mangel på kontanter

Et af de aktuelle problemer er imidlertid at hæve pengene i banken. Bankvæsenet er stadig under Ramallah-regeringens (dvs. Fatahs, red.) kontrol, men det er løbet tør for kontanter fordi Israel har forbudt overførsel af kontanter til Gaza.

»Et af resultaterne er at Hamas har åbnet deres egen bank, udenfor regeringens kontrol, hvilket ikke kan være i nogens interesse,« siger Christian Berger, som også klager over at levering af materialer til genopbygningen af Gaza bremses af den israelske regering.

»Israel tillader ikke at cement og metalvarer kommer ind i Gaza med begrundelsen at det kan ende hos Hamas og bruges til terrorvirksomhed. Men argumentet holder ikke, for Hamas kan få hvad de vil gennem tunnelerne til Egypten. Jeg har set det med egne øjne. Hamas har købt et udbombet hotel ved kysten, og det står nu helt nyrenoveret. Blokaden er kun med til at skabe et sort marked som Hamas kontrollerer.«

Valg 2009

EU har støttet den palæstinensiske valgkommission med omkring 100 mio. kroner til opdatering af valglister, it-faciliteter og undervisningsprogrammer i skolerne om valget. Men kommer der overhovedet et valg?

»Abbas (præsident for Selvstyret, red.) ved godt, at hans mandat udløber den 24. januar 2010, og han har bundet sit mandat op på at der afholdes valg inden da. Jeg har ikke hørt andet end at Fatah og Hamas er enige om at valget skal afholdes, men vi må se. Der er flere ting vedrørende procedurerne der først skal falde på plads«.

Kan der blive et demokratisk valg hvis den ene part på forhånd er afskrevet af det internationale samfund?

»Både Abbas og det internationale samfund siger at en ny regering, uanset hvem den består af, må anerkende Israel, fortsætte fredsprocessen, stoppe volden og respektere tidligere aftaler. Det vil være vores forventning, også til den næste regering,« svarer Christian Berger.

Han kommer dog med en tilføjelse som kan opfattes som en åbning:

»Fatah-regeringen respekterede disse betingelser, selv om selve partiet ikke gjorde det. Det er den samme situation i Libanon, hvor Hizbollah er en del af regeringen. Den arbejder vi alle med, selv om USA har sat dem på terrorlisten.«