ARTIKLER


Irere turde ikke stemme nej

Over to tredjedele af vælgerne stemte ja. Frygt for øget arbejdsløshed og skærpet økonomisk krise fik mange til at flytte deres kryds til JA.
Af Åge Skovrind
9. november 2009

Der var slet ingen tvivl efter den 2. oktober, da resultatet af den anden folkeafstemning om Lissabon-traktaten lå fast. 67,13 procent sagde ja, 32,87 procent sagde nej. Kun i to af de 43 valgkredse var der nej-flertal.

Valgdeltagelsen blev 58 procent, noget højere end ved den første folkeafstemning i juni 2008. Dengang mødte 53,13 procent af vælgerne frem til valglokalerne.

»Jeg er meget glad for resultatet, tak Irland«, lød det fra EU-Kommissionens formand José Manuel Barroso i en første kommentar fra Bruxelles.

Skræmmekampagne

I den første folkeafstemning blev Lissabon-traktaten forkastet med 53,4 procent mod 46,6. I den anden folkeafstemning mistede nej-siden næsten en tredjedel, helt præcist 267.809 stemmer. Den økonomiske krise ramte Irland med fuld kraft mellem de to folkeafstemninger. Landets BNP faldt med tre procent i løbet af 2008 (sammenlignet med en fremgang på seks procent i 2007). Arbejdsløsheden er på vej til at nå over 14 procent, og budgetunderskuddet er vokset til næsten 13 procent af landets BNP.

Patricia McKenna, forkvinde i Peoples Movement, den irske folkebevægelse mod EU, mener at ja-siden har udnyttet den økonomiske krise til at skræmme folk til at ændre mening og stemme ja til Lissabon-traktaten: Arbejdsløsheden ville vokse. Udenlandske investorer ville trække sig ud. Regeringen ville stå i en svækket forhandlingsposition. Irland ville blive lagt på is og måske tvunget til at forlade EU.

»Folk stemte ikke for Lissabon-traktaten, men for jobs, stabilitet og økonomisk genopretning,« siger Patricia McKenna.

Meningsmåling

Hendes vurdering er på linje med en undersøgelse som EU-Kommissionen fik lavet efter folkeafstemningen. 2.000 personer blev i en telefonisk meningsmåling spurgt hvorfor de stemte som de gjorde.

33 procent af dem der stemte ja, mente at traktaten ville gavne økonomien. I 2008 var det kun 9 procent som havde den begrundelse.

Næsten en tredjedel af nej-sigerne (30 procent) sagde at de stemte nej for at holde fast i den irske identitet, mens en femtedel sagde at de stemte imod traktaten, fordi de ikke tror på politikerne.

Den højeste andel af nej-stemmer kom fra aldersgruppen 18-24 år. Mindst opbakning til traktaten var der blandt studenter og ufaglærte. Blandt kvinder var andelen af ja-stemmer vokset fra 42 til 64 procent. Både unge og kvinder har været en bevidst målgruppe fra ja-kampagnen siden den første afstemning. U

Utidig indblanding

EU-Kommissionen overskred sine beføjelser og blandede sig utidigt i den irske folkeafstemning på en måde som skulle få vælgerne til at stemme ja. Den anklage kommer fra den irske nej-side. Kritikken går blandt andet på:

  • Få uger før afstemningen bekendtgjorde Kommissionens formand José Manuel Barroso at Kommissionen havde bevilget over 100 millioner kroner fra EU's Globaliseringsfond til arbejdsløse i byen Limerick hvor 2.000 ansatte er fyret af it-koncernen Dell.

  • Antonio Tajani, EU's transportkommissær, var med som gæst da Ryanair fløj over landet i en Boeing 737 med reklameteksten Vote Yes for Europe.

  • Kommissionen indrykkede et 16 siders tillæg med reklame for Lissabon-traktaten i de største søndagsaviser en uge før folkeafstemningen.