Kulturkløft i piratkrigen

Forsvar af ophavsretten bliver brugt til kontrol af internettet. Og omvendt: Forsvar af nettet bliver brugt til angreb på ophavsretten. Danske pirater kopierer svenskernes krav og politiske program.
Af Staffan Dahllöf
30. april 2009

Fildeling er et nogenlunde neutralt ord for det som også kan kaldes ubetalt downloading af film, musik, lydbøger, spil, og computerprogrammer.

Det kan også kaldes for uautoriseret kopiering. Eller for plagiering. Eller for tyveri.

Argumenterne for og imod spænder lige så bredt.

I Sverige er fildeling forklaringen på en af verdens mest besøgte netsider for den slags aktiviteter – The Pirate Bay – og til en meget omtalt retssag mod mændene bag netsiden.

Der er også den svenske Antipiratbyrån som bekæmper fildelingen. Der er Piratbyrån som tager den i forsvar, og som seneste gren på stammen er Piratpartiet blevet dannet.

I Danmark hedder de modsvarende sammenslutninger Antipiratgruppen, Piratgruppen, og sågar Piratpartiet. Det danske parti har i øvrigt samme logo og program som det svenske; et eksempel på en politisk deling eller plagiering.

Det som har fået debatten til at rase langt heftigere i Sverige end i Danmark er sammenblandingen af argumenter fra begge sider.

Mere skade end gavn

For producenter og distributører som bekæmper pirateriet, handler det om at opretholde ophavsretten. Hvis det går ud over adgangen til internettet, så er det en pris man må betale. For piraterne er forsvaret af et frit internet hovedsagen. Hvis det går ud over ophavsretten, så er det bestemt noget man kan leve med.

Troels Møller, talsmand for den danske Piratgruppe, formulerer det således:

»Blokeringen af nettet er en uheldig udvikling og en meget aggressiv metode. Jeg mener man bør diskutere hele idÈen med ophavsret. Min personlige holdning er at patenter, varemærker og lignende er mere skadelige end de gør gavn.«

I det svenske Piratparti har den diskussion ført til at partiet er modstandere af softwarepatenter, men også vil afvikle patenter på lægemidler – noget som blev indført i Sverige så sent som 1978.

Denne ideologiske side af fildeling og netkontrol har medført nogle utraditionelle politiske alliancer.

Forbrødring blandt bloggere

Eva-Britt Svensson, medlem af det svenske V‰nsterparti i EU-Parlamentet, blev i en undersøgelse topscorer blandt EU-politikere som arbejder mod begrænsninger af internettet.

Socialistiske og borgerlige svenske bloggere er i disse spørgsmål uset venlige med at linke til hinandens kommentarer og udspil.

Christian Engström, spidskandidat på Piratpartiets liste i EU-Parlamentsvalget i Sverige, vil ikke kalde sit parti for borgerligt, hellere ikke-socialistisk.

»V‰nsterpartiet og Miljöpartiet (begge EU-modstandere - red) er dem der er kommet længst i vores spørgsmål. Der findes ikke rigtigt noget rigtigt liberalt borgerligt parti,« siger han.

Hvorvidt Piratpartiet har en chance for at vinde et EU-mandat er ganske uklart, men partiet eller personerne bag det har i hvert fald sat deres præg på den politiske debat.

Frihedskamp eller langsommelighed?

Når Sverige med kraftig forsinkelse den 1. april i år fik indført et fem år gammelt EU-direktiv mod piratkopiering, skete det under stor politisk tumult. Samtlige partiers ungdomsforbund, undtagen socialdemokraternes som ikke har taget stilling, var imod.

Forskellen mellem den danske og den svenske debat bliver i den danske piratlejr beskrevet på den måde at det er Sverige som svinger frihedens fane højest – stik modsat den danske forestilling om det svenske kontrolsamfund:

»Sverige har haft en mere liberal lovgivning, og så bliver der debat og protester når tilstandene bliver strammet,« siger Troels Møller, talsmand for Piratgruppen.

Peter Schønning, advokat for Antipiratgruppen har en mere prosaisk udlægning af den dansk-svenske forskel:

»I Danmark var vi tidligt ude med at informere befolkningen og implementere EU-direktivet. Det som man nu diskuterer voldsomt i Sverige, har været helt uproblematisk her. I Sverige har man bare været længe om at tage tyren ved hornene.«

EU-reglerne:

Kontrolunion eller retsstat?

Konflikten mellem forsvaret af ophavsretten og adgangen til internettet er den seneste, men langt fra den eneste brudflade mellem forskellige interesser. Her er nogle af de vigtigste EU-initiativer om kontrol på nettet:

E-handelsdirektivet

Vedtaget 2000, dansk lov 2002.

Formål: Fremme handel og tjenesteydelser på nettet.

Tendens: Modvirker netkontrol, ikke kontroversielt.

Infosoc (direktiv om harmonisering af ophavsret på nettet)

Vedtaget 2001, dansk lov 2002.

Formål: Beskytte ophavsretten.

Tendens/problem: Bliver i Danmark brugt til at blokere adgang til siden The Pirate Bay ved at sidestille telekomudbydernes virksomhed på nettet med ulovlig kopiering ('midlertidig eksemplarfremstilling').

Ipred (Intellectual Property Rights Enforcement Directive - direktiv om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder)

Vedtaget 2004, dansk lov 2006.

Formål: Ophavsretsindehavere (forlag, filmselskaber, musikdistributører) kan ved hjælp af domstolen få adgang til navne på brugere bag en computers ip-adresse for derefter at retsforfølge mistænkelige fildelere.

Tendens/problem: Lille dansk debat, stor svensk opstandelse. Den svenske 'Ipred-lov' i kraft siden 1. april 2009, kritiseres som en privatiseret politilov, og en håndsrækning til plade- og filmselskaberne.

Logningsdirektivet (direktiv om lagring af kommunikationdata)

Vedtaget 2006, i Danmark allerede vedtaget i 2002 som en del af den første antiterrorpakke.

Formål: Registrering af oplysninger om alle telefonsamtaler, opkoblinger, e-mails, sms'er og anden elektronisk kommunikation til brug for opklaring og forebyggelse af terrorhandlinger.

Tendens/problem: Muliggør total myndighedskontrol af hvem som har talt med hvem hvornår, og af trafikken på internettet, selv om registreringen kun skal omfatte oplysninger om forbindelserne, ikke om deres indhold.

Telekompakken (flere retsakter)

Indført første gang 1998, revideret i 2001 og 2002, nyt forslag fra kommissionen 2007 er under behandling nu.

Formål: Samordne tekniske standarder og krav og forstærke brugernes sikkerhed og retsstilling.

Tendens/problem: En del af pakken åbner op for et fransk forslag om at give teleoperatører lov til at lukke netadgangen for de kunder som ikke følger loven og for eksempel downloader musikfiler.

ACTA (Anti-Counterfeiting Trade Agreement – anti-piratkopieringsaftale)

Hemmeligt forslag til international handelsaftale hvor Kommissionen forhandler på vegne af de 27 EU-lande.

Formål: Fremme global beskyttelse af patenter, varemærker og ophavsret.

Tendens/problem: Bekymring for at toldere skal få ret til at gennemsøge computere, mp3-afspillere og andet elektronisk udstyr ved grænsekontrol. Kommissionen benægter at det vil blive tilfældet, og understreger at forhandlingerne langt fra er nået til et resultat