NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Normalt lever EU's Domstol i Luxembourg en ganske anonym tilværelse. Af de over 1200 kendelser årligt, er det kun de færreste som vækker opsigt. Men i år 2008 kom EU-domstolen på forsiden af aviserne og blev topnyhed i tv- og radioaviser i Danmark.
Det samme sker med jævne mellemrum i andre europæiske lande. Som dengang dommerne tvang Østrig til at åbne for fri adgang for tyske studerende ved de gratis østrigske universiteter. I dette nummer af NOTAT får du en lang række andre eksempler på EU-domme som har vakt opsigt.
Domstolen går vidt i sin tolkning af EU's love og regler, det er eksperterne enige om. Men går den også for vidt? Det er et politisk og juridisk spørgsmål som du kan læse mange svar på i denne måneds udgave af NOTAT.
Et af de senere års mest markante eksempler er spørgsmålet: Skal EU have lov at bestemme hvor hård en straf skal være? Medlemslandene er på nogle områder blevet enige om hvad der er en strafbar handling. Det gælder for eksempel miljø-kriminalitet. Men et stort flertal af landene afviste i 2003 at EU ligefrem skulle bestemme hvilken straf de enkelte landes domstole skulle idømme. Derfor vedtog ministrene et såkaldt rammedirektiv om miljø-kriminalitet som overlod til medlemslandene selv at fastsætte straffen.
To år senere fejer EU's Domstol medlemslandenes beslutning til side. EU har ret til også at bestemme straffen, sagde domstolen. De danske politikere var chokerede, men et flertal i Folketinget rettede ind og accepterede at når nu EU's Domstol sagde sådan, ja så havde det nok i virkeligheden altid været sådan. Selv om ingen i Folketinget hidtil havde vidst det, og man derfor hidtil havde fortalt vælgerne det modsatte.
Sagen om strafferetten viser at EU's Domstol har magt til at indføre noget som ikke kan indføres via de folkevalgte organer. Det er og bliver et provokerende emne i et land, hvor man hylder princippet »ingen over eller ved siden af Folketinget«, at man kan have ikke-valgte magthavere som vælgerne hverken kan indsætte eller afsætte ved demokratiske afgørelser.
Derfor sætter vi fokus på emnet i dette nummer af NOTAT. Ganske vist er historien om den vidtgående domstol 45 år gammel, alligevel skal du ikke snydes for den. Og som det fremgår af de følgende sider, er der helt frem til i dag afsagt mange nye og kontroversielle domme.