Magtkamp om tv-markedet

I kulisserne raser kampen om fremtidens radio-tv-marked, om hvem der må indføre nye teknologier i et voksende milliardmarked, og om hvem der egentlig skal bestemme udviklingen.
Af Erling Böttcher
30. april 2009

Noget af det mest væsentlige kulturpolitik i EU kommer slet ikke fra kultur-kommissæren eller fra de forskellige kultur-programmer. I stedet hører det under konkurrence-politik og den ansvarlige konkurrence-kommisær, hollænderen Neelie Kroes.

Ind imellem at tage sig af konkurrencesituationen omkring byggesager, egnsudviklingsstøtte og bankstøttepakke, afgør hun og hendes stab også sager om statsstøtte til tv-stationer. Herunder sagerne om danske TV2.

Dermed har Kommissionens konkurrence-direktorat også en afgørende nøgle til hvordan tv-markedet skal udvikle sig i de kommende år.

Kommissionen er ikke i tvivl. Det handler om konkurrence, eller med andre ord om at skabe et frit og effektivt fungerende marked – og så er det underordnet om det handler om virksomhedsfusioner eller om finansieringen af tv-programmer.

Nye regler om statsstøtte

Kommissionen var heller ikke i tvivl i sagen om danske TV2. Den gav de kommercielle tv-stationer ret i at TV2 fik ulovlig statsstøtte, en holdning som Kommissionen foreløbig er blevet bedt om at dokumentere bedre (se artikel om TV2-dommen foregående side).

Kampen om statsstøtten er ikke forbi – hverken for TV2 eller den samlede situation på radio-tv markedet. Nu føres kampen om en revision af statsstøtte-reglerne i forhold til nye og smarte teknologier, kommende såvel som dem der ikke fandtes for 8 år siden, da Kommissionen udformede reglerne om statsstøtte til public service stationer.

Må for eksempel en statsstøttet public service station som DR have lov at indføre betalingsabonnementer på nogle af DR's tjenesteydelser? Og kan man både modtage statsstøtte og have overskud som en privat virksomhed?

SBS TV, der i Danmark startede tv-kanalen TV Danmark og nu sender bl.a. Kanal 4, Kanal 5 og 6'eren, har været drivkraft i retssagen om ulovlig statsstøtte til TV2. Ifølge SBS TV's svar til Kommissionen bør offentlige radio-tv-udbydere slet ikke have lov at indføre betalingsydelser, og ikke have lov til at lave overskud på deres virksomhed. I det hele taget skal de offentlige stationer begrænses til alt hvad der ikke er penge i. SBS TV er derfor godt tilfreds med udkastet til nye regler og ser i Kommissionen en neutral opmand i sagerne om public service.

De offentlige stationer derimod, samt de fleste regeringer anført af den hollandske, raser over Kommissionen.

Kommissionen skal ikke blande sig

EBU, de europæiske offentlige stationers fælles organisation hudfletter i et omfattende og detaljeret høringssvar, Kommissionens udkast til nye regler (se boks), og repræsenterer dermed også både den danske regering og Danmarks Radios synspunkter:

»Vi mener at Kommissionens første udkast griber for meget ind i medlemsstaternes kompetence. Kommissionen skal begrænse sig til at vurdere om der er åbenlyse fejltagelser i definitionen af public service, og hvorvidt den statslige finansiering fordrejer konkurrencesituationen og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne,« siger direktør i DR Juridisk og Politisk Sekretariat, Maria Rørbye Rønn.

»Vi har kritiseret at finansieringsmåden skal indblandes i definitionen, og henvist til TV2-dommen, hvor EU-Domstolen har slået fast at public service alene skal defineres i forhold til almindelig interesse og ikke må blandes sammen med spørgsmål om finansiering.«

»Vi mener heller ikke at Kommissionen har kompetence til at indføre den såkaldte markedsvurdering. Altså en forpligtelse til at medlemsstaterne før nye tiltag først skal vurdere om den nye service har negativ effekt på markedet, herunder bl.a. effekten i forhold til kommercielle tilbud. Det ville reelt betyde at de kommercielle i sidste ende bestemmer hvad DR kan komme til at udbyde,« siger direktør Maria Rørbye Rønn, DR Juridisk og Politisk Sekretariat.

Stor statsstøtte

EU-landene støtter tv- og radiostationer med 164 milliarder kroner årligt. Det gør sektoren til den tredje mest støttede sektor i Europa. Kun overgået af landbrugssektoren og transportsektoren. Al kulturstøtte er statsstøtte i EU-forstand, fordi det kan påvirke samhandelen mellem medlemslandene.

Indførelsen af det indre marked førte derfor i 1990'erne til et behov for at anerkende at netop public service ikke kan betragtes på samme vis som andre konkurrencesager. Det førte til en særlig protokol om public service i Amsterdam-traktaten i 1998 (se boks) og i 2001 en opfølgende 'meddelelse' fra Kommissionen om statsstøtte til audiovisuelle tjenesteydelser (radio-tv). Denne meddelelse har siden været grundlaget for konkurrence-kommissærens afgørelse i mere end 20 sager om statsstøtte á la sagen om danske TV2.

De reklamebaserede tv-radio udbydere mener at den gamle meddelelse har betydet unfair konkurrence fra de statsstøttede radio-tv-stationer.

Vrede svar væltede ind

I foråret 2008 udskrev Kommissionen en første høringsrunde med spørgsmålet: Er der brug for nye regler? Hvis ja, hvilke ændringer?

Svaret var »nej, kun mindre justeringer« fra de fleste regeringer, samt public service stationerne og deres europæiske organisation EBU. Fra de kommercielle kanaler var svaret »ja«.

Herefter konkluderede Kommissionen et »ja¥ og skrev hen over sommeren 2008 et udkast til nye statsstøtteregler for radio-tv, og en ny høringsrunde sluttede tidligt i januar 2009.

Det væltede ind med vrede høringssvar fra regeringer og offentlige stationer.

Kommissionens reaktion på de mange reaktioner har været at den nu har skrevet et nyt udkast til meddelelse om radio-tv-spredning. Det blev sendt til høring i april 2009 med frist 6 uger senere, efter dette blads deadline.

Uanset hvad den runde ender med, vil kampen om tv-markedet stå på i årevis. Kamppladsen er i korridorerne i EU-Kommissionen, og i næste ombæring EU-Domstolen, som den årelange danske sag om TV2 viser.

Klagepunkterne

European Broadcasting Union, EBU, er de offentlige radio-tv-stationers europæiske interesseorganisation. Et omfattende svar på Kommissionens nye forslag til statsstøtteregler, dækker også holdningen hos DR og den danske regering. EBU påpeger bl.a.:

– Nye teknologier skal komme bredt ud til gavn og interesse for befolkningen, ikke mindst de unge, og ikke kun forbeholdes dem der kan betale. Det skal public service virksomheder være i stand til at sikre.

– Der skal slet ikke indføres nogen skelnen mellem 'gamle' medier og 'nye' medier i statsstøttereglerne.

– »Offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne hænger direkte sammen med de demokratiske, sociale og kulturelle behov i de enkelte samfund og med nødvendigheden af at bevare mediepluralisme...«, som der står i Amsterdam-traktaten. Dette bliver opfyldt af helheden af programmer, og bør ikke splittes op i enkeltdele.

– Kommissionen bør tage nærhedsprincippet i brug og undlade at komme med fælles europæiske regler om definitionen, organiseringen og virkemåden af offentlig radio-tv-spredning.

– Kommissionen har ikke noget retsgrundlag i EU-traktaten til at indføre en enkelt model for public service omfattende alle medlemslande.

– Nye tiltag hos de offentlige radio-tv-virksomheder skal ikke først kunne sættes i gang efter at Kommissionen har foretaget en undersøgelse af markedspåvirkningen.

– Kommissionen skal ikke bruge statsstøtteregler til at indføre bestemte krav til erhvervelse af programrettigheder.

– Kommissionen skal respektere stationernes finansielle uafhængighed når den udformer regler om overskudsgrad.

– Enhver ny forpligtelse må ikke angribe den redaktionelle uafhængighed.

Amsterdam-traktaten om public service

»Traktaten griber ikke ind i medlemsstaternes beføjelse til at finansiere public service radio- og tv-virksomhed, for så vidt denne finansiering ikke ændrer handels- og konkurrencevilkårene i Fællesskabet i et omfang, der strider mod de fælles interesser, idet der tages hensyn til opfyldelsen af disse public service-opgaver.«