NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Hvordan ser det ud med menneskerettighederne på globalt plan? Det kan man blive klogere på i det nye nummer af Den Ny Verden som udgives af Dansk Institut for Internationale Studier.
Dette nummer handler udelukkende om menneskerettigheder og alle 12 bidrag er skrevet af medarbejdere ved Institut for Menneskerettigheder. Enkelte af dem henvender sig mest til folk der arbejder med emnet på et professionelt plan, men de fleste indlæg er umiddelbart tilgængelige for alle der bare interesserer sig for menneskerettigheder og den internationale udvikling.
Endvidere diskuterer hun spørgsmålet om inkorporering af internationale konventioner i dansk lov – som regeringen har afvist. Det vil ikke nødvendigvis på det formelle plan betyde en dårligere beskyttelse af borgerne, men det vil kræve en stor viden og forståelse for sammenhængene. Derfor argumenterer hun for at inkorporering i dansk lov vil være både lettere og mere sikkert.
Hverken denne eller de øvrige artikler i tidsskriftet problematiserer overførslen af magt til internationale domstole fra de nationale beslutningstagere.
Fra Sydafrika til Kosovo og Centralasien
Tidsskriftet bringer også et særligt bidrag om selvtægtsgrupper i Sydafrika og hvordan disse fungerer som en reaktion på at samfundet ikke kan sikre borgernes sikkerhed. Et andet indlæg diskuterer konflikten i Kosovo og problematiserer Vestens intervention i menneskerettighedernes navn. Et tredje indlæg gennemgår situationen for menneskerettighederne i de fem centralasiatiske republikker. Generelt er konklusionen ikke overraskende, at her er situationen »meget meget dårlig«, specielt for etniske minoriteter. Det er interessant ikke mindst fordi EU har en stor interesse i et samarbejde med disse stater pga. deres rige forekomster af gas og olie, men artiklen holder sig til en gennemgang af den faktiske situation i de enkelte lande.
Peter Vedel Kessings spørgsmål er om menneskerettigheder er en forudsætning eller en forhindring i kampen mod terrorisme. Gennem artiklen trækkes en skillelinje mellem USA på den ene side og på den anden side FN og EU hvor det for de to sidstnævnte gælder at »respekt for menneskerettigheder er en helt afgørende forudsætning for en effektiv bekæmpelse af terrorisme«. Læseren får således ikke en kritisk granskning af EU’s – og den danske – anti-terrorlovgivning. Ikke så meget de formelle erklæringer, men mere de faktiske beslutninger om øget registrering af rejseaktivitet og datakommunikation, terrorlister, udlevering af borgere til retsforfølgelse i andre EU-lande, indførelse af nye pas, udvidet persondatabase osv.
Et væsentligt punkt i denne diskussion er selve definitionen på terrorisme – som der ikke er international enighed om. Særligt spørgsmålet om statsterrorisme og nationale frihedsbevægelser.
Det andet store spørgsmål er om kampen mod terrorisme skal opfattes som en krigshandling eller som en forbrydelse. Det giver en stor forskel på hvilke regelsæt der gælder for behandlingen af terroristerne og hvilke metoder der må bruges i kampen.
På det lovmæssige niveau har vedtagelsen af »Military Commission Act 28. september 2006« givet den amerikanske præsident retten til at bestemme hvad der er lovlige forhørsmetoder og hvad der er umenneskelig og nedværdigende behandling.
Menneskerettighederne - brugt og misbrugt, Den Ny Verden - Tidsskrift for internationale studier 2006:4. 163 sider, pris 85 kroner + ekspeditionsgebyr