Moralismens fiasko – eller stille sejrsgang

Sverige var først i verden med en lov som kriminaliserer de prostitueredes kunder. Loven virker. Det er bare omdiskuteret hvordan.
Af Staffan Dahllöf
5. december 2009

Virkningerne af den svenske lov fra 1999 som kriminaliserer sexkunder, er omstridte. Men disse udsagn er nogenlunde sikre:

• Andelen af svenske mænd som opgiver at de har købt sex af prostituerede kvinder, er faldet fra 13,6 til 7,9 procent. Af de 7,9 procent havde halvdelen deres erfaring fra tiden før loven trådte i kraft.

• 70 procent af befolkningen (79 procent af kvinderne) vil beholde loven, selv om kun 20 procent tror at den virker.

• Loven har gjort det mindre attraktivt at handle med prostituerede. Menneskehandelen i Sverige er mindre omfattende end i de andre nordiske lande.

Hvis man siger meget mere, havner man uundgåeligt i et minefelt af usikkerhed, forskellige tolkninger og holdningsprægede påstande.

Svært for smuglere

Et eksempel: Den danske organisation Seksualpolitisk Forum citerer den svenske politiinspektør Kajsa Wahlberg for at loven har ført til mere end en fordobling af ofre for menneskehandel i Sverige.

Men til NOTAT siger Kajsa Wahlberg at loven har gjort det vanskeligere for udenlandske alfonser og menneskesmuglere at etablere sig.

»Vi er ikke påvirket af menneskehandel i samme grad som de andre nordiske lande. Den estiske mafia, som er den værste, har opgivet at etablere sig her. Omkostningerne er på mange måder højere her end i andre lande. Det hører vi når vi telefonaflytter og efterforsker i miljøet. Faktisk mødte jeg for nylig en tysk kollega på besøg som gratulerede os for vores arbejde. Og jeg skal på besøg i Holland for at fortælle om vores erfaringer«.

Ud i mørket

En anden påstand er at den svenske forbudslov har skubbet prostitutionen ud i et mørke, og at sexhandelen i stor udstrækning foregår over internettet.

Jari Kuosmanen, forsker ved Institut for socialt arbejde ved Gˆteborgs Universitet, har samlet de svenske erfaringer i en rapport fra Nordisk Ministerråd. Han både bekræfter og dementerer påstanden om en mere skjult prostitution:

»Prostitution i Sverige har altid foregået i det skjulte. Det er ikke noget nyt. Men der er nye undersøgelser af sex på nettet som viser at unge er forholdsvis aktive her. På den anden side ser vi den udvikling også i alle andre lande, hvor man ikke har nogen lov mod købesex«.

Jari Kuosmanen peger også på at den net-styrede sexhandel giver definitionsvanskeligheder:

»Er det for eksempel prostitution at sælge sextjenester uden fysisk kontakt og berøring ved hjælp af webkamera? Den slags spørgsmål gør det vanskeligt at finde enkle svar, og at sammenligne resultater fra forskellige undersøgelser«.

Politiet kan alt

Politiinspektør Kajsa Wahlberg fra Rigspolitiets ledelse i Stockholm er direkte afvisende overfor at loven skulle have forhindret politiets arbejde:

»Hvis kunderne kan finde hvad de søger på nettet, så kan politiet også. Det er kun et spørgsmål om interesse for sagen. Politiet har alle muligheder for at følge udviklingen. Hvis de ikke kan, så er de bare dårlige politifolk. Det argument er faldet væk«, siger hun.

Yderligere et kritikpunkt er at det svenske købesexforbud har skubbet kunderne og problemerne over til nabolande som Danmark.

»Sådan vil det altid være når lande har forskellige love. Sverige har jo også oplevet konsekvenserne af den danske asyllovgivning«, mener Kajsa Wahlberg.

Muligvis kommer der en slags facit i april næste år når en svensk ekspertkommission fremlægger en omfattende rapport om hvordan loven har virket på forskellige områder.

Imens raser debatten, hvor moralisme er både et skældsord og en konstatering.

Moralisme

Adina Trunk er forfatter til en masteropgave i statsvidenskab på Gˆteborgs Universitet om den svenske lov. Hun har rumænsk og tysk baggrund og er aktiv i partiet Kristendemokraterna.

»I Syd- og Centraleuropa er det almindeligt at opfatte prostitution som en rettighed; ikke en menneskerettighed, men en mandlig rettighed. Det er i orden at købe sig adgang til et andet menneskes krop. Så bliver det naturligt at borgmesteren og politichefen ikke ser det som et problem. Men man kan mærke at det er på vej til at ændre sig«, siger hun.

Politiinspektøren Kajsa Wahlberg har mødt beskyldningen om moralisme mange gange:

»Men al lovgivning handler jo om moral. Loven er et udtryk for hvad samfundet vil gå med til. Hvis man griber ind overfor efterspørgslen, så handler det ikke længere om at straffe nogle andre. Så kommer det til at handle om hvad vi alle kan gøre. Så kommer det tættere på«, siger hun.