Ofre for menneskehandel vil ikke hjem

To år efter at tilbuddet om 'forberedt hjemsendelse' blev udvidet til 100 dage, er det kun brugt af ni handlede kvinder.
Af Åge Skovrind
5. december 2009

»Fiasko«. Dommen blev afsagt af Socialdemokraternes socialpolitiske ordfører Mette Frederiksen på Folketingets høring i oktober om indsatsen mod menneskehandel.

Det var lige efter oplysningen om, at kun ni handlede kvinder indtil nu har taget imod tilbuddet om en 'forberedt hjemsendelse'. Det indebærer at den pågældende i en periode på 100 dage modtager en række sociale tilbud og hjælper med at forberede sin hjemsendelse.

»De er her for at tjene penge«

Der kan være mange forklaringer på hvorfor ofrene ikke er interesserede i et hjemsendelsesprogram, forklarer Martine Grassov som er konsulent i Center mod Menneskehandel.

»Ved udsigten til at blive sendt hjem, ønsker mange bare at komme hjem så hurtigt som muligt, andre er bange for bagmænd eller for at tabe ansigt til familien. Der er mange som simpelthen ikke ønsker at vende tilbage. Om de er ofre for menneskehandel eller ej, er de her jo for at tjene penge. I bund og grund er det en fattigdomsproblematik«, siger hun.

Mette Frederiksen mener at regeringens handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker er uambitiøs.

»Det helt centrale problem er at kvinderne ikke er interesserede i at samarbejde om at blive sendt hjem«, siger Mette Frederiksen.

Et nyt liv

»Handlede kvinder skal have mulighed for at få humanitær opholdstilladelse i Danmark. Det forudsætter at de samarbejder med politiet, og at der føres en retssag der beviser at kvinden har været offer for menneskehandel. Vi bør som samfund tage langt større ansvar for de kvinder der på tragisk vis er handlet hertil. Mange er traumatiserede og har taget både fysisk og psykisk skade og mange risikerer en usikker fremtid, hvis de hjemsendes«, siger Mette Frederiksen.

Enhedslistens socialpolitiske ordfører Line Barfod er enig:

»De skal sikres opholdstilladelse og have hjælp, så de får mulighed for et andet liv. Noget i retning af det der er i Italien, kombineret med tilbud om uddannelse og arbejde.

»Mange af ofrene vil gerne tilbage, men de skal have noget at vende tilbage med,« siger hun og peger på mødestedet på Vesterbro som noget af det der burde intensiveres. Her er der tilbud til prostituerede om lægehjælp, kurser i prævention og undervisning i sprog og it.

Billige slagnumre

Venstres velfærdsordfører Ellen Trane Nørby afviser derimod at tilbyde ofre for menneskehandel en permanent opholdstilladelse. Hun henviser blandt andet til at kvinder der har fået permanent ophold i Spanien, alligevel ikke er kommet ud af bagmændenes kløer.

»Det er naivt at tro at det løser problemerne. Der er ikke brug for billige politiske slagnumre. Det kræver et langt sejt træk, og kvinderne skal have al den hjælp de kan få for at komme ud af kløerne på deres bagmænd«, siger hun og henviser til at det allerede er muligt at give humanitær opholdstilladelse.

Indtil videre er det sket i to tilfælde.

Langt fra målsætning

I Danmark får en udlænding uden lovligt ophold, som har været udsat for menneskehandel, en udrejsefrist på 30 dage. Efter kraftig kritik blev den i 2007 udvidet til 100 dage, forudsat at den pågældende hjælper med til at forberede sin hjemsendelse og i perioden tager imod tilbud om psykologisk, juridisk og socialpædagogisk hjælp samt sundhedsfremmende behandling.

Regeringens 2009-målsætning er at mindst 40 procent af de registrerede ofre modtager social støtte og forberedt hjemsendelse. Intet tyder på at det mål bliver nået.

Indtil nu har kun ni kvinder deltaget i forberedt hjemsendelse.

Det skal sammenholdes med at Udlændingeservice frem til april 2009 vurderede 49 kvinder som handlede. 8 af disse søgte asyl, og flertallet af de resterende 41 forsvandt.

Handlet eller udnyttet?

Line Barfod mener at indsatsen mod menneskehandel er halvhjertet.

»Det store problem er at man fokuserer på handel i stedet for udnyttelse. Man anerkender ikke slaveri, men ser primært kvinderne som illegale. Definitionen er alt for snæver og burde ændres i henhold Europarådet og FN, så der er fokus på udnyttelse«, siger hun.

Ellen Trane Nørby ser mere optimistisk på indsatsen og mener at man er kommet langt.

»Nu fungerer samarbejdet mellem forskellige myndigheder, og antallet af domsfældelser er steget. Men der er stadig et arbejde som skal gøres. Så længe folk lukrerer på menneskehandel, er der en opgave. Karakteren af kriminaliteten ændrer sig hele tiden med hensyn til metoder og lande, så der er hele tiden behov for at justere«, siger hun. U

Handlingsplan mod menneskehandel

Den danske handlingsplan mod menneskehandel 2007-2010 omfatter alle mennesker der handles til Danmark. Planen omfatter både forebyggende, støttende og efterforskningsmæssige aktiviteter samt en øget koordinering af samarbejdet mellem sociale organisationer og myndigheder.

Der er fokus på fire indsatsområder:

• At styrke efterforskningen, så bagmændene bliver identificeret og straffet.

At støtte ofrene ved at styrke de sociale tilbud i Danmark.

At forebygge menneskehandel ved at begrænse efterspørgslen og øge befolkningens viden.

At forebygge menneskehandel ved at forbedre det internationale samarbejde, herunder forbedre det forebyggende arbejde i afsenderlandene.

Print denne side