Parlamentet på valg

Ved valget den 7. juni 2009 vælges 785 medlemmer, heraf 13 danske. En kort redegørelse for, hvad Parlamentet laver – og hvad det koster.
Af Åge Skovrind
4. marts 2009

I Danmark er der valg til EU-Parlamentet søndag den 7. juni. Vi skal vælge 13 danskere som skal sidde i Parlamentet de næste fem år.

Tilsvarende vælger de andre lande deres medlemmer.

EU-Parlamentet har i alt 785 medlemmer (MEP – Medlem af EU-Parlamentet).

Antallet af MEP'erne afhænger af landets størrelse. Som det største land har Tyskland 99 medlemmer. Danmark har 14.

I den næste valgperiode 2009-2014 bliver antallet sat ned til 732 medlemmer. Det betyder at Danmark mister en plads.

De danske medlemmer

Socialdemokratiet

Poul Nyrup Rasmussen

Christel Schaldemose

Britta Thomsen

Ole Christensen

Dan Jørgensen

Det Radikale Venstre

Johannes Lebech

Det Konservative Folkeparti

Christian Rovsing

Socialistisk Folkeparti

Margrete Auken

JuniBevægelsen

Hanne Dahl

Folkebevægelsen mod EU

Søren Søndergaard

Dansk Folkeparti

Mogens Camre

Venstre

Karin Riis-Jørgensen

Niels Busk

Anne E. Jensen

Hvad laver Parlamentet?

Parlamentets hovedopgaver er:

– Lovgivning. På stadig flere områder skal love vedtages både af Parlamentet og Rådet (regeringerne i de 27 medlemslande). Hvis Lissabon-traktaten træder i kraft, bliver denne procedure udvidet til endnu flere områder, blandt andet regler om landbrugsstøtte og politisamarbejde.

– Budget. EU-Parlamentet skal hvert år vedtage EU's budget og godkende regnskabet. Budgettet er på cirka en procent af landenes bruttonationalprodukt, eller cirka 900 milliarder kroner. Tre gange har Parlamentet forkastet budgettet.

– Kontrol. EU-Parlamentet skal godkende EU-Kommissionen som udpeges for en periode på fem år. Med et flertal på 2/3 kan Parlamentet tvinge Kommissionen til at træde tilbage. I 1999 stod Kommissionen stod under anklage for korruption og svindel. Inden et mistillidsvotum valgte den selv at træde tilbage i en af EU's største kriser nogensinde.

– Udtalelser. Parlamentet kan udtale sig om alle mulige sager i form af resolutioner og rapporter, for eksempel om udenrigspolitiske emner.

Til forskel fra det danske Folketing kan Parlamentet derimod ikke selv stille lovforslag. Den ret ligger alene hos EU-Kommissionen.

Med årene er Parlamentets indflydelse blevet større. I dag skal de fleste EU-love vedtages efter den såkaldte 'fælles beslutningsprocedure'. Det betyder at en lov først er vedtaget når den er godkendt både i EU-Parlamentet og i Rådet.

Politiske grupper og partier

De fleste MEP'ere indgår i en politisk gruppe sammen med mere eller mindre ligesindede fra andre lande. Grupperne får penge til sekretærer og administration. Fordelingen af udvalgsposter, taletid og retten til at være ordfører på et lovforslag udmåles nøjagtigt efter størrelsen på grupperne.

Fordelene ved at være med i en gruppe er så store at man ofte går sammen på trods af store politiske uenigheder.

Den konservative gruppe er den største og omfatter blandt andet de kristelige demokrater fra Tyskland. Den næststørste gruppe er socialdemokraterne. De to grup-per samarbejder ofte for at nå et kompromis med et stort flertal. For eksempel er der tradition for at de deler posten som formand for EU-Parlamentet med en halv periode til hver.

Mange af MEP'erne er også medlemmer af europæiske politiske partier.

Europæiske partier fungerer efter regler fastsat af EU og finansieres af EU-midler. Der eksisterer 11 euro-partier, efter at det EU-kritiske Libertas-parti blev godkendt i februar 2009.

116 millioner kroner blev afsat i 2008-budgettet til euro-partierne og deres fonde. Betingelserne for støtten er at EU-partiet skal være repræsenteret i parlamentet i mindst syv af EU's medlemslande, eller have fået mindst tre procent af stemmerne i mindst fire lande ved valg til EU-Parlamentet.

Rejsecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg

EU-Parlamentet har til huse i tre forskellige lande.

Hele parlamentet er samlet til møde i en uge en gang om måneden i Strasbourg i Frankrig.

Parlamentets medlemmer opholder sig imidlertid oftere i den belgiske hovedstad Bruxelles hvor også EU-Kommissionen har til huse. Her holder man møder i udvalg og i de politiske grupper for at forberede de sager som behandles på sessionerne i Strasbourg.

Endelig holder størstedelen af Parlamentets administration til i Luxembourg.

De skiftende mødesteder i Bruxelles og Strasbourg indebærer et større rejsecirkus hver eneste måned. Hundredvis af lastbiler kører frem og tilbage med tonsvis af EU-dokumenter – og tolke og sekretærer følger med. Det giver en ekstra udgift pr. år på omkring halvanden milliard kroner, viser en rapport som EU-Parlamentet fik lavet for et par år siden.

Systemet er blevet kritiseret i årevis – også af Parlamentets medlemmer. De fleste ønsker Bruxelles som hovedsæde for Parlamentet, men foreløbig er der ikke udsigt til at Frankrig vil opgive Strasbourg.

Lav valgdeltagelse

Interessen for at stemme til Europa-Parlamentsvalget er betydeligt lavere end ved de nationale valg.

Ved det seneste parlamentsvalg i 2004 var stemmeprocenten i hele EU på 45,6 procent. I Belgien, Italien, Grækenland og Cypern er det obligatorisk at stemme.

I Danmark har valgdeltagelsen været svagt faldende og var i 2004 på 48 procent.

Særligt i de nye medlemslande var valgdeltagelsen lav, med Slovakiet som bundskraber med 17 procent.