Rettigheder dumper ikke ned fra himlen

Politikerne har selv valgt EU-harmoniseringen, derfor skal man heller ikke klage over at EU's Charter bliver et afgørende løft. Menneskeretseksperten Birgitte Kofod Olsen giver de skeptiske svar på tiltale.
Af Erling Böttcher
11. februar 2009

For Birgitte Kofod Olsen er der ingen tvivl. EU's Charter for grundlæggende rettigheder er et afgørende løft for menneskeretten og den enkelte borger. Og det er helt afgørende at Charteret ikke længere skal være et politisk dokument, men en juridisk bindende del af en EU-forfatning. Som afdelingsleder i det danske Institut for Menneskerettigheder og ekspert i omsætningen af menneskerettigheder til dansk lovgivning er Birgitte Kofod Olsen ofte i medierne. Hun roser EU-Charteret, og afviser at det ikke indeholder noget, som vi ikke allerede har i andre lovgivninger og konventioner:

»EU-Charteret er meget bredere end Den Europæiske Menneskeretskonvention. Ved menneskeretsdomstolen i Strasbourg kan man kun få behandlet de klassiske rettigheder, såsom ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til privatliv. Altså de civile og politiske rettigheder, hvorimod EU-Charteret og EF-domstolen også omfatter alle de økonomiske og sociale rettigheder. Det kan f.eks. være uddannelse, sociale ydelser, arbejdstagerrettigheder eller retten til sundhed,« siger Birgitte Kofod Olsen, og uddyber:

»I udgangspunktet favner Charteret også alle de rettigheder, som ikke står i den europæiske menneskeretskonvention, men som vi har i de store FN-konventioner. Det har vi ikke haft før – vi har kun det europæiske sociale Charter, som Danmark har taget mange forbehold for, og hvor der heller ikke er knyttet nogen domstol til.«

Intet nyt i èn forstand

»Jeg ønsker at Charteret skal med, og det er vigtigt at det bliver juridisk bindende. Hvis man sammenligner domstolene, må man sige at EF-domstolen er mere progressiv idet den i mange tilfælde går længere i beskyttelse af borgerne end menneskeretsdomstolen,« siger Birgitte Kofod Olsen.

Som et konkret eksempel på, hvad den enkelte borger kan få ud af EU-Charteret nævner hun persondatabeskyttelse:

»I dag kan du som borger gå til danske domstole og klage over at en myndighed videregiver dine personoplysninger, og du kan gå til den europæiske menneskeretsdomstol i Strasbourg. Men det der sker med Charteret er at du kan gå til EF-domstolen og få prøvet om indførelsen af EU's persondata-lovgivning er sket på en måde så din ret til beskyttelse efter Charteret er opfyldt.«

Mange politikere har tidligere sagt at der intet som helst nyt er i Charteret. Hvordan hænger det sammen med at det er vigtigt at få det?

»Udsagnet er rigtigt i den forstand at Charteret afspejler det vi i forvejen har i de forskellige konventioner. Der er ikke nogen nye rettigheder – hvis vi lige ser bort fra nogle få ekstra miljø- og forbrugerrettigheder, som vi ikke ser i andre konventioner. Men disse nye rettigheder støtter sig også op ad eksisterende EU-direktiver.«

»Samlet set giver Charteret et løft, og det giver adgang til at gå til EF-domstolen, det synes jeg er helt afgørende. Hvis du som borger i Danmark i dag går til danske domstole og siger »min ret er krænket i forhold til hvad EU-direktivet lover«, så er det ikke sikkert at dommerne vil bruge Charteret.«

Et plus at få ens regler

Kritikerne af EU-Charteret hævder at det vil blive en ladeport for harmonisering af retspolitikken i de enkelte lande, netop fordi EF-domstolen får ret til at dømme i sager, den ikke hidtil har haft kompetence til at dømme i. Men den kritik tager Birgitte Kofod Olsen helt afslappet.

»Det er jo hele formålet med Unionen; at skabe ensartede vilkår for borgerne – så jeg synes kun det er et plus. Men det er nok dèr noget af frygten ligger. I det øjeblik, politikerne anerkender Charteret anerkender man også at der er ting, som ikke længere kan besluttes i det danske folketing. Man kan f.eks. ikke bare lave en persondata-lov som man vil.«

»På den anden side, dette har vi jo allerede besluttet, da vi gik ind i EF i 1972. Så der er ikke tale om at indføre noget nyt, men at det allerede indførte kan få større betydning.«

Har kritikerne ret i at begrebet »rettigheder« til enhver tid vil være underlagt den herskende politiske tankegang?

»Jo, derfor består Charteret også af både rettigheder og principper. Man har lavet den opblødning så man kan underlægge principperne de politiske målsætninger i Unionen. Man kan som borger ikke direkte anvende principperne, de skal gennemføres med EU-regulering, og så skal EF-domstolen ind i de konkrete sager og fortolke dem.«

Omfanget øges ikke

Er Charteret lig med en afskaffelse af den danske undtagelse fra Unionsborgerskabet der ikke skal ligge »på linie med statsborgerskab i en nationalstat«, citat Edinburgh-erklæringen fra 1992?

»Det er et svært spørgsmål. Charteret sikrer alene staternes og EU-institutionernes egen overholdelse af EU-love, og vores grundlov er i overensstemmelse med Charteret.«

Men når den danske Grundlov kun indeholder få grundlæggende rettigheder, og det nye EU-Charter er moderne og med mange flere rettigheder, vil Charteret så ikke overskygge Grundloven, hvis ikke vi ændrer den?

»Nej, det mener jeg ikke. Det kan være en god idè at ændre Grundloven fordi det for en dansker er lettere at forholde sig til en dansk grundlov end til noget som står i nogle internationale konventioner. Men vi behøver ikke ændre Grundloven, fordi præmissen er forkert:

»Menneskerettighederne bliver nemlig ikke mere og mere omfattende. De to store FN-konventioner om civile og politiske-økonomiske rettigheder er fra 1966. Så der er ikke noget nyt i omfanget.«

»Men vi ser at verden ændrer sig, og menneskerettighederne skal tilpasses verden af i dag. Et godt eksempel at man for 55 år siden, da den europæiske menneskeretskonvention blev skabt, aldrig kunne drømme om at sikre transseksuelles ret til at skifte navn efter en kønsskifteoperation. I dag må man sige at det forekommer at være naturligt.«

»Eksemplet viser at man er i stand til at anvende gamle bestemmelser på nye forhold.«

Mellem rettigheder og velfærdstankegang

Kan du forstå at mange er sure over at nogle ukendte dommere kan sidde i Strasbourg og bestemme så væsentlig en del af det danske samfunds opbygning som at der ikke længere må være eksklusiv-aftaler på arbejdsmarkedet?

»Jamen, jeg tror at disse reaktioner er udtryk for at vi i Danmark har en skepsis over for rettighedstænkningen. Hele udviklingen i vores velfærdstankegang tager afsæt i hvad der er godt for velfærdsstaten, godt for samfundet, godt for fællesskabet, hvorimod menneskerettighederne tager udgangspunkt i det enkelte individ.«

Det må vel give sammenstød mellem individuelle og kollektive rettigheder?

»Jo, der er konflikter ind i mellem. Men jeg synes det er vigtigt at vi som borgere netop har vores frihed og selvbestemmelsesret uden at vi skal acceptere at staten følger med i vores forhold. Jeg mener ikke nødvendigvis at det fører til et egoistisk samfund hvor hver har nok i sig selv. Som der står i artikel 1 i FN's menneskeretserklæring skal vi »handle mod hverandre i en broderskabets ånd.«

»Men spørgsmålet er om den konflikt bliver større af at Charteret bliver indskrevet i Forfatningen. For eksempel bliver retten til ferie indskrevet som et princip. Men det er stadig vore egne politikere som bestemmer, hvad der konkret menes med det. Menneskeretttigheder er altså ikke noget som kommer dumpende ned fra himlen. Det er faktisk noget som man har aftalt. Vore politikere har selv valgt dem,« slutter Birgitte Kofod Olsen.