Som øjnene ser

Billedet afhænger af øjnene som ser. Det gælder også resultat af valget til EU-Parlamentet den 7. juni. På valgnatten udråbte næsten alle partier sig som vindere.
Af Åge Skovrind
29. august 2009

Socialdemokraterne gik fra fem til fire mandater, men alligevel mente partiformand Helle Thorning Schmidt at der var tale om en sejr. Set i forhold til det forventede nederlag, forstås. Venstre fik færre stemmer end S, men også Lars Løkke Rasmussen var begejstret for sit partis resultat. Her var begrundelsen at hvor Venstre siden 2001 kun har oplevet tilbagegang, så var der nu et valg med fremgang. Selv Margrete Vestager fra de Radikale udtrykte tilfredshed – ikke med at partiet mistede sin plads i Parlamentet, men med den imponerende kampagne som partiets spidskandidat havde leveret.

Det kunne ikke være mere tydeligt at vurderingen af valgresultatet afhænger af de briller man tager på. Hvad man sammenligner med, og hvilke kriterier man lægger størst vægt på.

Her ser vi på fire markante elementer ved valget til EU-Parlamentet 2009

1. Tvivlsom valgdeltagelse

Noget af det mest iøjnefaldende ved dette EU-valg var den høje valgdeltagelse. For første gang nogensinde voksede den og endte på 59,5. Dermed går Danmark – sammen med syv andre lande – mod den generelle tendens til at færre og færre gider stemme. Men det skyldes næppe større interesse for EU blandt danskerne. Den samtidige folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven er den væsentligste forklaring, er valgforskerne enige om.

2. Mere EU-kritik i partierne

Det var også det valg hvor den tværpolitiske EU-kritik fik sit hidtil dårligste valg, og hvor vælgerne mere end nogensinde stemte efter deres almindelige politiske ståsted. Det betød at JuniBevægelsen, som i 2004 faldt fra 16,1 til 9,1 procent, fortsatte rutscheturen og røg helt ud af Parlamentet. Kun i begrænset omfang blev tilbagegangen opvejet af Folkebevægelsens fremgang fra 5,2 til 7,2 procent.

Den svækkede rolle for EU-bevægelserne er en langsigtet tendens, men forstærkes af at der ikke siden euro-afstemningen i 2000 har været en principiel debat om EU-samarbejdet og Danmarks rolle heri.

JuniBevægelsens nederlag betyder ikke nødvendigvis at danskerne er blevet gladere for EU. Med i billedet hører også at spidskandidaterne fra både S, V og K på forskellig måde lagde afstand til overdreven EU-tilpasning, og at Dansk Folkeparti som det mest EU-kritiske parti fik stor fremgang.

3. Folketingsmedlemmer fører

Sammenligner man med valget i 2004, gik SF og Dansk Folkeparti hver et mandat frem, mens Socialdemokraterne, JuniBevægelsen og de Radikale mistede et. I alt gik Danmark fra 14 til 13 mandater. Den socialdemokratiske tilbagegang var reelt uundgåelig, i betragtning af Poul Nyrup Rasmussens kanonvalg i 2004.

Kendte spidskandidater kan gøre en forskel – og for nye og ukendte ansigter er det vanskeligt at slå igennem. Alt andet lige står man med et bedre udgangspunkt når spidskandidaten er nuværende eller tidligere folketingspolitiker og ikke er et nyt og for langt de fleste helt ukendt ansigt som Hanne Dahl eller Sofie Carsten Nielsen.

At tidligere tv-vært Morten Løkkegaard kunne ryge ind som nummer to fra en placering som nummer 11 på Venstres liste understreger k‰ndis-effekten, ligesom Morten Messerschmidts personlige gennemslag medvirkede stærkt til fremgangen for DF.

4. Normalisering og polarisering

Valgresultatet afspejler nogenlunde det politiske styrkeforhold i Danmark i øjeblikket. Vælgerne søger mod venstre eller højre.

Socialdemokraterne og Venstre står til omtrent lige stor vælgertilslutning – præcis som i EU-valget. Her landede de to partier dog hver cirka 5 procent under den opbakning de har i meningsmålingerne. Det giver til sammen 10 procent som modsvarer tilslutningen til Folkebevægelsen og JuniBevægelsen.

Både SF og DF fik derimod lige så stor vælgertilslutning som i meningsmålingerne. I den forstand kan EU-valget ses som en polarisering hvor partierne både til venstre og højre gik frem.

Valgresultatet

Socialdemokratiet fik 503.439 stemmer (21,5 procent) og 4 mandater. Venstre fik 474.041 (20,2 pct.) og 3 mandater. SF fik 371.603 (15,9 pct.) og 2 mandater, Dansk Folkeparti fik 357.942 (15,3 pct.) og 2 mandater. Konservative fik 297.199 (12,7 pct.) og 1 mandat. Folkebevægelsen mod EU fik 168.655 (7,2 pct.) og 1 mandat.

Radikale fik 100.094 (4,3 pct.), Junibevægelsen fik 55.459 (2,4 pct.) og Liberal Alliance 13.796 (0,6 pct.). Ingen af disse lister fik et mandat.

De valgte var for Socialdemokratiet Dan Jørgensen, 33 år, (233.266), Christel Schaldemose, 41 (43.855), Britta Thomsen, 55 (32.569 og Ole Christensen, 53 (20.597).

Fra SF valgtes Margrethe Auken, 63 (204.111) og Emilie Turunen, 25 (37.330).

Fra Dansk Folkeparti valgtes Morten Messerschmidt, 28 (284.500) og Anna Rosbach Andersen, 62 (3.592).

Fra Venstre valgtes Jens Rohde, 39 (171.205), Morten Løkkegaard, 44 (57.175) og Anne E. Jensen, 57 (47.906).

For De Konservatibe valgtes Bendt Bendtsen, 55 (176.786), mens Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen, 53, fik 107.429 stemmer.