NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Phtalater er kemiske stoffer som gør plastik blød. Tre af dem hedder DEHP, BBP og DBP. De er alle tre sat på EU's kandidatliste over 'særlig problematiske stoffer'. Det samme er stoffet HBCD, en såkaldt bromeret flammehæmmer som især bruges i flamingo-isolering.
Stofferne bruges i fjernsyn og anden elektronik og frigives når apparatet bliver varmt. Stofferne er også skadelige for arbejdere i produktion og i affaldshåndtering. Men disse fire stoffer er ikke med på forbudslisten i et nyt forslag om farlige stoffer i elektronik.
I stedet foreslår EU-Kommissionen at sætte dem på en særlig bilagsliste hvor de skal undersøges særskilt efter procedurerne i REACH.
Forslaget er også at reglerne udvides til også at dække medicinsk udstyr og overvågningsinstrumenter.
RoHS forbød brugen af seks farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr fra 1. juli 2006, nemlig bly, cadmium, kviksølv, hexavalent chrom og de to bromerede flammehæmmere PBB og PBDE.
Forbuddet mod disse stoffer har ikke kun fjernet dem fra apparater solgt i EU. Også på andre markeder er de ved at blive udfaset. Det er simpelthen for besværligt at fremstille to forskellige produkter.
»I øjeblikket indebærer muligheden 'godkendelse under REACH' større usikkerhed end muligheden 'optagelse i RoHS'. Ved optagelse i RoHS giver man et klart signal om udfasning af stofferne. Det giver en mere direkte troværdighed for beslutninger om produktdesign som i høj grad er nødvendig for industrien. Derfor synes regulering af stofferne HBCDD, SCCPs, DEHP, BBP, og DBP i RoHS-direktivet mere passende end godkendelse under REACH.«
HBCDD er også et af ti stoffer som det statslige norske Forureningstilsyn foreslår forbudt i forbrugerprodukter.
»Tidsperspektivet for hvornår der vil foreligge en regulering af HBCDD i EU er usikkert. Vi mener det er vigtigt at regulere HBCDD så snart som muligt,« skriver Forureningstilsynet i en redegørelse. Det vidtgående forslag er i øjeblikket til vurdering i det norske Miljøministerium hvor man blandt andet skal tage stilling til en anke fra EU om forslagets lovlighed, oplyser afdelingsdirektør Anne Beate Tangen til NOTAT.
Fosterskader
»Allerede nu burde man forbyde den bromerede flammehæmmer hexabromocyclododecane HBCD og phtalaterne DEHP, BBP og DBP,« siger Susanne Bruun Jakobsen, kemikaliemedarbejder i Det Økologiske Råd.
Hun henviser til at HBCD er skadelig for udvikling af fostres nervesystem, og at DEHP er hormonforstyrrende og klassificeret som fosterskadende og skadeligt for reproduktionsevnen.
»Fremsynede producenter har arbejdet målrettet mod udfasning af yderligere farlige stoffer. De har vist, at det er muligt at producere produkter og komponenter uden bromerede flammehæmmere, PVC og phtalater. Det er derfor en skuffelse at lovgivningen ikke tager handsken op og følger disse producenters udviklingsarbejde op med lovmæssige stramninger allerede nu,« siger hun.
En række danske organisationer har afgivet høringssvar til forslaget. Branchefællesskabet for it, tele, elektronik og kommunikation ITEK under Dansk Industri har ikke i sit høringssvar kommenteret spørgsmålet om nye stoffer på forbudslisten.
»Ingen er interesseret i at sælge noget der er farligt,« siger chefkonsulent for ITEK Carl Thørner.
Han peger på at de fire stoffer er sat på en særlig bilagsliste over stoffer som skal undersøges nærmere, og at det med fordel kan ske i henhold til reglerne i REACH.
»Vi skal være varsomme med reguleringer fra flere forskellige vinkler. Virksomhederne skal ikke tænke på om de arbejder i den ene eller den anden lovgivning,« siger han.
Direktivet kommer på dagsordenen når miljøministrene mødes i foråret 2008 og forventes færdigbehandlet i efteråret. Det skal også godkendes af EU-Parlamentet.
En anden vigtig ændring i det såkaldte WEEE-direktiv (Waste of Electric and Electronic Equipment) vedrører listen over de produkter som er omfattet. Listen er nu formuleret meget løst, og fordi WEEE er et såkaldt minumumsdirektiv, har de danske myndigheder derfor kunnet lave sin egen fortolkning af hvad der er – og ikke er – el-affald. Det vil ikke kunne lade sig gøre i fremtiden, fordi produktlisten bliver totalharmoniseret, det vil sige udtømmende. Juridisk sker det at listen bliver et bilag til RoHS-direktivet som er et markedsdirektiv. Herefter kan de nationale myndigheder hverken lægge produkter fra eller til. Det vil sikre nøjagtig den samme definition i hele EU på hvad der er el-affald, men det vil også kræve mange ressourcer at diskuterere om enhver ny elektronisk dims skal med på listen.
Elektronikindustriens brancheorganisation ITEK anfører i sit høringssvar at »listen stadig ikke er udtømmende, og det vil stadig være virksomhedens egen tolkning om den er omfattet eller ej.«
»En løsning kunne være, at alle elektriske og elektroniske produkter som hovedregel er omfattet. Der er derefter mulighed for at lave en negativliste over produkter, reservedele mm., der ikke er omfattet,« foreslår ITEK.
Men Kommissionen valgte at benytte en særlig paragraf til at ophæve størstedelen af forbuddet.
Den danske regering gik til EF-Domstolen og blev bakket op af Sverige, Finland, Portugal og Norge.
Ifølge RoHS-direktivet kan et forbud kun ophæves, hvis der
1) ikke findes kemiske eller tekniske alternativer til stoffet eller
2) hvis ulemperne for miljø, sundhed og forbrugersikkerhed, som forårsages af alternativerne, overstiger fordelene.
1. april 2008 afgjorde EF-domstolen at deca-BDE skal forbydes.