ARTIKLER


Telepakke klemmer forbruger- og menneskerettigheder

Adgang til internettet er ikke kun et spørgsmål om penge, teknik, erhvervsjura og forbrugerrettigheder. Nu er det spegede spil om nye EU-regler også blevet til en kamp om politiske rettigheder.
Af Staffan Dahllöf
3. september 2009

Virksomheder som udbyder adgang til internettet, må ikke agere politimand overfor deres kunder. Kunder som har downloadet musikfiler i strid med ophavsretsreglerne, må kun nægtes adgang til nettet efter beslutning ved en domstol.

Med dette krav fra EU-Parlamentet den 6. maj i år er en omfattende pakke om forbrugerregler for telekommunikation gået i hårdknude.

Parlamentet vil kun godkende den samlede pakke, som omfatter tre direktiver, med denne ændring som skal sikre en så fri adgang til nettet som muligt. Private virksomheder skal i hvert fald ikke have lov til at optræde som dørvogtere på nettet.

Filosofien er at adgangen til internettet er en demokratisk rettighed, og at indholdet på nettet ikke skal begrænses med kommercielle eller politiske hensyn. Det er en linje som er ført frem af venstrefløjen, de Grønne og den liberale gruppe i Parlamentet.

Ministerrådet, som er de 27 EU-landes regeringer, står på den anden side stejlt på at afvise Parlamentets ændringsforslag.

»Skader processen«

Regeringernes motivering er dels at man vil have en mulighed for at regulere adfærden på nettet – for eksempel standse fildeling, begrænse spredning af børneporno, eller blokere for hjemmesider som opfordrer til terrorhandlinger. Motiveringen går også på at EU ikke skal bestemme hvad nationale domstole skal tage stilling til, og at en sådan politisk beslutning vil gå ud over aftalefriheden.

Desuden er man i Ministerrådet blevet godt sur over at Parlamentet fik presset sit krav igennem i strid med de kompromiser som de to institutioner var blevet enige om.

»Man kan kalde det for et formspørgsmål, men det er et vigtigt formspørgsmål hvis den ene part ikke følger hvad man er blevet enige om. Det kan skade beslutningsprocessen i EU,« siger Kristian Vildas, sagsbehandler i erhvervsministeriet i Stockholm som har ansvar for telekom-pakken i det svenske EU-formandskab.

Forbrugersejr

Senest den 26. oktober skal de to institutioner Parlamentet og Ministerrådet blive enige. Hvis det ikke sker, ryger to års lovgivningsarbejde på gulvet, og så må lovgivningsarbejdet starte forfra.

Selv om det ville betyde at brugerrettigheder som retten til hurtigt at flytte telefonnummer mellem leverandører, bliver forsinkede eller går tabt, så er den europæiske forbrugerorganisation BEUC glad for Parlamentets holdning.

»Vores største bekymring har været udbydernes muligheder for at afskære kundernes adgang til nettet. Det ville helt klart have været uden proportioner og en uretfærdig straf. Dagens afstemning er en sejr for forbrugerne,« udtalte BEUCs generaldirektør Monique Goyens, da Parlamentet satte en foreløbig stopper for telekom-pakken i maj.

Svensk-svensk kamp

Ifølge Kristian Vilads vil det svenske formandskab bestræbe sig på at opnå enighed med Parlamentet i efteråret.

»Men det er ganske usandsynligt at Rådet accepterer Parlamentets krav,« siger han.

På den anden side er det usikkert hvor stejlt det nyvalgte Parlament vil stå fast på kravet fra det 'gamle' parlament i foråret En særlig krølle er at det svenske Piratparti opnåede et mandat i valget, og at partiets kamp mod internetkontrol får støtte fra andre partier.

Partiets nyvalgte parlamentariker har lige ansat to assistenter fra hver sin side af det politiske felt; den ene beskriver sig selv som liberalist og højrefløjshippie, den anden var selv opstillet til EU-valget for V‰nsterpartiet.

For den svenske regering indebærer det at en væsentlig del af arbejdet med at få telekom-pakken på plads kommer til at handle om aftaler med, eller kampe mod, landsmænd i EU-Parlamentet.

EU's tredje telepakke

Telekom-pakken omfatter nye EU-regler for konkurrence, forbrugerbeskyttelse, tekniske specifikationer, og etablering af en ny telemarkedsmyndighed.

Udover de omdiskuterede regler for adgang til internettet indeholder pakken blandt andet regler om aftalebetingelser for telefon- og netadgang, klagemuligheder for forbrugerne, regler for at skifte leverandører, og bestemmelser om samarbejde mellem landene ved nødopkald på 112.

Pakken bygger på to tidligere lov-pakker i EU, den første fra 1998 som afviklede det offentlige monopol på telekommunikation.