NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det betyder fremover, at retssikkerhed, frihed og tryghed ikke kun er forbeholdt dem der har råd til at betale for den, men alle borgere i EU. Når den konservative tyske justitsminister Wolfgang Sch‰uble eksempelvis vil genindføre DDR-metoder ved at indsamle dufte fra demonstranter og spærre dem inde på det grundlag. Eller når de polske Kaczinsky-brødre vil bekæmpe afvigere, kan Charteret agere stopklods – som en slags juridiske minimumstandarder. Charteret er ikke en trussel mod nationalstaten, men en sikkerhed for individet, en garanti mod undertrykkelse.
EU's minitraktat sikrer ikke kun de grundlæggende frihedsrettigheder. Lige så vigtigt sikres de sociale rettigheder som jeg har haft meget at gøre med fra min stol i Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg. Sociale rettigheder som i Norden har været garanteret borgerne siden velfærdsstatens fødsel, men som ikke er en selvfølge for alle lande i EU, slet ikke de nye medlemslande. Rettigheder der beskytter de europæiske arbejdstagere mod grov udnyttelse, hvilket vi har set alt for mange eksempler på. Desværre vil vi se flere fremover idet løn- og arbejdsforhold er under stigende pres som følge af globalisering og hårdere konkurrence mellem virksomhederne.
For mig er det derfor beklageligt at Storbritannien ønskede undtagelse fra Charteret, og at Irland og Polen har udbedt sig betænkningstid. Jeg ser Charteret som en gevinst for EU's borgere der med Charteret i hånden, og uanset hvor i EU de arbejder (GB undtaget), kan kræve anstændige forhold. Ansatte skal ikke frygte at blive udkonkurreret på ulige vilkår, og vi undgår et »race to the bottom«. Charteret etablerer strejkeretten, gratis arbejdsformidling og arbejdstagers beskyttelse mod markedet, og pålægger EF-domstolen fremover at tage udgangspunkt i Charteret når der dømmes i tvister. Det giver arbejdstager og fagforeninger et sikkerhedsnet der ikke tidligere er set på EU-niveau. Specielt i Østeuropa hvor arbejdsforholdene er markant dårligere end i det gamle EU, er det en kærkommen foranstaltning.
Med danske briller kan EU's Charter for grundlæggende rettigheder desuden ses som en anerkendelse af den danske arbejdsmarkedsmodel der i disse år går sin hædersgang i Europa, med rekordlav ledighed, fleksibilitet og sikkerhed. Denne model kommer ikke på grund af markedet, men på grund af vores grundlæggende sociale rettighedssystem der giver danske borgere ret til uddannelse og værdighed – og som ruster arbejdsstyrken til den sociale markedsøkonomi.
EU's charter om fundamentale rettigheder er en forlængelse af dette system, og al fremtidig EU lovgivning må tage hensyn til Charteret. Dermed har vi fremtidssikret arbejdstagers rettigheder i EU. Det er kort sagt et skridt i EU's udvikling – fra det indre marked mod det sociale Europa.
(Ole Christensen er medlem af EU-Parlamentet og folketingskandidat for Socialdemokraterne).
Charteret vil dog først og fremmest blive fortolket af EU domstolen (EUD). Charterets ikrafttræden medfører således at en lang række fundamentale frihedsrettigheder fremover vil kunne blive påberåbt i to parallelle domstolssystemer, hvilket i sagens natur indebærer en risiko for at de pågældende rettigheder bliver underkastet modstridende fortolkninger, alt afhængigt af hvilket forum rettighederne gøres gældende i.
EUD – der i modsætning til EMD har en lang række øvrige EU-retlige hensyn end frihedsrettigheder at tage hensyn og stilling til – kan ikke uden videre forventes at ville lægge sig fast på EMD's fortolkning af f.eks. retten til en retfærdig rettergang. Konkrete sager kan derfor meget vel tænkes at ville falde forskelligt ud alt efter hvilken domstol der afsiger dom. Hertil skal lægges at der ikke er etableret noget hierarki mellem EMD og EUD. Godt nok har EMD i en dom tillagt sig kompetence til at foretage den endelige afgørelse af hvorvidt praksis med hjemmel i EU-retten er forenelig med EMRK, men om EUD vil acceptere at ligge under for EMD er langt fra givet.
Udover de klassiske borgerlige og politiske frihedsrettigheder indeholder Charteret tillige en række kollektive, sociale og økonomiske rettigheder. Men Charteret fastslår også at det først og fremmest er bindende for EU's institutioner og kun for medlemslandene når de implementerer EU-ret. Endvidere kan Charteret ikke udvide eller skabe nye pligter eller kompetencer for EU. F.eks. er retten til social sikkerhed først og fremmest reguleret af national ret. EU-retten indeholder således ikke en ret til social sikkerhed hvis en sådan ikke findes på nationalt niveau. Endvidere fastslår Charteret at retten til f.eks. sundhedspleje, forhandlingsret og ret til kollektive skridt beskyttes i henhold til EU- og national ret.
Med andre ord indeholder disse rettigheder – i modsætning til borgerlige og politiske rettigheder – ikke en fundamental kerne, der er absolut eller kun kan tilsidesættes, såfremt der foreligger tungtvejende og objektive grunde dertil. I stedet kan disse rettigheder ændres af EU’s institutioner og/eller nationale parlamenter.
Ved at inkludere de økonomiske og sociale rettigheder i Charteret som sidestillede med borgerlige og politiske rettigheder, har EU åbnet for en Pandoras æske hvor økonomiske og sociale rettigheder i fremtiden potentielt vil kunne blive tillagt samme status som de fundamentale borgerlige og politiske frihedsrettigheder. Det ville være en tragedie, og det ville have været at foretrække om EU-landene blot var bundet af EMRK som EUD for længst har fastslået skal indfortolkes i EU-retten.
(Jacob Mchangama er cand. jur. og ekstern lektor i »International Human Rights Law« på Københavns Universitet).