»Uanset hvad man gør, vil det altid være på kanten«

En løst formuleret traktat og retsakter som embedsmænd er blevet enige om i en sen nattetime giver ofte et mere flertydigt indhold end de danske love. Domstolen må træffe et valg, siger Peter Starup.
Af Erling Böttcher
11. februar 2009

En vanskelig diskussion. Det er de første ord fra EU-ekspert ved Syddansk Universitet, adjunkt Peter Starup, på spørgsmålet om EU's domstol er aktivistisk.

Det hævdes ofte at Domstolen skaber lovgivning i stedet for at følge lovgivning. Er det rigtigt?

»Domstolen er i hvert fald ikke tilbageholdende med formålsfortolkning, altså at dømme ud fra formålet med lovene, den dømmer ikke altid i overensstemmelse med det skrevne. Omvendt dømmer man jo ikke bare ud i det blå.«

Sund fornuft

Peter Starup giver et eksempel fra en EU-dom i 2002:

»Kineseren Chen fødte et barn i Irland som ved fødslen blev irsk statsborger i henhold til de irske bestemmelser herom. Moderen ville rejse til et andet EU-land, men de britiske myndigheder afviste hende med henvisning til at EU-borgeren, altså babyen, skulle kunne forsørge familien. Da man skrev direktivet og kravet om forsørgerpligt, havde man tænkt på en voksen EU-borger. Men her var det barnet som var EU-borgeren. Ifølge ordlyden havde moderen ikke retten på sin side, men Domstolen bestemte at da familien samlet set kunne forsørge sig, kunne familien tage ophold i EU.«

»Sådan er der masser af sager hvor sund fornuft skinner igennem, og hvor man bøjer lovgivningen derefter. Derfra og så til at sige at man opfinder helt nye regler, er der et spring.«

»Jeg vil snarere sige at inden for de eksisterende rammer finder man hensigtsmæssige løsninger. I enkelte sager er man måske gået for vidt, men man opfinder ikke systematisk helt nye rettigheder, man lemper lidt på de eksisterende.«

Altid på kanten

Hvad er årsagen til at EU's domstol ikke dømmer på samme måde som for eksempel de danske?

»Der er et andet retskildemateriale. Man har en traktat som er løst formuleret, eller retsakter som embedsmænd er blevet enige om i en sen nattetime. Ofte giver de et mere flertydigt indhold hvor Domstolen er nødt til at træffe et valg. Uanset hvad man gør, vil det altid være på kanten. Det kan også være med vilje at hvis man ikke kan nå til enighed, så overlader man det til domstolen at finde ud af det.«

Er det ikke et demokratisk problem?

»Man kan måske sige at Domstolen har opprioriteret formålsfortolkningen, og man kan altid diskutere om den er gået for vidt, men det er ikke uhørt at Domstolen fortolker en traktat og ikke kun ordlyden.«

»Dommerne er selvfølgelig ikke valgte, men så kan man også kritisere andre domstole. Menneskerettighedsdomstolen er heller ikke valgt ñ det problem vil altid være der. Der er ikke noget odiøst i det.«

En spændetrøje

Hvis man mener, at der er et demokratisk problem, hvad kan man så gøre?

»Man kunne ændre på udnævnelsen af dommerne. Eller lægge en spændetrøje over Domstolen.

Hvordan kunne den se ud?

»En ændring af statutten for Domstolen, så den i højere grad skal fortolke i overensstemmelse med ordlyden af retsakterne. Så kan man diskutere om det i praksis ville ændre noget.«

Boykot af Domstolen

Blandt andet Søren Pind har sagt at den danske regering må nægte at efterleve dommen om familiesammenføringsregler. Er det en farbar vej?

»Det kommer an på hvilke antagelser man gør sig. Man kan sætte sin lid til at EU's domstol har tilsidesat dansk udlændingeret og satse på at Højesteret vil sige at dommen er i strid med grundloven. Alternativt vil man ende med at blive sagsøgt for traktatbrud og blive idømt bøder.«

»Samtidig er det oplagt at hvis man nægter at følge EU-dommen, så vil borgerne anlægge sager ved danske domstole som vil ende i Højesteret.«

»På det praktiske plan handler det også om at hvis Danmark slipper afsted med at ignorere en EU-dom, så vil andre lande også mene at de kan gøre det. Det er nok mest en teoretisk diskussion,« slutter Peter Starup som anser det for usandsynligt at regeringen vil boykotte afgørelsen fra Domstolen.