NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Forbuddet mod at have mere end 100 ml. vand, shampoo, alkohol eller anden væske i håndbagagen på flyveturen er ”uacceptabelt”.
Selve beslutningen skal betragtes som en ”nullitet” (ugyldig).
Sådan svingede generaladvokat Eleanor Sharpston pisken over EU-Kommissionen den 10. april i år da hun leverede sit forslag til en EU-dom.
Sharpston sparede ikke på krudtet om den forordning (EU-lov) som har betydet at tusindvis liter væske af forskellig slags er skyllet ud, og til beslaglæggelse af tonsvis af mere eller mindre farlige genstande i lufthavnene:
»Det er min opfattelse at forordningen er behæftet med en mangel (...) hvis grovhed er så åbenlys at den ikke kan tolereres i Fællesskabets retsorden. Jeg foretrækker derfor at det fastslås at forordningen er en nullitet.«
Årsag?
Beslutningen om den forbudte håndbagage har været hemmelig.
Flypassagerer i EU har skullet rette sig efter en forbudsliste som ingen har haft mulighed for at læse.
Med i forordningen om lufthavnssikkerhed stod at de forholdsregler som folk skal følge, ”bør være hemmelige og ikke offentliggøres”.
Det var de også. I forordningens bilag om de konkrete forholdsregler står kun at bilaget er hemmeligt.
Alligevel skulle passagererne informeres ”tydeligt om reglerne om genstande, som er forbudt at medbringe i fly”.
Men hvordan informerer man tydeligt om hemmelige regler?
Generaladvokat Sharpston fandt situationen absurd. Dette er ”uacceptabelt inden for Den Europæiske Unions retsorden”, skrev hun, efter at hun var blevet sat på sagen takket være den østrigske tennisentusiast Gottfried Heinrich.
Den måtte han ikke få med ombord, sagde sikkerhedspersonalet.
Vel må jeg så, sagde Heinrich og gik videre ind i flyveren, hvorefter han – og ketsjeren – blev afvist af sikkerhedspersonalet.
En vred Gottfried Heinrich mente at afvisningen var ulovlig fordi han ingen steder kunne læse at det var forbudt at have en tennisketsjer med ombord. Det regelsæt han ikke kunne læse, er det samme som efter en terrortrussel i London blev udvidet til blandt andet at omfatte væsker i større mængder end 100 ml.
Gottfried Heinrich rejste en sag ved den lokale domstol Verwaltungssenat im Land Niederösterreich, hvorefter den østrigske ret spurgte EU’s domstol om det virkelig kan passe at borgerne skal efterkomme hemmelige love.
Den østrigske ret ville også vide hvordan EU’s regler om aktindsigt skal forstås når det gælder dokumenter som på den ene side skal publiceres fordi de er love, men som på den anden side ikke bliver det alligevel fordi de er hemmelige.
De to spørgsmål tygger Domstolen nu på.
Fredag den 8. august besluttede den nytiltrådte transportkommissær Antonio Tanjani at det var på tide at løfte sløret for de dele af forordningen som flypassagerer skal rette sig efter. Krav til tekniske specifikationer af lufthavnenes røntgenudstyr skal for eksempel stadig være hemmelige.
Tanjani lovede at listen over hvad der er forbudt i håndbagagen, skulle publiceres i EU-tidende og på hans egen hjemmeside.
Det er den nu blevet, i hvert fald hvad gælder EU-tidende.
Slår man op på forordning 802/2008 kan man nu se at det blandt andet ikke er tilladt at medbringe klatrejern, macheter, golfkøller, billardkøer og væsker over 100 ml. i håndbagagen.
Tennisketsjere er ikke udtrykkeligt forbudt, viser det sig, men omfattes måske af formuleringen ”stumpe redskaber der kan forårsage personskader”.
Hvorvidt der dermed er sat en stopper for seks år retsløshed i EU vil vise sig når Domstolen tager stilling til generaladvokat Sharpstons forslag til dom. Datoen for Domstolens afgørelse var ikke kendt ved redaktionens deadline.