»Vi undrer os over EU«

Palæstinenserne forstår det ikke, siger den palæstinensiske kommentator Khalil Shikaki. Selv om Israel ødelægger alt hvad de har lyst til, af det som EU har bygget op, så siger EU intet, men fortsætter som om intet var hændt. Man opgraderer endog forbindelserne til Israel.
Af Åge Skovrind
12. juni 2009

»Mange ser positivt på EU's holdninger. EU har gjort sig til talsmand, længe før mange andre, for en palæstinensisk stat. Siden Oslo-aftalerne har EU skubbet på fredsprocessen og støttet opbygningen af en palæstinensisk stat. Så jo, folk kan godt lide de europæiske handlinger og holdninger, men de er ikke imponerede.«

Det siger Khalil Shikaki, leder af det uafhængige Palæstinensiske Center for Politik og Opinionsanalyse.

NOTAT mødte ham i Ramallah og bad ham uddybe opfattelsen blandt palæstinenserne af EU’s rolle i forhold til fredsprocessen mellem Israel og palæstinenserne.

Indordner sig under USA

»Palæstinenserne ville gerne se EU spille en rolle som var uafhængig af USA. De ser at europæerne ofte venter på USA og indordner sig under USA’s lederskab. Det er noget som de fleste palæstinensere ikke bryder sig om, for de mener at EU ville kunne spille en stærkere rolle i fredsprocessen end USA. EU vil være en mere ærlig mægler i konflikten,« siger Shikaki.

Hvilke forventninger har man til EU?

»Der er helt sikkert en skuffelse over den rolle EU hidtil har spillet. Palæstinenserne vil have EU til at spille en mere aktiv rolle i forhold til at stille Israel til regnskab for bosættelserne og overgreb på men­neskerettighederne, og give en mere aktiv støtte til palæstinenserne for at stoppe besættelsen.«

EU er en af de største bidragydere til det Palæstinensiske Selvstyre. Hvilken særlig rolle spiller hjælpen fra EU?

»Palæstinenserne undrer sig over hvorfor EU vil give så meget støtte til at opbygge et statsapparat og til fredsprocessen i øvrigt, og samtidig stille sig tilfreds med en underordnet rolle. De er skuffede over at EU ikke handler på grundlag af sine investeringer. Selv om Israel ødelægger alt hvad de har lyst til, af det som EU har bygget op, så siger EU intet, men fortsætter som om intet var hændt. Man opgraderer endog forbindelserne til Israel. Det forstår palæstinenserne ikke.«

Boykot af Hamas

»For at vende tilbage til indordningen under USA, så spillede EU en negativ rolle efter valget i 2006 da Hamas vandt regeringsmagten. Europæerne boykottede og isolerede regeringen. Man lukkede øjnene for de negative konsekvenser det fik for opbygningen af en palæstinensisk stat, men var mere bekymret for konsekvenserne for fredsprocessen. EU fulgte amerikanerne. Det reagerede de fleste palæstinensere negativt på.«

Skubber hjælpen fra EU i en bestemt politisk retning?

»Der er ingen tvivl om at palæstinenserne værdsætter hjælpen fra EU, men ikke at den kun bliver givet til bestemte regeringer og ikke til andre regeringer. EU burde respektere den demokratiske proces, og hjælpen burde ikke være afhængig af spørgsmål som vedrører fredsprocessen,

De fleste palæstinensere mener at målet må være at fremme demokratiet, og at EU ikke skal bruge hjælpen til at promovere bestemte politikker frem for andre.«

Er det en udbredt opfattelse at EU’s støtte i virkeligheden ikke fremmer en palæstinensisk stat, men i praksis er en støtte til besættelsen?

»Det er et argument som især er udbredt på venstrefløjen. Men jeg tror ikke at de fleste accepterer det. Man kan sige at EU’s støtte til de offentligt ansattes løn og til opbygning af en stærk politistyrke friholder Israel fra at betale prisen for besættelsen. Det er et argument som ikke er uden grundlag, men de fleste ønsker ikke at hjælpen skal forsvinde.«

Én-stats- eller to-statsløsning

Hvor stor er opbakningen blandt palæstinenserne til en én-statsløsning, altså at opgive idéen om to separate stater og i stedet kæmpe for en samlet stat hvor palæstinenserne har lige rettigheder med de israelske jøder?

»Den svinger omkring en fjerdedel, og jeg tror ikke støtten er voksende. Sidste gang vi spurgte, tror jeg den var på 28 procent. Vi får se i vores næste meningsmåling om det har ændret sig, efter at den israelske regering har sagt at den ikke længere støtter en to-statsløsning. Men de fleste palæstinensere vil have deres egen stat. Nationalismen er en stærk kraft, og det er højst usandsynligt at det vil ændre sig i nærmeste fremtid.«

»Det ville være noget andet hvis Fatah gik ud og anbefalede det, men hidtil har de ikke gjort det. Når de fra tid til anden har taget det op, var det for at lægge pres på Israel, i forvisning om at det vil være et mareridt for Israel, for på den måde bruge det som en trussel for at presse Israel til en to-statsløsning.«

Voksende støtte til Hamas

Den seneste meningsmåling (februar 2009) på Vestbredden og i Gaza viser en voksende støtte til Hamas. Her er Khalil Shikakis forklaring.

For det første krigen i Gaza. Hamas var offer for Israels angreb, og Israel angreb kun den ene gren af palæstinenserne, mens Abu Masen (Mahmoud Abbas fra Fatah, præsident for det Palæstinensiske Selvstyre, red.) ikke blev angrebet. Hamas blev set som dem der forsvarede palæstinensernes rettigheder.

Den anden grund er Fatahs fiasko. Sidste år lykkedes det ikke at skabe fred i en palæstinensisk stat, i stedet blev bosættelserne vinderne. De fleste kan ikke se at nationalisterne (Fatah) har en mission.

Den tredje grund at nationalisterne bliver anset for at være splittede og korrupte.

Der er ingen tvivl om at i de sidste 4-5 måneder er Hamas’ popularitet vokset, men endnu er de ikke så populære som Fatah.

Mange er utilfredse med den voldelige overtagelse af Gaza, at de ikke modererer deres holdning til fredsprocessen, at de ikke fortsatte våbenhvilen med Israel, og den måde Hamas har håndteret genopbygningen efter krigen. Så der er stadig kritik af Hamas, især i Gaza. Sagt på en anden måde: Hamas kan gøre en masse for at styrke sin position.