Angreb på kopierne

ACTA-aftalen, som forhandles i EU, er hård kost for fildelerne og forsvarerne for billig kopimedicin.
Af Staffan Dahllöf
22. juni 2010

Trusselsbilledet ser omtrent ud sådan her:

* Teleselskaber skal gøres ansvarlige for, hvad deres kunder laver på Internettet. Selskaberne skal virke som vagthunde og domstole.

* Toldere ved EU's ydre grænser kan komme til at tjekke indholdet i de rejsendes computere og musikafspiller i søgen efter piratkopier af film, musik og programmer.

* De rige lande triumferer i en situation, hvor fattige lande forhindres i at producere og sælge billig medicin.

Blandt andet dette vil blive virkelighed hvis et forslag til anti-piratkopieringsaftale, ACTA (Anti-Counterfeiting Trade Agreement) bliver ført ud i livet – mener kritikerne.

Forhandlinger om en sådan aftale har stået på siden 2008. Initiativtagerne var USA, EU, Japan, Canada og Schweiz. Siden har Australien, Mexico, Marokko, Singapore og Sydkorea hægtet sig på forhandlingerne. Men aftalen har også mange kritikere. De bebuder kamp til stregen.

Kommissionen og USA

Faktisk ser flere gerne, at aftalen lider samme skæbne som en omfattende aftale om investeringer, den såkaldte MAI-aftale, der blev taget af bordet i OECD i 1998 efter hård kritik fra en bred vifte af borgerbevægelser og NGO’er.

En aftale, Carl Schlyter mener havde meget til fælles med ACTA-aftalen. Carl Schlyter er medlem af Europa-Parlamentet for det svenske Miljøparti og en af initiativtagerne til opråb og aktioner mod ACTA-forslaget.

»Interesserne er de samme som med MAI. EU-Kommissionens generaldirektorat for handel og USA, arbejder for at fremme de store virksomheders IP-interesser,« siger han.

IP betyder i denne sammenhæng Intellectual Property, på dansk immaterialret eller ”intellektuel ejendomsret”, herunder patenter, varemærkebeskyttelse og ophavsret.

ACTA-forslaget kan derfor også beskrives som en bestræbelse på at sikre patentrettigheder, at forhindre handel med kopivarer, og at styrke kunstneres og underholdningsindustriens ophavsret til for eksempel bøger, musik, og film fra tyveri på nettet.

Hemmelighedskræmmeri

EU-Kommissionen beskriver formålet med ACTA som at opretholde eksisterende immaterialret, og ikke at skabe en ny retstilstand.

Sådan beskrev udenrigsminister Lene Espersen også sagen, da Folketingets Europaudvalg – undtagen Enhedslisten – gav støtte til hendes forhandlingsoplæg om ACTA, på et møde den 19. marts i år.

»Vi vil ikke acceptere indgreb i borgernes internetadgang uden domstols-prøvelse, og teleselskaberne skal ikke pålægges nye opgaver. De skal ikke lave domstolenes arbejde,« sagde Lene Espersen blandt andet.

Det danske forhandlingsoplæg er dog hemmeligt

Det var forslaget til en ACTA-aftale også, indtil den 21. april i år. Den dag blev et 39 sider langt udkast til aftaletekst offentligt efter kraftig kritik fra Europa-Parlamentet om hemmelighedskræmmeri.

Diskussionen efter frigivelsen har i høj grad handlet om, hvordan den nu offentliggjorte tekst skal forstås. For nytilkomne læsere er ACTA-dokumentet tungt stof, ikke mindst fordi det er fuldt af såkaldte skarpe parenteser på alle de områder, hvor parterne ikke er enige. Hvem der står bag de forskellige parenteser, og hvorfor, kan man ikke læse sig til.

»Men jeg ved, hvem som står bag hvad, og jeg er i hovedsag blevet bekræftet i min opfattelse af aftalen,« siger kritikeren Carl Schlyter efter et offentligt arbejdsmøde om ACTA-forhandlingerne i Europa-Parlamentet i begyndelsen af maj.

Espersen gav ammunition

På arbejdsmødet sagde Ashutosh Jindal, rådgiver for den indiske regering, at hans regering først var blevet glad for en besked om at ”generisk medicin” (kopimedicin) ikke ville påvirkes af ACTA, men at han nu var blevet utryg efter at have læst selve aftaleteksten.

Andre mødedeltagere var overbeviste om, at ACTA vil give teleselskaberne ansvar for kundernes brug af nettet, på trods af forsikringer om det modsatte.

Yderligere et kritikpunkt er, at EU, USA og Japan prøver på at påtvinge andre lande nogle regler, som de ikke har kommet igennem med i andre fora, såsom Verdenshandelsorganisationen (WTO). På mødet i Folketingets Europaudvalg i marts kom den danske udenrigsminister indirekte til at give ammunition til en sådan udlægning.

Lene Espersen sagde, at ACTA er åben for de udviklingslande, som ønsker at tilslutte sig, at u-landene skal have alle muligheder for at få frihandel, men at det ”ville være en bjørnetjeneste at give dem lov til at lave farlige produkter”.

Hvad der ligger i u-landenes interesse er altså noget som EU, USA og de andre ACTA-forhandlere definerer.

Kommissionen står for forhandlingerne om ACTA på de 27 EU-landes vegne.

Per Clausen fra Enhedslisten har spurgt om en EU-godkendelse af ACTA kræver enstemmighed, eller kan tages med en flertalsafgørelse i Ministerrådet.

Udenrigsministeriet har svaret, at det beror på indholdet af den endelige aftale.

Læs mere, og følg debatten: Kommissionens Generaldirektorat for handel med den nu frigivne foreløbige aftale: http://trade.ec.europa.eu

Kampagneside mod ACTA, lavet af Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet: http://en.act-on-acta.eu/

Nyheder og kommentarer fra svenske ACTA-kritikere: http://acta.mpbloggar.se