NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
En ‡ la carte-løsning, hvor lande vælger, hvad de vil deltage i, kaldes på EU-sprog for opt in, til forskel fra opt out, hvor man slet ikke deltager. Mulighed for at skifte fra opt out til opt in på retsområdet fik Danmark sikret sig i forhandlingerne om Lissabon-traktaten.
VK-regeringens plan var så, at Danmark skulle deltage i f.eks. politisamarbejdet, men holde sig uden for flygtninge- og indvandrerpolitikken.
Det er også Socialdemokraternes linje.
»Det var jo Mogens Lykketoft og jeg, som udarbejdede den mulighed i sin tid,« siger Henrik Dam Kristensen fra Socialdemokraterne.
To partier vil bevare forbeholdet. Dansk Folkeparti og Enhedslisten mener begge, at retspolitikken skal afgøres af Folketinget og ikke i EU, selvom de to partier har ganske forskellige holdninger på flygtninge- og indvandrerområdet.
Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og SF har villet fjerne forbeholdet helt. Men det billede er under forandring.
I en aftale mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF fra november 2009 gik de tre partier ind for, at Danmark deltager helt og fuldt indenfor civilret, politisamarbejde og strafferet, men gør brug af »tilvalgsordningen« (opt in) på dele af flygtninge- og indvandrerområdet.
»Det er vigtigt, at vi får fælles regler, som giver bedre muligheder for at hjælpe Grækenland med at klare den store mængde asylansøgninger,« siger SF's EU-politiske ordfører Pia Olsen Dyhr.
»Regeringen har været dårlig til at melde ud med sin egen holdning, og vi har vel også undladt at tage stilling til de enkelte forslag, fordi de har været dækket af forbeholdet,« siger hun.
Heller ikke Socialdemokraternes Henrik Dam Kristensen har en klar mening om, hvordan partiet stiller sig til de enkelte dele af EU-lovgivningen om flygtningepolitikken:
»Jeg kender ikke de konkrete forslag godt nok,« siger han.