Danmark og EU's asylpolitik
Hvad er Danmark med i, og hvor står vi udenfor? En gennemgang af de seks dele af EU's asylpolitik, og virkningen af Danmarks forbehold.
Af Staffan Dahllöf
28. december 2010
Stigen til et fælles asylsystem (CEAS – Common European Asylum System) består af seks trin i form af forskellige retsakter. Det handler dels om eksisterende EU-love, der skal laves om, dels om nogle nye initiativer.
Tidligere var målet at blive færdig i 2004, siden blev det til 2010. Nu er det planen, at EU skal være nået til enighed om alle seks trin senest i 2012. Det fremgår af Stockholms-programmet, femårsplanen for beslutninger på det retslige område i EU for perioden 2010-2014.
EU's højeste ledelse, stats- og regeringscheferne, står bag de nye mål og den seneste tidsplan. Men det kniber med enigheden når justits- og indenrigsministrene tager fat på de enkelte dele af planen.
På grund af det danske forbehold fra 1993 for »overstatslige afgørelser« om retspolitik står Danmark udenfor alle beslutninger på retsområdet som træffes ved flertalsafgørelser. Da stemmereglerne er blevet ændret med Lissabon-traktaten, omfattes Danmark ikke af nye initiativer på grund af det retslige forbehold.
Danmark omfattes dog af to af de gældende EU-love på området – Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen – på grund af såkaldte »parallelaftaler«, der betyder, at Danmark har meddelt, at man gennemfører det samme som de andre lande er blevet enige om.
Men hvis det retslige forbehold skal afskaffes – eller laves om til et opt-in-forbehold, hvor Danmark vælger fra sag til sag om man vil deltage – så kommer de danske politikere til at tage stilling til hvert eneste trin i den fælles asylpolitik.
NOTAT gennemgår her de forskellige retsakter og hvordan de forholder sig til de danske tilstande.
Dublinforordningen
Indebærer følgende:
Asylansøgning behandles i det medlemsland en flygtning først ankommer til, og ikke i andre lande.
Aktuelt:
Ændringsforslag om at undtage lande, der er under særligt pres, at lægge større vægt på at behandle familiemedlemmer samlet, og at give flygtninge bedre information om procedure og klageadgang.
Danmark:
Gælder også i Danmark. Vil kræve ny parallelaftale – eller fuld tilslutning – hvis de øvrige lande bliver enige om de foreslåede ændringer. I givet fald vil det kræve ændring af dansk lov. Regeringen er forsigtigt positiv over for ændringsforslagene.
Eurodacforordningen
Indebærer:
Regler for at registrere flygtninges fingeraftryk, for at forhindre flygtninge i at omgå Dublin-forordningen og søge asyl i flere lande.
Aktuelt:
Ændringsforslag om hensyn til databeskyttelse og adgang til flere oplysninger end hidtil. Et tidligere forslag om at lade politiet få adgang til registret blev trukket tilbage i oktober 2010.
Danmark:
Gælder også i Danmark. Vil kræve ny parallelaftale – eller fuld deltagelse – hvis de øvrige lande bliver enige om de foreslåede ændringer. I givet fald vil det kræve ændring af dansk lov. Regeringen er forsigtigt positiv over for ændringsforslagene.
Flygtningedefinitionsdirektivet (i dag Kvalifikationsdirektivet)
Indebærer: Definitioner af hvem, der er flygtning samt standarder for flygtninges rettigheder.
Aktuelt:
Ændringsforslag om at fjerne forskelle på flygtninge og personer, der af anden grund behøver beskyttelse, om at tage hensyn til køn ved afgørelse om flygtningestatus, om øget hensyn til ofre for menneskehandel og sindslidende, om bredere definition af, hvad et familiemedlem er, om pligt til at informere på et sprog som flygtninge kan forstå, om ret til social bistand lige som statsborgerne i medlemslandene, om ret til lægehjælp, og om pligt til at give adgang til integrationsprogrammer.
Danmark:
Omfattes ikke. Danske definitioner er smallere end EU's. Dansk lov gør det nemmere at udvise flygtninge, og at inddrage opholdstilladser. Flygtninges rettigheder er i højere grad overladt til myndighedernes skøn end garanteret ved lov. Gældende danske regler, nemlig dansk bopælspligt det samme sted i tre år, er i strid med direktivet.
Regeringen modsætter sig de ændringsforslag, som udvider flygtninges rettigheder. Integrationsministeriet skriver i et notat, at EU's regler ikke må medføre en »pull faktor« (d.v.s. tiltrække flygtninge) i forhold til medlemslandenes asylsystemer.
Modtagelsesdirektivet
Indebærer:
Minimumsregler, for hvordan flygtninge skal modtages.
Aktuelt:
Ændringsforslag om at give økonomisk bistand til flygtning på niveau med landenes egne statsborgere, og ret til at søge arbejde efter højst seks måneder (i dag efter et år). Forhandlingerne er udskudt efter modstand i Ministerrådet.
Danmark:
Omfattes ikke. Dansk standard ligger under gældende EU-regler, blandt andet ved at asylansøgere ikke må søge arbejde.
Asylproceduredirektivet
Indebærer:
Regler for, hvordan asylansøgninger skal behandles.
Aktuelt:
Ændringsforslag om blandt andet ligebehandling af ansøgere til asyl og til anden beskyttelse, om udvidet juridisk og medicinsk hjælp til ansøgere, om udvidet ret til at blive i landet, mens der afventes svar fra en afgørelse i anden instans, om en tidsfrist på seks måneder for behandling i første instans. Forhandlingerne er udskudt efter modstand i Ministerrådet.
Danmark:
Omfattes ikke, men regeringen kalder ændringsforslagene for uheldige, fordi den mener, at de vil forlænge sagsbehandlingen og sænke effektiviteten af medlemslandenes asylsystemer.
Asylstøttekontor og flygtningefond
Indebærer:
EU har for nylig fået et Asylstøttekontor (EASO- European Asylum Support Office) med adresse i Maltas hovedstad Valetta, og har siden år 2000 haft en flygtningefond for hjælp til medlemslande med stor tilstrømning af flygtninge.
Aktuelt:
Omprioritering af fonden til støtte for asylstøttekontoret.
Danmark:
Deltog ikke i oprettelsen af flygtningefonden eller asylstøttekontoret, og betaler ikke til nogen af delene. Regeringen ønsker, at Danmark deltager i dele af kontorets arbejde, i givet fald mod betaling.
Dom om familiesammenføring var ikke asylpolitik
Ud over de seks trin hen i mod et fælles asylsystem har regler for familiesammenføring, herunder en dom fra EU-domstolen, der gik Danmark imod (Metock-dommen), spillet et stor rolle i den danske debat om udlændingepolitik. Men i den forbindelse er EU-reglerne et direktiv om retten til fri bevægelighed for personer vedtaget som regler for det indre marked, og ikke som en del i opbygningen af et fælles asylsystem.
Danmark omfattes derfor fuldt ud af det direktivs bestemmelser om familiesammenføring, og stemte i øvrigt for, da det blev vedtaget i 2003.