Dansk hjælp til trængt homo-parade

En lille flok aktivister står bag afviklingen af »Baltic Pride« den 8. maj i Litauens hovedstad Vilnius. Paraden skal forsvare homo-, bi- og transseksuelles basale demokratiske rettigheder.
Af Michael B. Lauritsen
22. maj 2010

Siden EU-udvidelsen i 2004 har flere af de nye medlemslandes større byer ligget i retssager med homoseksuelles organisationer, der har insisteret på deres ytrings- og forsamlingsfrihed. Myndighederne i bl.a. Warszawa og Poznan i Polen og i Riga i Letland, har forsøgt at forhindre afviklingen af homo-parader i byerne, oftest med henvisning til den offentlige sikkerhed, men afvisningerne er som hovedregel blevet omstødte af landenes domstole.

De fleste Central- og Østeuropæiske lande, som har lagt jord til homo-parader, har desuden oplevet særdeles aggressive moddemonstrationer, og der er således i de senere år gået en lind strøm af billeder af blødende bøsser til vestlige medier fra parader i Moskva, Krakow, Warszawa, Poznan, Tallinn og Riga. Homoseksuelles rettigheder er en højaktuel demokratisk frontlinje i Central- og Østeuropa; ikke mindst i de baltiske lande. Og således også i Litauen, hvor danskere har bidraget til at sikre paradens afholdelse.

Tilladelse trods modstand i befolkningen

Myndighederne i Vilnius har for første gang givet tilladelse til en parade i byen, og tilladelsen til paraden den 8. maj faldt i første hug. Paraden er også blevet lovet beskyttelse af politiet i Vilnius, oplyser Rasa Navickaite, der studerer politologi i Vilnius og er informationskoordinator for Baltic Pride Vilnius 2010. NOTAT/rØST mødte Rasa Navickaite umiddelbart efter hendes møde med politiet. Mens hun kunne glæde sig over tilsagn om politibeskyttelse, var hun ikke glad for den plads, politiet har anvist til paraden.

»Det er en parkeringsplads, der ligger klemt inde mellem en boligkarré og floden, langt væk fra centrum«, siger hun. (Baltic Pride er dog efter interviewet blevet en større parkeringsplads. red)

Rasa Navickaite ser sig selv og hendes initiativ presset af en højstemt debat om homoseksualitet i Litauen. »Homoseksualitet nævnes ofte sammen med pædofili, ligesom det heller ikke er unormalt at omtale homoseksualitet som en sygdom, man kan blive smittet af.«

En meningsmåling fra 6. april omkring litauernes holdninger til paraden og til homoseksuelle, er sigende. Denne viser at 70,3 % af litauerne er imod paradens afholdelse; at 69,8 % af litauerne ikke kender til homoseksuelle i deres miljø; og at 43,5 % anser homoseksualitet som en sygdom.

Modstand i parlamentet fra højrefløjen

Holdningerne afspejles i det litauiske parlament, Seimas, hvorfra 52 parlamentsmedlemmer – hovedsageligt fra højrefløjen – i marts sendte et brev til anklagemyndigheden i Vilnius, hvor de krævede paraden forbudt. Brevet henviste til en ny lov, om beskyttelse af mindreårige mod skadelig virkning af offentlig information. Ifølge denne lov må børn og unge ikke udsættes for information, der kan fremme îikke-traditionelle familieformer eller skade familieværdierî.

Da loven blev behandlet i 2009, råbte Amnesty International vagt i gevær, idet loven kan krænke både Den Internationale Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der begge garanterer ytringsfrihed og forbyder diskrimination af homoseksuelle. Loven blev dog vedtaget af et stort flertal i parlamentet (87 ud af 141).

Siden er det efter Lissabon-traktatens ikrafttrædelse blevet muligt at trække et land for EU-Domstolen, hvis det forbryder sig mod EU's charter om grundlæggende rettigheder, og charterets artikel 21 forbyder forskelsbehandling på grund af îseksuel orienteringî. Men EU-Kommissæren for grundlæggende rettigheder, Viviane Reading, er endnu ikke gået aktivt ind i sagen. Ifølge hendes talsmand, Matthew Newman, vil EU-Kommissionen dog nu analysere den kontroversielle lov og på den baggrund vurdere, om den er i strid med gældende EU-lov.

Imidlertid har anklagemyndigheden i Vilnius dog sparet EU-Kommissionen for de værste bekymringer, for den har nemlig i mellemtiden afvist et forbud af paraden med henvisning til litauisk og international lov.

Presset kommer fra ambassaderne og NGO'erne

Anklagemyndigheden har næppe været uvidende om de hollandske, norske og danske ambassaders interesse i sagen, og den betydelige opmærksomhed fra ikke mindst den danske afdeling af Amnesty International, samt fra Human Rights Watch. Rasa Navickaite er i hvert fald ikke i tvivl om, at denne støtte har udgjort en positiv forskel for paraden:

»Den store opbakning fra de danske, norske og hollandske ambassader og deltagelsen af politikere fra mange lande er med til at bryde det tabu, der er omkring homoseksualitet i Litauen, og det er med til at sikre, at paraden ses som en politisk manifestation til fordel for basale demokratiske rettigheder, frem for som en seksuel fest«, siger hun.

Den Danske Ambassade i Vilnius bekræfter, at ambassadør Laurids Mikaelsen har sendt en uformel skrivelse til den litauiske justitsminister, hvor han diskret gør opmærksom på den internationale opmærksomhed omkring paraden.

Flere danske politikere planlægger at deltage i dette års parade, bl.a. Venstres Jens Rohde (MEP) og SF's Kamal Qureshi. Derudover deltager den svenske Europaminister Birgitta Ohlsson, ligesom Amnesty International kommer til Vilnius med mellem 50 og 80 deltagere fra 20 forskellige lande.