NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Neodymium bliver brugt til lette og stærke magneter i generatoren i vindmølleindustrien og i elbiler.
Elmotoren i hybridbilen Toyota Prius indeholder omkring et kilo neodymium.
Moderne vindmøller indeholder, iflg Technical Metals Research, mellem et og tre ton af det svært tilgængelige råmateriale, der hører til gruppen »sjældne jordarter«.
En ny type af vindmøller uden gearkasse, vil drive efterspørgslen på neodymium yderligere op.
»Vi producerer ikke vindkraftværker med den slags møller. Hvis vi gjorde skulle vi bruge 10 gange mere neodymium end vi gør i dag. Det er en af flere overvejelser vi gør os, og noget vi er meget opmærksomme på,« siger Michael Holm, kommunikationsdirektør for Vestas.
Michael Holm konstaterer, at 90 procent af verdens neodymium produceres i Kina.
»Det kan give forsyningsproblemer, men også problemer, hvis udvindingen skulle vise sig at foregå under forhold som vi ikke kan stå inde for,« siger han.
»Kinas eksportbegrænsninger af de kritiske råvarer gælder ikke for virksomheder, der etablerer sig i landet. I virkeligheden er der tale om en slags industripolitik,« siger konsulent Casper Venbjerg Hansen.
Han beskriver to modsatrettede måder, Kina bruger sin nøglerolle på: Eksportrestriktioner, d.v.s. begrænsninger på eksporten, driver priserne op, mens dumping kan slå bunden ud af forsøg på at etablere miner for sjældne jordarter andre steder i verden.
»Der er ingen modsætning dér. Kina har altid flere dagsordner,« siger Casper Venbjerg Hansen og citerer Kinas Deng Xiaoping fra 1992:
»Mellemøsten har olie, vi har sjældne jordarter.«
Jack Lifton tror ikke, at Kina ser det som mål i sig selv, at begrænse eksporten. Perspektivet er, at man vil sikre sig råvarer til sine egne satsninger på »grønne teknologier«, såsom elbiler og vindkraftværker.
»Dette kaldes for strategisk planlægning, sagt til dem i Washington og på Wall Street, der ikke kan forstå hvorfor kineserne vil »tage denne vitale ressource fra os«. Dette kaldes i øvrigt også for beskyttelse af nationale ressourcer,« skriver Lifton med vis sarkasme.
Casper Venbjerg Hansen på Dansk Industri ser også et nationalt kinesisk perspektiv i den måde, landet håndterer de kritiske råvarer på.
»Hvis man påberåber sig knaphed på ressourcer, så er reglerne i WTO (World Trade Organization, Verdenshandelsorganisationen) ret svage. Men hvis man først og fremmest tager hensyn til egne virksomheder, så er det ikke i overensstemmelse med grundlaget for WTO.«
»Lige den problemstilling kom op for nyligt, da vi afholdt en markedsdag for investorer i Colorado i USA,« fortæller Michael Holm på Vestas.
Dansk Industri deltager i arbejdet med at skrive svar på en række spørgsmål fra Kommissionen til arbejdsgivernes europæiske paraplyorganisation, Business Europe. Det er spørgsmål om, hvilke behov virksomhederne har for råvarer, og hvordan de bedst kan sikres i fremtiden.
»Overordnet er det rigtigt godt, at Kommissionen tager fat på denne her problemstilling. Der var en positiv opbakning til indholdet sidst vi holdt konference,« siger Casper Venbjerg Hansen.
Han understreger, at man står i starten af overvejelser med store og lange perspektiver:
»Det kan tage 5-10 år at etablere nye miner, mens forandringerne i efterspørgsel og priser kan svinge hurtigt indenfor et år. På konferencen var der nogen, som sagde: Beslutninger i en enkelt mineby et eller andet sted kan afskære adgangen i hele EU.«