Danske lobbyister vil ikke registreres

Det største danske lobbyfirma med tidligere medlem af EU-Parlamentet Christian Rovsing som formand vil ikke ind i Kommissionens frivillige register for lobbyister. I sin tid som EU-politiker støttede han et obligatorisk register.
Af Kenneth Haar
11. marts 2010

Firmaet Cabinet DN vil ikke optræde i Kommissionens register over lobbyister. Cabinet DN er det største danske lobbyfirma i Bruxelles. Bestyrelsesformanden, det tidligere konservative medlem af EU-Parlamentet Christian Rovsing, har kun et kort og affærdigende skriftligt svar da NOTAT beder om en forklaring.

Så sent som i maj sidste år støttede Rovsing en vedtagelse i Parlamentet for et obligatorisk register, men siden er entusiasmen åbenbart taget af. Flere års debat i både Danmark og EU om øget åbenhed om lobbyisters arbejde, har ikke gjort stort indtryk i hans firma Cabinet DN. I en email til NOTAT fremhæver Rovsing blot at registret er frivilligt.

Kun 40 pct. registreret

Registret er oprettet for at skabe større åbenhed om lobbyisternes arbejde i Bruxelles. Men mange typer lobbyister dukker hovedet når de bliver bedt om oplysninger. Det gælder ikke mindst de klassiske lobbyfirmaer der betales for at hjælpe virksomhederne med at påvirke EU. Kun omtrent 40 pct. af disse firmaer optræder i registret, ifølge en opgørelse fra NGO-sammenslutningen ALTER-EU.

I denne kategori finder vi Cabinet DN. Lobbyfirmaer af denne type firmaer tjener sine penge på at fremme særlige økonomiske interesser under løfte om dyb fortrolighed og har derfor ofte været centrale i debatten om lobbyisme. Varen som de sælger, er deres erfaringer med EU-lovgivningsprocessen og deres kontakter til embedsmænd og politikere.

Et typisk vink er at det gælder om at komme tidligt på banen, og gerne inden Kommissionen overhovedet fremsætter et forslag for de folkevalgte i Ministerrådet og EU-Parlamentet.

»De fleste forslag der fremlægges af Kommissionen ændres kun i beskedent omfang, når de først officielt er fremsat«, skriver det danske lobby-firma Impact Brussels på sin hjemmeside.

Cabinet DN's succeser

At opnå konkrete resultater er selvsagt den bedste reklame og Cabinet DN har noget at prale med, ifølge tidligere interviews til den danske erhvervspresse. Firmaet har, siden to unge danskere startede virksomheden i 2004, haft held med at præge EU-lovgivningen, også på områder der har været præget af skarpe politiske modsætninger.

Firmaet har, ifølge eget udsagn, slet og ret skrevet en del af teksten til den beslutning fra 2007 der pålægger medlemslandene at liberalisere resten af postvæsenet inden udgangen af 2010. Firmaets aktiviteter var også udslagsgivende i en debat om reklamer i TV hvor de hjalp en stor mediekoncern med at begrave et forslag om at TV-stationerne skal respektere lovgivning om reklamer i medlemslandene. En sag hvor bl.a. det danske Forbrugerråd var på stikkerne for at redde danske regler – noget som ikke lykkedes.

Firma med vokseværk

Cabinet DN har også rakt de store spillere i IT-industrien en hjælpende hånd i en tid hvor navnet Microsoft stod sig meget dårligt i offentligheden, bl.a. på grund af virksomhedens indædte kamp mod open-source software. Ifølge en tidligere medarbejder ved cabinet DN faldt det i firmaets lod at få IT-industrien til at fremstå i medierne som frontkæmpere for kreativitet og folkeuddannelse.

Historier som disse har ført til vokseværk i Cabinet DN. Også mange danske virksomheder har fundet vej til firmaets kontor på Rue d'Arlon i nærheden af EU-Parlamentet. I 2009 lå antallet af danske kunder mellem 20 og 30, herunder brancheorganisationen Handel Transport & Service og sukkergiganten Danisco. Når disse danske virksomheder får hjælp fra Cabinet DN er de garanteret en høj grad af fortrolighed. Omvendt har offentligheden ringe eller ingen mulighed for at følge deres arbejde.

Ikke noget hemmelighedsfuldt

Cabinet DN hører til de firmaer som gerne vil kendes for at spille med åbne kort. De to grundlæggere, Timme Døssing og Jacob Lund Nielsen, giver nu og da interviews til journalister, der interesserer sig for deres succeshistorier, for væksten fra to til femten medarbejdere og for deres rolle i den spændende branche tæt på magtens korridorer i Bruxelles.

I et af disse interview siger Jacob Lund Nielsen at der 'ikke er noget hemmelighedsfuldt over vores virksomhed'. NOTAT kontaktede derfor optimistisk Cabinet DN for at bede om en forklaring på hvorfor denne åbenhed altså ikke rakte til at lade sig registrere i Kommissionens oversigt over lobbyister. Mere præcist ønskede NOTAT at spørge Christian Rovsing hvorfor Cabinet DN ikke optræder i Kommissionens register.

Men Cabinet DN vil desværre ikke medvirke i det, de betegner som 'politiske interviews'. I det korte skriftlige afslag bemærker Christian Rovsing at firmaet vil lade sig registrere i et eventuelt fælles register for alle EU-institutioner, men altså ikke i Kommissionens. For at undgå dobbelt arbejde, vil Cabinet DN ikke foretage sig noget nu. Derudover har firmaet ingen kommentarer.

Fallit for frivillighed

Det konservative medlem af EU-Parlamentet, tidligere økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen vil ikke kommentere at hans forgænger Christian Rovsing nu står i spidsen for et lobbyfirma der ikke vil stå i Kommissionens register for lobbyister (se artikel i dette opslag). Men han vil gerne skære den konservative holdning ud i pap. I maj 2008 stemte Rovsing for et obligatorisk register og den politik står Bendtsen ved.

»Der skal ikke være nogen tvivl om at jeg støtter fuld åbenhed om lobbyisme. Jeg synes man skal se at få lavet regler der gælder for alle«, siger han.

Frivillige eller obligatoriske?

»Obligatoriske!« fastslår Bendt Bendtsen.

Sølle høst

Siden Kommissionens register blev åbnet for bidrag i sommeren 2008 har kun lidt over 2.500 virksomheder skrevet indberetninger om deres lobbyvirksomhed. Herunder om hvor mange penge de bruger på lobbyisme, og med navngivelse af de virksomheder de arbejder for. I denne gruppe er kun en lille del af lobbyisterne i Bruxelles dækket, omtrent 40 procent ifølge en opgørelse fra NGO-sammenslutningen ALTER-EU.

Det ligner en fadæse for Kommissionens frivillige register – en ordning Kommissionen indførte trods krav fra bl.a. EU-Parlamentet om obligatorisk registrering.

Set med danske briller er udfaldet heller ikke imponerende. I registret brillerer store danske virksomheder som Carlsberg, NOVO, SAS og AP Møller ved deres fravær selv om alle jævnligt udfører lobbyarbejde i EU-institutionerne, herunder Kommissionen. Danmark hører ellers til de lande som har krævet et obligatorisk register.

Støtte til åbne kort

Mads Christian Esbensen, der selv arbejder som lobbyist og er forfatter til bogen ’Public Affairs – Lobbyisme i praksis’, mener der kan være mange grunde til at lobbyfirmaer ikke ønsker at stå i registret. Det kan f.eks. skade et lobbyfirmas strategi hvis oplysninger om deres kunder er frit tilgængelige, mener han. Alligevel slår han også på tromme for registrering:

»Lige så længe der findes politik, og lige så længe der findes lobbyister, vil der være denne diskussion – om der er noget der skjules. Derfor mener jeg at branchen ville have fordel af at spille med åbne kort«, siger Mads Christian Esbensen. Og hans løsning er et obligatorisk register der kan sikre lige betingelser for alle, så ingen har fordel af at stå udenfor.

Professor og ekspert i lobbyisme Gert Tinggaard Svendsen på Århus Universitet er enig.

»Jeg synes Kommissionen skal have tak for at tage det første skridt, men nu må de så også tage det næste og indføre et obligatorisk register. Ellers får vi ikke den nødvendige åbenhed på området«, siger han.

Også EU-politiker Dan Jørgensen (S) kan kun se som udvej at det bliver et obligatorisk register: »Idéen om det frivillige register er fejlslagen og derfor skal vi have et obligatorisk. Det er den eneste måde vi kan sikre fuld åbenhed.«