NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Antimon (halvmetal): Bruges i stållegeringer, batterier
Beryllium (metal): Bruges i højttalere, elektroder, kernekraftværker og kernevåben
Kobolt (metal): Bruges i hurtigstål, magneter, katalysatorer, farvestof
Fluorid (salt af fluorbrinte): Bruges i lægemidler, tandpleje, løsningsmidler, overfladebehandling (teflon)
Gallium: Bruges i halvledere (gallium-arsenid)
Germanium: Bruges i lysledere, lysforstærkere (night-vision)
Grafit (krystalform af kul): Bruges i elektroder, smøremidler, kernekraftværker
Indium: Bruges i LCD-skærme
Magnesium (metal): Bruges i stål, motorblokke, dåser, fyrværkeri
Niobium (metal): Bruges i legeringer, implantater
Platinmetaller (ædelmetallerne platin, palladium, iridium, rhodium, osmium, og ruthenium): Bruges i elektronik, katalysatorer, smykker
Sjældne jordarter (også kaldt sjældne jordartsmetaller,15 grundstoffer bl. a. lanthan, neodynium og cerium): Bruges i magneter, katalysatorer, superledning, laserteknik, tv-skærme
Tantal (metal): Bruges til: ledere, elektroniske komponenter, overfladebehandling
Wolfram (også kaldt Tungsten): Bruges til: glødetråde, legeringer, svejsning, ammunition.
(Kilde: EU-Kommissionen: Critical Raw Materials for the EU, EU-Kommissionen, juni 2010.)