Den femte Frihed

I mit arbejde for at sikre fortsat støtte til studerendes mobilitet i EU støder jeg ofte på begrebet Den Femte Frihed. Visionen blev bl.a. lanceret af Anders Fogh Rasmussen for tre år siden, og jeg har nu valgt at bære faklen videre. Den femte frihed går i sin enkelhed ud på, at viden skal kunne bevæge sig mere frit i EU, ligesom der også er fri bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser. Konkret skal den femte frihed gøre det lettere for forskere, studerende og universitetsundervisere at arbejde, studere og gøre karriere i andre EU-lande. Derfor vakte det glæde under de netop afsluttede budgetforhandlinger, at der var opbakning i Europa-Parlamentets kultur- og uddannelsesudvalg til at afsætte yderligere 15 millioner til livslang læring i 2011. Dette beløb er bl.a. øremærket til det populære Erasmus-program, hvor studerende i Europa kan tage til et andet EU-land og studere. Fordelene er indlysende. Udover faglige og sproglige kompetencer får de studerende en enestående forståelse for værtslandets kultur, historie og opbygning. Noget der gør dem attraktive, når de senere skal ud på jobmarkedet.

Erasmus-programmet er næsten blevet et offer for sin egen succes, da antallet af ansøgere langt overstiger de pladser, der kan tildeles de studerende. Derfor er det afgørende, at vi med pengene sikrer, at programmet kan vokse, så vi kan imødekomme det stigende behov. Hvis forslaget når igennem de afsluttende forhandlinger og bliver endeligt vedtaget, vil det blandt andet betyde, at yderligere 3000 studerende i 2011 kan rejse ud i Europa og studere i et andet EU-land med et EU-stipendium i ryggen. Erasmus har udsigt til en samlet stigning på €6 millioner – hvilket samlet set vil bringe ordningen op på ca. €400 millioner for 2011. Det betyder, at over 200.000 europæiske studerende kan anvende Erasmus-ordningen i 2011. I 2011 forventes EU’s mobilitetsprogrammer alene at skabe 7.000 nye jobs. Det er tal, der er til at tage og føle på.

Men der er stadig sten på vejen. De fleste karaktersystemer er for længst harmoniseret i EU, via det europæiske meritoverførsels-system ECTS, men tal fra EU-Kommissionen viser, at ca. 30 procent af de europæiske studerende stadig har problemer med at få godkendt fag, når de vender hjem. Det må derfor være op til læreranstalter og medlemslandene at fjerne unødvendige hindringer, så der ikke er nogen, der afskrækkes af bureaukrati.