NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Men kravet er nu opgivet af Fødevarestyrelsen efter opfordring fra EU, der har meddelt, at man anser risikoen for svinepest og mund- og klovsyge for stærkt formindsket. Denne vurdering møder stærk modstand i landbrugskredse, oplyser Landbrugsavisen 26.11.2010.
Direktør Nicolaj Nørgaard, Videncenter for Svineproduktion peger således på, at mange lastbiler kommer fra østeuropæiske lande, hvor svinepest og mund- og klovsyge fortsat findes. Sålænge landmændene bruger etablerede vognmænd, er problemet ikke stort, men gør de ikke det, er risikoen stor.
»Det er et hasardspil om vores landbrugseksport. Får vi blot ét tilfælde af svinepest, så hedder noteringen ikke 9,20 kroner, men måske 4,20 kroner,« siger vognmand Niels Jeppesen, der driver virksomheden Bettegris. Jeppesen vil fortsat sørge for, at hans biler er desinficerede, men han frygter, at andre virksomheder vil springe over, hvor gærdet er lavest.
Organisationen Landbrug & Fødevarer, der repræsenterer landbrugets og fødevareindustriens interesser, vil nu arbejde for at indføre et system, som kan sikre, at der fortsat er kontrol med lastbilerne.