Eva Smith om demokratiets tilstand

Professor Eva Smith er kvinden som optræder alle vegne når det gælder straffeproces. Personligt er hun mere bekymret for terrorlovene end for terror. Hele spiralen med mere overvågning og registrering risikerer at få vores samfund og vores demokrati til at stivne.

Af Erling Böttcher
5. februar 2010

Hun blev i 1990 den første kvindelige professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet. 20 år senere, og efter en indvandringsdebat og adskillige terror-lovgivninger ved de fleste danskere vist hvem Eva Smith er.

Hun er kvinden der ofte bliver inviteret i TV-studiet når der skal forklares om straffen for forbrydelser. Netop straffeproces er hvad hendes doktordisputats Vidnebeviset i sin tid gik ud på. Derudover er hun formand for Det kriminalpræventive Råd, medlem af Retsplejerådet, Strafferetsplejeudvalget, formand for Københavns retshjælp og to internationale komiteer under Europarådet og formand for www.asylboernudnu.dk. Bare for at nævne nogle få af de mange tillidsposter.

Men først og fremmest er der anti-terrorlovene – som hun senest bragte på banen i en nytårskronik i dagbladet Politiken. I sidste ende kan spiralen med mere overvågning og registrering være en større trussel mod demokratiet end truslen fra terrorister, mener hun.

Skyldig til det modsatte er bevist

»Vi bevæger os fra et samfund hvor du er uskyldig indtil myndighederne har bevist din skyld – til at du er skyldig indtil du selv har bevist at du er uskyldig,« siger Eva Smith, og uddyber:

»Vi ved ikke ret meget om hvad det egentlig er der overvåges og hvem der overvåges. Hvad må man, og hvad må man ikke? Af bare frygt kan konklusionen jo være ’lad hellere være, hvis du er i tvivl’.«

»Det er et problem hvis folk er bange for eksempelvis at søge informationer på nettet, for at gå i demonstrationer, eller for at støtte en underskriftsindsamling. Jeg tror ikke man gør sig klart hvad det betyder for vores demokrati. For 100 år siden var kvinders valgret for eksempel noget der bekymrede magthaverne – det var imod systemet, på tværs af alting. Men hvis demokratiet skal videre, så skal der være nogle ansvarsbevidste borgere som tør stille sig op og sige: Det her vil vi ikke, det må vi gøre noget ved.«

Som medlem af Hækkerup-klanen har hun fra barnsben været vant til at interessere sig for – og formulere sig om - politik, samfund og demokrati. I erindringsbogen Mens tid er fra 2006 kan man læse hvordan hun har oplevet at blive kørt i skole i ministerbilen, hvilket hun fandt pinligt. Hun kan forklare den svære jura så alle kan være med, og måske derfor kan hun også dele vandene.

En beskidt landsforræder

Hvad møder du af reaktioner?

»Jeg møder alle slags reaktioner, lige fra ’hvor er det godt, vi har dig’ til ’du er den mest beskidte landsforræder, hvorfor sviner du altid danskerne til’ og sådan noget.«

9 ud af 10 på Politikens hjemmeside klapper dig på ryggen over nytårskronikken og skriver »ja, hvor er det rigtigt« – er det ikke dem du møder mest?

»Nej, det vil jeg ikke sige. Jeg prøver jo også at skrive i Jyllands-Posten, og der kan jeg godt betro dig at der ikke kommer ret mange venlige svar tilbage. Men det er klart at når man skriver til Politiken, skriver man til folk som i vidt omfang er enige med én, og derfor prøver jeg altid først at sende mine indlæg til Jyllands-Posten og Berlingske.«

Ubehagelig overvågning

Mange tænker vel at overvågning er godt, mere overvågning endnu bedre?

»Det tror jeg også. Men man må ikke glemme at det i et vist omfang er en falsk tryghed. Det er ikke noget der beskytter dig her og nu. Der er jo ingen bag kameraet, det er ikke som i gamle dage hvor man kunne henvende sig til konduktøren hvis der var noget man var utryg ved i S-toget.

Man kan vel i det mindste finde dem der stjal cyklerne fra fortovet?

»Man kan ikke afvise at det kan bruges i efterforskningsøjemed. For eksempel tyder meget på at biltyverier i parkeringskældre med kameraer bliver færre. Biltyve ser sig omkring, og går videre til en p-plads uden kameraer.«

Skal jeg være bekymret for alle de kameraer?

»Hvis man har rent mel i posen, er der ingen grund til det, kan man sige. Men jeg synes at hvis du er en lovlydig samfundsborger, så må du have lov at gå de steder du har lyst til uden at blive set. Der kan være folk som har en elskerinde, der kan være folk som har et barn uden for ægteskabet som de ikke har fortalt deres kone om, men som de ser en gang imellem. Og så sidder der en eller anden politimand og ser med, og siger ’gud hvor skægt, ham der min nabo Jensen går hver måned i det kvartér – hvad mon han egentlig skal dér?’«

»Det kan være meget svært at hindre at sådan nogle informationer bliver spredt. Jeg synes det er ubehageligt at man ikke kan gå med de små hemmeligheder vi jo alle sammen har, uden at blive filmet.«

Unge vant til at blive fotograferet

Det vækker din bekymring som ekspert, men folk flest er vel ikke særlig bekymrede?

»Nej, det kan jeg jo se, og navnlig med de unge. De vil hellere end gerne fotograferes, og de fotograferer hinanden hele tiden med mobilen – de er vant til at det bare sker hele tiden overalt. Jeg tror de er ret ligeglade – eller siger, jamen hvis det kan hjælpe på noget, så er det okay, jeg har ikke noget at skjule.«

Har folk generelt for stor tillid til systemet?

»Altså jeg mener jo at det altid er meget farligt med en institution eller mekanisme der i meget høj grad definerer sine egne grænser, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) gør det. Der er ganske vist Wamberg-udvalget*, men hvor meget eller hvor lidt de holder øje med, ved vi ikke ret meget om. Men vi ved at der i andre samfund er en meget mere systematisk overvågning af overvågerne. Der er nogen som modtager regelmæssige rapporter og sikrer sig at den overvågning der foretages, ikke går ud over nogen grænser,« siger Eva Smith og foreslår at vi også i Danmark skal indføre skærpet kontrol med overvågningen.

Kunne du forestille dig nogle sager som kunne vende opinionen?

(lang pause)

»Tja, for eksempel en sag hvor en blev udvist og blev myrdet af sikkerhedspolitiet. Men jeg er da i tvivl om ikke folk vil sige, det er selvfølgelig ærgerligt, men han kommer jo fra et land hvor den slags sker. Der er i høj grad en stemning af at hvor der handles, der spildes.« u

• Wamberg-udvalget blev nedsat i 1964 og fører tilsyn med efterretningstjenestens registrering og videregivelse af oplysninger og skal i den forbindelse godkende nye registreringer af danskere og herboende udlændinge, som tjenesten ønsker at foretage.

Blå bog:

Eva Smith, født 1942, juraprofessor ved Københavns Universitet. Datter af fhv. justitsminister Hans Hækkerup. Mor til seks.

Har forfattet lærebøger, blandt andet indenfor procesret og fuldbyrdelsesret. Andre interesser er menneskerettigheder og børns rettigheder.

Erindringsbog: Mens tid er (2006), Aschehoug.