ARTIKLER


FN siger nej til EU

EU vil gerne være selvstændigt medlem af FN. Men det får man ikke lov til
Af Sven Skovmand
30. november 2010

De ledende folk i EU har længe ønsket, at EU skal have en selvstændig plads i FN's generalforsamling, hvor organisationen i dag kun har observatørstatus. EU ønsker at kunne stille forslag og sende dokumenter ud til FN's medlemslande.

Men planen er mislykket, oplyser Jyllands-Posten 21.9.2010 i artiklen »EU lider nyt nederlag i FN«. Et flertal af lande med Kina og Rusland i spidsen siger nej. Landene kommer fra både Latinamerika, Afrika og Mellemøsten, mens lande som Canada, New Zealand og Australien undlader at stemme.

Aftalen er især en skuffelse for EU's »udenrigsminister« Catherine Ashton, der nu må nøjes med at prøve på at få EU-landene til at stemme på samme måde i FN.

Ifølge udenrigsminister Lene Espersen holdes der i dag over 1000 interne møder mellem EU-landene for at samordne deres politik i FN.