ARTIKLER


Nordlyset

Kommentar af Søren Søndergaard, der er medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
Af Søren Søndergaard
28. december 2010

.

Jeg kender en del, som ikke rigtig kan lide at sige, at de er EU-modstandere. Det er lidt som at prutte ved middagsbordet. Bondsk, uopdragent og aldeles umoderne. Og især da, hvis der er dannede mennesker til stede. Uha-da-da!

Derfor var det næsten et kulturchok at være gæst på det nyligt overståede landsmøde i »Nei til EU» i Norge. Ikke alene spankulerede de rundt og var stolte over at være EU-modstandere. Men sørme om ikke ministre, partiledere og organisationsfolk ligefrem stod i kø for at hilse på.

»Nei til EU» har også gjort det godt. Med 30.000 betalende medlemmer er de en synlig kraft i det norske samfund i deres kamp for social solidaritet, demokrati og internationalt udsyn. Og for sjette år i træk viser meningsmålingerne, at et flertal af den norske befolkning støtter deres nej til EU. I den seneste ville ikke mindre end 62% stemme imod, mens kun 24% ville stemme for.

Dét er der mange forklaringer på. Én af dem er Nei til EU’s flotte arbejde. En anden er den aktuelle udvikling i EU, som mildest talt ikke virker overbevisende på selvstændigt tænkende mennesker. En tredje er, at Norge på alle områder klarer sig fortrinligt sammenlignet med landene i Unionen.

Men som en deltager gjorde mig opmærksom på, så skyldes det nok også, at der løbende er en EU-debat i Norge. Det kan lyde paradoksalt, men faktisk er der mere offentlig debat om EU’s konkrete politik i ikke-EU-landet Norge end der er i EU-landet Danmark.

Årsagen er den såkaldte »EØS-aftale» mellem EU på den ene side og bl.a. Norge på den anden. Den forpligtiger nemlig Norge til at tage stilling til om nye EU-direktiver skal gøres til en del af norsk lovgivning eller ej.

Man kan bestemt sige meget skidt om EØS-aftalen. Men den betyder, at der løbende er en politisk debat i det norske storting, i de politiske partier, i de store interesse-organisationer (ikke mindst fagbevægelsen) … og i pressen om den konkrete politik, som EU står for.

I Danmark glider disse direktiver stort set igennem uden diskussion, fordi Danmark som EU-medlem bare har at omsætte dem i dansk lov.

Kendskab gir’ venskab, siges det tit. Men altså ikke når det gælder EU. Gid Nordlyset også en dag må skinne over Danmark!