ARTIKLER


Ønsker ens krav for elbiler

Kommissionen mener, at elbiler er fremtiden og kræver derfor ensartede systemer for opladning
Af Sven Skovmand
30. november 2010

El-biler er fremtiden, og vi skal undgå, at amerikanere eller asiater kommer først. Det er holdningen hos EU's kommissær for industri, Antonio Tajani, der den 28. april fik offentliggjort et papir om, hvad der skal gøres for at fremme elbiler.

Efter Tajanis opfattelse er det altafgørende, at man får indført ensartede opladesystemer, så bilisterne kan være sikre på, at de kan få ladet deres biler op overalt i Europa.

Allerede i løbet af 2010 vil Komissionen fremlægge forslag til ens standarder på dette område samt på forskellige sikkerhedsforanstaltninger. Man vil også yde støtte til biler, der drives af brint og andre alternative energikilder, oplyser Financial Times for 29.4.2010.