Respekt for udsatte minoriteter er en forudsætning for demokratiet

Bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse kan gøres på mange måder. EU har udnævnt år 2010 til fattigdomsår og har sat over 100 millioner kroner af til at sætte fokus på problemet. Gadejuristen Nanna Gotfredsen sætter sig op på sin ladcykel og bringer gratis retshjælp, menneskelig varme og varm kakao ud til stofbrugere og prostituerede på Vesterbro i København.
Af Henrik Bang Andersen og Rasmus Nørlem Sørensen
7. oktober 2010

»Det vi laver er evidensbaseret socialt arbejde. Vi skal ikke ud og redde alle Europas udstødte på én gang. Vi har ikke nogen nyreligiøs eller forkromet løsning. Vi arbejder meget lavpraktisk ved at hjælpe det enkelte menneske i den situation vedkommende står i. Og ikke at gøre noget betyder jo, at folk kan dø.«

Det er den simple formel for Gadejuristens arbejde, som Nanna Gotfredsen præsenterer over en kop kaffe, da NOTAT møder hende til et interview om demokratiets tilstand. Mødet ansigt til ansigt med udsatte mennesker er kernen i Gadejuristens arbejde, men for de syv ansatte og omkring 40 frivillige er det lige så vigtigt, at de observationer de gør sig på gadeplan også bliver omsat til handling på det politiske niveau og i forhold til politi og myndigheders måde at håndtere problemer med socialt udsatte mennesker på.

Nanna W. Gotfredsen er uddannet jurist og har valgt at bruge sit liv og sin faglighed på at hjælpe nogle af samfundets svageste grupper. Det gør hun fordi, der er konkrete mennesker, der har brug for hjælp, men også fordi hun mener, at det er et demokratisk problem, hvis udsatte mennesker ikke bliver behandlet ordentligt og i overensstemmelse med deres rettigheder.

100 millioner stofbrugere i EU

»Der er en ret stor minoritet i EU, der har erfaring med illegale stoffer. Alene af den grund er det jo helt afgørende, at vi får taget hånd om det. Det er demokratiets grundforudsætning at respektere minoriteter, tage højde for deres problemer og behov og inddrage dem i samfundet. I EU samlet set taler vi om mindst 100 mio. borgere, der har prøvet illegale stoffer, heraf har ca. 2 mio. EU-borgere et problematisk forbrug. Derfor – og fordi den kriminelle underverden har vist sig at kunne underminere hele stater som direkte følge af krigen mod narkotika – skal området have opmærksomhed. Det får det også fra EU, men slet ikke nok og ikke altid på den rigtige måde i praksis.«

Nanna Gotfredsen ser det som en væsentlig del af sit arbejde, at gøre opmærksom på de områder, hvor de gode hensigter i lovgivningen ikke bliver efterlevet i praksis.

»Jeg synes, at målene i EU’s strategi for narkotikabekæmpelse 2005-2012 samt handlingsplanerne er fornuftige. Der henstiller man til, at der anvendes evidens og en vidensbaseret tilgang til problematikken. Man henstiller til at der udvikles kvalitetsstandarder, og sikres adgang til skadesreducerende tiltag for at reducere smitte med hiv, hepatitis og dødsfald på grund af overdosis. Det er fantastisk vigtigt! Her er EU vigtig. Problemet er, hvordan vi lever op til målene i de enkelte lande. Vi skal opstille konkrete mål for reduktion af dødeligheden. Og tag for eksempel sprøjteudlevering i Danmark, som bliver indberettet til EU (EMCDDA) pr. region. Det betyder, at det ser flot ud på papir for regionen, hvis den bare har ét sprøjteudleveringsprogram, selvom der måske for nogle stofbrugere er 80 kilometer til selve sprøjteudleveringen.«

EU på gadeplan

Hvad betyder EU i dit daglige arbejde? Er det noget du forholder dig aktivt til?

»EU spiller en rolle i vores arbejde på den måde, at vi i særligt det politiske arbejde trækker på anbefalinger og henstillinger fra EU og EMCDDA. EU udstikker retningslinjer og anbefalinger på mit arbejdsområde, men det problem jeg ofte oplever er, at medlemslandene slipper for nemt om ved mange af kravene i implementeringen. Der er ikke en egentlig kontrol med implementeringen.«

I Lissabon-traktaten har EU indskrevet et charter for grundlæggende rettigheder. Betyder det charter noget i arbejdet med udsatte mennesker?

»Jeg oplever ikke, at EU-charteret for grundlæggende rettigheder betyder noget reelt for beskyttelsen af udsatte grupper i samfundet. I mit arbejde behøver jeg heller ikke gå så langt som EU-charteret. Den nationale lovgivning i Danmark burde være nok. Den er jo på mange måder smuk, men den gælder reelt bare ikke for alle.«

Hvad med EU-reglerne om fri bevægelighed over grænserne?

»EU’s frie bevægelighed gælder kun for arbejdstagerne. Vi møder selvfølgelig stofbrugere fra andre EU-lande på gaden. Men ligesom danske stofbrugere er ekskluderet fra arbejdsmarkedet, så er de udenlandske heller ikke dem, der lige får job, når de kommer hertil. Hvis ikke disse stofbrugere kan forsørge sig selv, bliver de ekspederet ud af landet, og så har de jo ikke adgang til vores ydelser – så det er ikke så enkelt med den frie bevægelighed for alle.«

»Der er én gruppe det gælder for. Det er de gadesexarbejdere fra EU-lande, der jo kan opholde sig i landet, så længe de kan forsørge sig selv. De kommer typisk fra det tidligere Østeuropa, fordi de kan tjene mere her i Danmark end i deres hjemlande. Der har vi set en række sager, hvor politiet bruger ordensbekendtgørelsen mod dem. Det foregår på den måde, at de får en bøde på 600 kr. Hvis de ikke kan betale kontant, risikerer de at blive vurderet til ikke at kunne forsørge sig selv, og så er det principielt ud af landet. Derfor betaler kvinderne med det samme. Opholdsbøder bliver altså koblet med reglerne om forsørgelse på en måde, så det ligner en de facto kriminalisering af prostitution, som der ikke er opbakning til i Folketinget. Det er simpelthen en skandale.«

På det seneste har der været en del debat om de 26 romaer, der er blevet udvist af Danmark, og som har lagt sag an mod Udlændingeservice for at krænke deres ret til frit at bevæge sig inden for EU’s grænser. Hvad er din vurdering af den sag?

»Jeg vil helst lade domstolene arbejde nu og i stedet svare som menneske: Jeg håber de vinder. Det lyder flot med fri bevægelighed, men det er kun noget, der gælder, når vi har gavn af det. Det er ikke noget, vi tillader, hvis folk har brug for hjælp.«

Fakta om gadejuristens arbejde

Gadejuristen yder juridisk hjælp og støtte til stofbrugere, prostituerede og andre socialt udsatte og hjælper desuden med medicin, rene sprøjter, bolig, tandpleje, psykologhjælp, bøder, kontakt til sagsbehandlere, bisidder-funktion, bolig-ansøgninger, behandlingssteder, og klagesager.

Udover den konkrete hjælp til udsatte mennesker deltager Nanna W. Gotfredsen og Gadejuristen aktivt med foredrag, undervisning, konsulentbistand, undersøgelser og artikler i debatten om prostitution, narkotikapolitik, marginalisering, m.m.

Gadejuristen har syv ansatte, heraf fem jurister, en socialrådgiver og en psykolog samt næsten 40 frivillige med forskellige faglige baggrunde. Gadejuristen er støttet af satspuljemidler og private donationer.

Blå bog:

• Nanna W. Gotfredsen er uddannet jurist, leder og medstifter i 1999 af organisationen Gadejuristen på Vesterbro i København.

• Hun modtog i 2006 prisen »Årets Brugerven« af BrugerForeningen for sit arbejde for stofbrugeres interesser.

• I 2007 tildeltes Nanna W. Gotfredsen TOYP-prisen (”The Outstanding Young Person”) af netværket Junior Chamber (JCI) for sit arbejde for fremme af retssikkerhed for udsatte grupper samt for stiftelsen af Gadejuristen.

• Gadejuristen blev i 2008 tildelt Årets Anker, Anker Jørgensen Prisen.

• Retspolitisk Forening gav i 2009 foreningens hæderspris ”Kafkatten” til Gadejuristen for opsøgende retshjælpsarbejde.