NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Under optagelsesforhandlingerne mellem EU og Estland, Letland og Litauen, var mindretalsrettigheder et gennemgående tema. Særligt i Estland og Letland med russiske mindretal på hhv. 28 og 36 procent af befolkningen, var der store problemer med diskrimination af betragtelige russiske mindretal, som f.eks. havde svært ved at få statsborgerskab, og derfor ikke havde stemmeret. I Litauen, hvor det russiske mindretal kun er på 8 procent af den samlede befolkning, fik russerne statsborgerskab umiddelbart efter uafhængigheden af Sovjetunionen.
Mindretalsrettigheder kom i søgelyset under optagelsesforhandlingerne fordi beskyttelse af mindretal var én af forudsætningerne for optagelse. Indtil optagelsen i maj 2004 blev der skrevet årlige rapporter af EU om bl.a. behandlingen af de russiske mindretal. EU vurderede på dét tidspunkt, at de baltiske lande levede tilstrækkeligt op til kravet.
Der er dog stadigvæk problemer, f.eks. med undervisning på modersmålet, og også med statsborgerskab. I Letland er restriktive regler om tildeling af statsborgerskab f.eks. en hindring for russere fra familier, der først er kommet til Letland efter 1940. Over en tredjedel af landets 600.000 indbyggere af russisk afstamning har intet statsborgerskab