NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Stats- og regeringscheferne som holder møde i Bruxelles bliver bedt om at sikre euroens overlevelse i tre trin.
Første trin er, at man senest fredag middag bliver enige om, at traktaten skal ændres sådan som topmødeformanden Herman Van Rompuy foreslår det: Eurolandene får lov til at etablere permanent "stabilitetsmekanisme" hvor man hæfter for hinandens gæld - noget som ellers ikke er tilladt for det samlede EU (se notat.dk-artiklen: Eurokrisen driver traktatændringer frem).
Mekanisme i marts
Trin nummer to kommer i marts næste år, når den formelle beslutning, som laver om på traktaten, kan træffes, efter konsultationer med Kommissionen, EU-parlamentet og Centralbanken (EBC).
Lovteknisk vil det ske ved et tillæg på to sætninger ("Medlemslande hvis valuta er euroen kan selv etablere en stabilitetsmekanisme for at sikre det samlede euro-områdes stabilitet. Ydelse af finansiel bistand i henhold til den mekanisme vil blive underlagt strenge betingelser") til den eksisterende artikel 136.
Det er en artikel som i forvejen siger, at eurolandene i EU udarbejder "økonomisk-politiske retningslinjer" og overvåger, at de retningslinjer bliver overhold.
Op til beslutningen i marts skal også eurolandenes finansministre og Kommissionen finpudse, hvordan den foreslående stabilitetsmekanisme skal fungere.
Konsekvenser i juni
Men først i juni næste år vil det stå helt klart, hvor meget politisk selvbestemmelse euro-landene skal opgive for at holde sammen på valutaunionen.
På det tidspunkt vil EU-ledelsen tage stilling til konkrete forslag om den økonomiske styring, som skal til for at holde sammen på den fælles valuta.
De forslag vil bygge på et tidligere udspil fra Kommissionen om seks forskellige stramninger (se NOTAT-artiklen Skærpede straffe for forkert politik)
Kernen i de udspil er, at lande med for store budgetunderskud skal advares tidligere, og straffes hårdere, end hvad som er tilfældet i dag.
Stor beslutning, lille dokument
Den foreslåede sluterklæring som NOTAT har fået del af, og hvor den samlede redningsplan for euroen ridses op, er ekstremt kort, kun tre sider plus to bilag. Det er kun cirka en tiendedel af, hvad den slags sluterklæringer fra EU-topmøder plejer at fylde.
Der er heller ingen såkaldte skarpe parenteser i teksten rundt om kontroversielle formuleringer. Det kan være et tegn på, at den principielle afgørelse er så godt forberedt, at der ikke er særligt meget tilbage at diskutere. Men bag den stramme og tilsyneladende velforberedte dagsorden gemmer der sig nogle ubesvarede spørgsmål.
Euroobligationer?
Luxembourgs premierminister Jean-Claude Juncker, som er formand for de 16 eurolande, vil, at EU skal kunne udstille Euro-obligationer ("Eurobonds") for at finansiere den kommende krisemekanisme.
Det er den tyske forbundskansler Angela Merkel imod, mens de tyske socialdemokrater er for.
Belgiens finansminister Didiers Reynders vil fordoble de 750 milliarder euro (5,587 milliarder kroner), som den midlertidige redningspakke for gældslandene blev sat til i foråret.
»Vi er nødt til at vise, at Europa har store lommer,« sagde Reynders på et møde for liberale politikere inden topmødets start.
Hvis topmødet også kommer til at diskutere størrelsen og udformningen af en kommende stabilitetsmekanisme, vil der være rigeligt med konfliktstof at håndtere.
Svømme eller synke sammen
Jerzy Buzek, EU-parlamentets formand, sagde torsdag aften, at spørgsmålet om Euroobligationer må diskuteres samlet med andre løsninger, men at EU-parlamentet står bag tanken.
På et spørgsmål fra en polsk journalist om, hvorvidt lande udenfor eurozonen også skal deltage i den foreslåede stabilitetsmekanisme svarede Buzek, at det gik han selv ind for: »Enten svømmer vi eller så synker vi sammen,« sagde han.
I forslaget til sluterklæring står, at medlemslande, som ikke bruger euroen, skal kunne deltage i stabilitetsmekanismen, hvis de vil.
I Folketinget står et flertal bag et mandat fra oktober til regeringen til at forhandle om Kommissionens forslag til skærpet økonomisk styring. Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod.