NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
I 1998 vedtog det sydafrikanske parlament en lov, der gjorde det muligt at kopiere den medicin, der kan redde HIV-smittede og AIDS-syge. Kopieringen skulle efter loven kunne finde sted uden hensyn til, om patenterne på medicinen var udløbet eller ej.
Loven førte til, at 50 store medicinfirmaer, deriblandt Lundbeck og Novo Nordisk fra Danmark, i 2001 anlagde sag mod Sydafrika. De ønskede at fastholde deres rettigheder, der i praksis giver dem 10 års beskyttelse. Patentet gælder ganske vist i 20 år, men de første 10 år går normalt med at afprøve medicinen og få tilladelse til at bruge den.
Retssagen vakte almindelig forargelse, og det endte med, at medicinfirmaerne måtte bøje sig. Verdenshandelsorganisationen WTO fastslog, at det er tilladt at kopiere livsvigtig medicin, når den sælges til fattige lande, mens man i de rige lande må købe den medicin, der er patent på.
Medicinen blev herefter så billig i ulandene, at der i dag er 4 millioner, som er i behandling, hvor antallet i 2001 kun var cirka 50.000. Og flere vil komme til. Den sydafrikanske regering har bebudet, at samtlige 4,5 millioner smittede i landet i nær fremtid vil modtage den medicin, der kan redde deres liv.
Artiklen er skrevet af Kalika Bro-Jørgensen, der arbejder som journalist i Bruxelles. Hun har fra organisationen Mèdecins Sans Frontières (Læger uden Grænser) fået oplyst, at EU i en frihandelsaftale med Indien vil pålægge den indiske medicinindustri en række begrænsninger, som vil kunne gøre HIV-medicinen dyrere.
EU ønsker således, at der skal foretages kostbare – og i virkeligheden overflødige – prøver af medicinen, ligesom reglerne for udførslen af medicinen skal skærpes.
Det har stor betydning, fordi Indien er det land i verden, der har den mest udviklede industri for kopimedicin.