Til kamp mod stereotyper

I tv- og filmbranchen vrimler det med stereotyper med tørklæder og terrorister, mener skuespiller og stand-up komiker Fadime Turan. Hun vil gerne vække til eftertanke med satire lige til grænsen. Og så vil hun gerne have en rolle som en der hedder Dorte.
Af Erling Böttcher
5. januar 2010

»Jeg ser en af de største trusler for demokratiets tilstand i at den kritiske journalistik er forringet. Især tv-nyhederne overtager begreber på en ureflekteret måde, så man til sidst ikke kan skelne mellem hvad der er regeringsretorik og hvad der er uafhængig journalistik,« siger skuespiller og stand-up komiker Fadime Turan.

NOTAT har bedt hende uddybe de krasse ord hun for nylig sagde i en radioklumme på P1. Her fik regeringens såkaldte lømmelpakke hårde ord med på vejen, specielt selve ordet lømmelpakke:

»Lømmelpakken er et godt eksempel på nysprog. Jeg troede det var en joke, da Brian Mikkelsen brugte ordet. Men pludselig derefter brugte alle medierne præcis det ord, selv om det vist egentlig først hed uropakken,« siger Fadime Turan.

Andre ord i afdelingen for nysprog er cafépenge, bekvemmelighedsflygtninge, udlændingeservice, fjumreår, velfærdsministeriet, lister hun op.

Nysprog hindrer kritisk sans

»Vi skal være opmærksomme på nysprog, fordi det er et udtryk for at afsenderen giver falske løfter, skyder ansvaret fra sig eller bevidst forsøger at hindre modtageren i at tænke kritisk. Er man god til nysprog, kan man skabe bestemte associationer eller hindre associationer i at opstå. Man kan med andre ord styre modtagerens tanker, hvilket er afgørende for såvel regeringsmagt som for reklameindustri. Tankekontrol er en vigtig disciplin når almuen skal styres,« sagde hun i P1.

»Når pressen så ukritisk overtager nysproget, kan man jo stille spørgsmålet om pressen er fri eller om den fungerer som en forlængelse af statsmagten eller af regeringen,« uddyber hun.

Grænser ved nazister og Jesus

I den omtalte P1-klumme trak du en tydelig parallel til Tyskland i 1930’erne da du omtalte lømmelpakken og andre initiativer fra regeringen – kan du ikke se at folk bliver provokeret af at blive sat i bås med nazister?

»Jeg håber da at folk bliver provokeret. Nu er jeg dansk statsborger, men hvis jeg ikke var, kunne jeg risikere at blive smidt ud af landet hvis jeg har deltaget i en demonstration. Det er foruroligende at man kan deportere folk, og at vi er nået derhen at de fleste synes det er OK.«

Hvad møder du af reaktioner på satiriske provokationer?

»Det kommer an på hvad man rører ved. Jeg kan huske at jeg engang sagde noget satirisk om Ludvig Holberg og Carl Nielsen. Det var jo hellige nationale klenodier, jeg antastede. Jeg fik en meget negativ respons. Man kan hurtigt mærke det gør ondt.«

»Jeg har haft et stand-up show med Dina Al-Erheim (kendt fra tv-serien ’Dinas date’, red.) som hed Ingen rige mænd er grimme. Vi kom i radio 100 FM med Lars Hjortshøj – om julen - og så kom jeg til at sige at jeg forstod ikke helt det med at gå ind i kirken og se på ham ’der hænger til tørre’. Så fik de lytterstorm. Det var simpelt hen utilstedeligt – selv om jeg havde sagt det i en sjov og satirisk form.«

Men om der går en særlig grænse for hende – altså om en med anden hudfarve kunne have fyret det samme af uden samme konsekvenser, finder Fadime Turan svært at svare på. Og dermed er vi inde på et grundvilkår for hende som person og skuespiller. Hun er det som videnskaben kalder ’halvanden generations’ indvandrer. Født på den anatolske højslette. Indvandret som 4-årig med sine forældre.

Hende med tørklædet

I DR’s prisbelønnede serie Livvagterne spillede Fadime en terrorists kones veninde, i scener som rigtig mange danskere har set. Men om det gør hende kendt, ved hun ikke rigtig.

»Folk kan vel ikke huske hvilket et af tørklæderne jeg var? Stereotyper er et stort problem. I Livvagterne spiller jeg sammen med en blondine, der til lejligheden er farvet sorthåret. Det kan åbenbart godt lade sig gøre, men det omvendte er svært. Man farver mig ikke hvid og kalder mig Dorte. Det er den mest konservative branche uden lige.«

Vil du gerne have en rolle som en der hedder Dorte?

»Ja. Og jeg har faktisk spillet Susanne – det var i en ungdomsfilm. Men det var helt mærkeligt for mig. Tænk engang at jeg selv var fremmedgjort over for det. Kunne jeg virkelig stå der og spille Susanne? Selvfølgelig kunne jeg det, men jeg var kommet derhen at jeg begyndte at opfatte mig selv som hende den tørklæderamte.«

Et konfliktsky samfund

»Jeg kan oftest vælge mellem tørklæderoller eller terroristroller. Da jeg var yngre skulle jeg altid tvangsgiftes. Hver gang jeg får tilbudt disse roller, er jeg i et utroligt stort dilemma: Skal jeg sige ja til det stereotype billede? Det betyder utroligt meget hvad det er man sender ud i tv og på film. Det er nødt til at være nuanceret da der ikke er nogle modbilleder til de her stereotyper, og derfor er det problematisk at jeg igen skal spille en eller anden tørklæderamt indvandrer.«

»Men jeg er ikke alene med denne problemstilling. Det er netop grunden til at et par af mine kolleger såsom Dina Al-Erheim og Hassan Preisler har startet foreningen Brun, som arbejder for større mangfoldighed. Det kan lyde utroligt, men DR overvejede at forsyne billederne fra Livvagterne med en tekst om, at der altså var tale om skuespillere, ikke rigtige terrorister.«

Du læser på et akademisk studie ved siden af dit job - hvorfor det?

»Jeg kommer som udgangspunkt med nærmest ingen kulturel kapital. Jeg er jo ligesom bare indvandret med mine forældre og fra et almindeligt arbejderhjem uden bøger. Det sætter jo en på nærmest minus, så der er utroligt meget der skal indhentes. Så jeg vil gerne give mig selv nogle evner og indsigter, jeg ellers ikke ville få. Hvad ellers,« spørger Fadime Turan.

Uanset at hun ikke er ’hende med tørklædet’ så er Fadime klar med skarpe synspunkter om netop indvandrere og det danske samfund.

Har du gjort nogen rasende på dig?

»Som regel får jeg gode positive reaktioner – nogle siger ’hvor er du modig’. Men ellers er folk vel listet stille ud af døren. Det er et konfliktsky samfund. Man må gerne være lidt sjov og hyggelig. Hvis nogen bliver lidt vrede, er der altid en som rejser sig og siger ’så, skal vi nu ikke lige have det lidt rart og være glade’. Jeg kan egentlig godt lide at lade konflikten rulle.« u

(Du kan møde Fadime Turan ved

debatmødet ’Goddaw med et økseskaft!

– kunsten at integrere en dansker’–

et debatmøde i København 9. marts 2010,

se www.deo.dk – oplysningsforbundet DEO.)

Blå bog:

Fadime Turan, 36 år, skuespiller, satiriker, bachelor i Kultur og Sprogmødestudier, RUC.

Bestyrelsesmedlem i CEVEA, Centrum-Venstre Akademiet.

Har medvirket på TV og Radio i bl.a. Smagsdommerne, TAXA, O.P.S. – Oplysning om Perkerne til Samfundet, Ørnen, Livvagterne.

Stand-up shows bl.a. Ingen Rige Mænd er Grimme sammen med Dina Al-Erheim. Fra 2005 eget soloshow. Klummeskribent i Kanten, P1-DR.

Flyttede som 4-årig til Danmark, opvokset i Roskilde, bor på Vesterbro i København med sin mand og to børn.