ARTIKLER


Connie Hedegaard roser Kina

Klimakommissær Connie Hedegaard udtalte i en pressemeddelelse den 15. marts 2011 tilfredshed med den kinesiske 5-års plan, der på samme tid går ind for omfattende energibesparelser og en udbygning af vedvarende energikilder.
Af Sven Skovmand
18. marts 2011

Samtidig advarede hun ifølge EUobserver.com EU om, at Kina snart kan blive ledende på dette område.

»Kinas energipolitik gør det nødvendigt for Europa at investere i rene teknologier, hvis vi skal fastholde vores ledende stilling,« sagde hun.

Den kinesiske regering har i øvrigt besluttet at udskyde opførelsen af de planlagte 27 atomkraftværker, der er angivet i planen. Samtidig vil man foretage en gennemgribende undersøgelse af de eksisterende atomkraftværker.