NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Kravet om pengene skyldes den islandske bank Icesave, som i flere år havde tilbudt høje renter til kommuner og private kunder i de to lande. Da banken krakkede i forbindelse med bankkrisen, dækkede Storbritannien og Holland kundernes tab og krævede derpå, at Island skulle godtgøre kunderne tabet. De mente, at det var en følge af Islands medlemskab af frihandelsområdet EFTA, som gjorde det muligt for de islandske banker at handle med kunder i EU-landene.
Den islandske regering sagde ja til en tilbagebetalingsordning, men i marts 2010 blev den afvist af de islandske vælgere ved en folkeafstemning. Hele 93 procent stemte nej.
Vælgernes afvisning affødte nye forhandlinger, som førte til, at den meget høje rentesats på 5,5 procent blev nedsat til 3,2 procent, ligesom tiden for afbetalingen blev forlænget. Men den islandske præsident, Olafur Ragnar Grimsson, krævede som i 2010, at sagen blev afgjort ved en folkeafstemning. Det førte altså til endnu et nej, skønt procenten af nej-stemmer denne gang kun var omkring 60.
Mens danske politikere og aviser gennemgående har udtrykt kritik af islændingens nej, indtager den engelske avis, Financial Times, en helt anden holdning. Den roser de islandske vælgere, fordi de holder fast på princippet om, at skatteborgere kun skal betale for krakkede banker, hvis en domstol tvinger dem til det.
Avisen siger også, at islændingen vil stå stærkt i en kommende retssag, der skal afgøres af den domstol, der er oprettet af frihandelsområdet EFTA. Avisen mener heller ikke, at sagen vil få Den Internationale Valutafond til at lade være med at bevilge lån til Island.