Domstolen handler ulovligt, siger EU-ekspert

Det sker i to kronikker i Berlingske den 17. og 18. marts 2011. Artiklerne hedder »EU-Domstolen dømmer ulovligt« og »Danmark bør vise juridisk ulydighed«.

Aftalen mellem EU og medlemslandene går ifølge Hjalte Rasmussens første artikel ud på, at EU-landene skal beholde alle de beføjelser, som de ikke påviseligt har overladt til EU's institutioner. Denne aftale har Domstolen brudt i hen ved 100 tilfælde, senest Metock- og Zambrano-dommene, der på afgørende punkter anfægter den danske politik over for indvandrere. Disse domme er »aktivistiske« og dermed ulovlige, siger Hjalte Rasmussen.

I den anden artikel giver professoren anvisning på, hvad Danmark skal gøre for at standse den ulovlige praksis. Han foreslår derefter følgende:

»Danmark træffer en heroisk beslutning om simpelthen ikke at rette sig efter dommen. EU-landene skal nemlig kun efterleve domstoles juridiske domme, derimod ikke medvirke til at holde liv i EU-Domstolens foretrukne politiske samfundsmodeller.«

En sådan erklæring vil føre til, at Kommissionen anklager Danmark for at begå traktatbrud og bringer sagen for EU-Domstolen. Hvis Domstolen giver Kommissionen ret, skal Danmark idømmes en bøde. Men bøden bør være rent symbolsk, for eksempel en euro, hvorefter Danmark fastholder sit synspunkt.

Det kan naturligvis også tænkes, at folk ved en dansk domstol kræver, at Danmark følger EU-Domstolens dom. Denne sag vil blive afgjort af Højesteret, der i 1998 fastslog, at en EU-retsakt, der er besluttet uden hjemmel i en overladt beføjelse, ikke kan forpligte de danske domstole. Så vidt vil Højesteret måske ikke gå, men EU-Domstolen vil alligevel have fået en lærestreg.

»Sidst men ikke mindst vil EU-dommerne have lært en lektie om, at det kan være klogt at rebe sejlene, være mindre systemforandrende og at sørge for, at alle EU-domme er solidt funderede på fyldestgørende domsbegrundelser,« siger Hjalte Rasmussen.