ARTIKLER


EU-nej til at sætte mål for energibesparelser

Connie Hedegaard led et nederlag, da hun den 28. februar 2011 søgte at få EU's energiministre til at gå ind for, at man over de næste ti år skal skære EU's forbrug af energi med 20 procent.
Af Sven Skovmand
3. marts 2011

En sådan nedskæring vil gøre det muligt at formindske EU's udslip af CO2 med 25 procent, hvor man hidtil kun er gået ind for en formindskelse på 20 procent.

Connie Hedegaard anser det for slapt, at man kun vil skære CO2-udslippet ned med 20 procent, men energiministrene ønskede ikke at lægge sig fast på, hvor meget man skulle skære på forbruget af energi. De vil vente til 2013, hvor man skal se på, om der rent faktisk er sket et fald i forbruget af energi. Det oplyser EUobserver.com den 1.3.2011