NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Mens demonstranter blokerede det meste af trafikken i Bruxelles i protest mod den kommende "nedskæringspagt", sagde EU-topmødets formand Herman Van Rompuy, at han havde forståelse for demonstranternes krav.
»Vi tager jeres bekymringer alvorligt, men det er nødvendigt at få rettet op på de finansielle ubalancer.«
Efter et møde med arbejdsmarkedets europæiske organisationer torsdag middag sagde EU-kommissionens formand José Manuel Barroso, at man selvfølgelig respekterer den sociale dialog, og at EU ikke ønsker at fastsætte lønninger i medlemslandene.
NOTAT spurgte Barroso om, hvordan medlemslandene så skal opfylde Euro-pagtens mål, hvis man fra politisk side ikke skal blande sig i overenskomstforhandlingerne.
»Løn er ikke noget, som skal besluttes i Bruxelles, det er der fuld enighed om. Det er ikke noget vi ønsker, og det vil ikke give mening. Det er en national kompetence. Men det kan på den anden side ikke være umuligt for politikere at diskutere løn og konkurrencekraft på en europæisk niveau,« svarede han.
"Vi sagde det tydeligt"
Barrosos udlægning blev straks imødegået af forkvinden for den europæiske fagvægelse (EFS/ETUC) Wanja Lundby-Wedin: »Det var vi slet ikke enige om på mødet! Vi sagde det meget tydeligt, at EU slet ikke skal blande sig i løndannelsen. Man kan ikke samtidigt sige, at man ikke blander sig, og så gøre det alligevel. Det hænger ikke sammen. Det, vi er bange for nu, er, at arbejdsmarkedets parter får sat en grime på fra EU, for eksempel ved at give øgede beføjelser til opmænd.« sagde hun.
Lundy-Wedin, som er formand for svensk LO, sagde også, at hun ikke er glad for den danske fagbevægelses strategi, ved at henvise til den rent danske aftale, om at EU ikke skal have indflydelse på lønforhandlinger.
»Dansk LO kan have sine grunder, men det svækker vores fælles styrke, hvis man kun ser til sit eget land. Nogle vil gøre dette til et rent skandinavisk anliggende, men det passer ikke. Spørgsmålet om løndannelsen er noget som engagerer hele Europa. Det ser vi jo på demonstrationerne her udenfor,« sagde hun.
Tingene hænger sammen
Det kontroversielle spørgsmål om styring af løndannelse og lønniveauer er en del af den Europagt som Danmark - men ikke Sverige - vil slutte sig til.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har kaldt Europagten for et rent politisk tilsagn uden retslige bindinger.
Men spørgsmålet om lønkontrol vender tilbage i et af de seks lovforslag - forordning om makroøkonomiske ubalancer -som EU skal have vedtaget senest i juni i år, og hvis formål er en økonomisk styring af alle medlemslande. Philippe de Buck, generalsekretær for arbejdsgiverorganisationen Business Europe mener, at de to ting hænger tæt sammen.
»Europagten er en politisk aftale om at forstærke integrationen. De seks lovforslag om økonomisk styring drejer sig om, hvordan det skal føres ud i livet. Vi ser det som en sammenhængende tilgang,« sagde han i Bruxelles på torsdagen.
Læs ETUC Resulution on European Economic Governance
og læs mere på businesseurope.eu