Finansskat + EU-moms = nye indtægter til Unionen

I dag betaler medlemslandene godt 85 procent af EU's budget i bidrag alt efter størrelsen af deres økonomier. Knap 15 procent kommer fra told fra handel med lande udenfor EU og afgifter i landbrugspolitikken, blandt andet på sukker. Men i fremtiden vil EU kunne blive selvfinansieret til lidt over 40 procent hvis Kommissionen kommer igennem med to nye forslag:

• En skat på finansielle transaktioner; måske vil 0,05 procent være nok. Der er foreløbig ikke sat tal på i forslaget.
• En moms på 1-2 procent direkte til den fælles kasse.

Retfærdig finansiering
EU's kasse nyder i dag godt af at få 0,3 procent af det samlede momsgrundlag i Unionen. Men det er penge som indbetales gennem de enkelte medlemslandes regeringer.

I følge den polske budgetkommissær Janusz Lewandowski vil de to foreslåede skatter finansiere 40,8 procent af budgettet i 2020. Samtidigt vil medlemslandenes direkte indbetalinger reduceres med et tilsvarende beløb.

Fordelene er, ifølge Kommissionen, åbenbare: EU kommer til at fylde mindre på medlemslandenes finanslove. Finansieringen af den fælles kasse bliver enklere at forstå, og mere retfærdig.

Finanskattens fordele
På en tilsvarende måde remsede Lewandowski fordele med en EU-omfattende finansskat op, næsten som om han havde læst juninumret af NOTAT.

• En finansskat er populær og støttes af 61 procent af den samlede befolkning, hvis man skal tro Eurobarometer, EU's egne opinionsmålinger.
• Forslag om finansskatter har fået en bred opbakning fra EU-parlamentet.
• Finansskatter er langt mere effektive på EU-niveau end hvis de bliver indført i enkelte lande.
• En finansskat vil kunne indkasseres i et centraliseret system, ligesom en direkte EU-moms vil reducere fiflerier i medlemslandene.

Der var til gengæld ingen direkte argumenter for, at finansskatter vil kunne begrænse finansiel spekulation; et argument som Kommissionen tidligere selv har kaldt i strid med traktaten.

Ikke udpræget begejstring
Men det ville være synd at sige, at forslagene er blevet mødt med begejstring.

EU-politiker som den liberale, og i følget eget udsagn slet ikke EU-kritiske, Jens Rohde, siger bastant nej: »Det bliver ikke med Venstres stemmer, at Kommissionen og Parlamentet får skatteopkrævningsret. Hverken på finansielle transaktioner, energi, transport eller andet.«

I Sverige siger den socialistiske EU-modstandere Jonas Sjöstedt det samme om end med en lidt anderledes motivering: »Hvis EU får lov til at udkræve skatter så bliver der taget et stort trin i retning af en statsdannelse. Det forslag må bestemt tilbagevises.«

Derimod er socialdemokraterne i EU-parlamentet forsigtigt positive.

Budgetrammer og rabatter
Både den svenske og den danske regering er også misfornøjet med, hvad man mener, er et alt for højt niveau på budgetrammerne, og alt for mange penge til landbruget.

Kommissionen har heller ikke taget hensyn til at den danske regering har regnet med at få 1 milliard kroner i afgiftsrabat om året i syv år lidt på linje med Sverige og Nederlandene.

Hvis regeringen troede at Kommissionen var med på den vogn, må man tro om igen. Udspillet til budgetrammer indeholder godt nok et forslag om at gøre op med rabatordningerne, men ikke på den måde som den danske regeringen allerede har indregnet i sin 2020-plan.

Læs Kommissionens udspil her

Læs mere om finanskatten i NOTAT fra juni: NOTAT - Tema: Er en skat svaret på finanskriserne?
[tilgængeligt online fra i morgen d. 1. juli]