NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
FOLKETINGSKONTROL. Med Lissabon-traktaten er en ny procedure trådt i kraft, som giver medlemslandenes parlamenter mulighed for at protestere, hvis et udkast til EU-lov overtræder princippet om at løse problemerne på nationalt eller lokalt niveau, hvis det er det mest oplagte - kaldet nærhedsprincippet.
Derfor har Folketinget nu vedtaget en liste over ti emner til observation. Men forslaget til, hvad de folkevalgte særligt skal holde øje med, blev udarbejdet af Europaudvalgets sekretariat i samarbejde med Udenrigsministeriet, ikke af politikerne selv. De ti emner er ikke primært udvalgt fordi de mistænkes for at anfægte nærhedsprincippet, men fordi de menes at være politisk interessante.
Den 28. januar i år tilsluttede medlemmerne af Europaudvalget sig forslaget. »Der var ingen andre forslag eller ønsker om at lave om på det, vi havde valgt ud. Det gik glat igennem,« konstaterer EU-konsulent Thomas Fich. Embedsmændene har tilsyneladende fingrene på den politiske puls. Eller også har politikerne ikke magtet at læse og vurdere Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram.
Indsigelser i database
På de udvalgte områder skal de relevante fagudvalg orienteres hurtigt, så politikerne kan nå at sige fra, hvis de mener, nærhedsprincippet er brudt, men også så de kan reagere på det politiske indhold.
På de områder skal regeringen udarbejde et såkaldt grundnotat indenfor 3 uger. Det er én uge hurtigere end ministerierne ellers skal. Grundnotater beskriver indhold, beslutningsproces, konsekvenserne for dansk lov og eventuelt kendte holdninger til forslaget.
Hvis Folketinget har indsigelser mod et konkret lovforslag, skal det kunne ses i en særlig database, kaldet IPEX - Interparliamentary EU Information Exchange. Alle de 27 medlemslandes parlamenter plus parlamenterne i kandidatlandene Tyrkiet, Kroatien og Makedonien rapporterer til IPEX.
En mand i Bruxelles
Selv om IPEX har eksisteret i mange år, kan man ikke sige, at basen og dens hjemmeside (www.ipex.eu) har slået igennem over en bred front. Det hele fungerer fint, hvis man vil se, hvilke indsigelser, den svenske Riksdag havde mod f.eks. "kapitalkravsdirektivet" - men mest for den, som i forvejen vidste, at der findes en negativ svensk udtalelse i lige den sag. Der er dog tilkommet en ny søgemulighed på hjemmesiden, om end det er en mulighed man skal have hjælp til at finde.
De EU-kyndige embedsmænd i Folketinget har hidtil løst problemet med at finde rundt i databasen på deres egen noget traditionelle måde. »Når vor medarbejder i Bruxelles har hørt om en negativ udtalelse fra nogle af sine kolleger fra de andre parlamenter, så fortæller han det til os, og så kan vi finde det,« siger Folketingets EU-konsulent Thomas Fich.
Det skal Folketinget holde særligt øje med
1.) Lovpakken om økonomisk styring (se NOTAT-tema, februar 2011)
2.) Ændring af "kapitalkravsdirektivet" - vigtigt for det danske realkreditsystem
3.) Lovpakke om ny ind- og udrejsekontrol i EU - vil kræve ændring af Schengenregler, kan få "store statsfinansielle konsekvenser"
4.) Ændring af databeskyttelsesdirektivet fra 1995
5.) EU's langtidsbudget 2014-2020
6.) Reform af den fælles landbrugspolitik
7.) Direktiv om energieffektivitet og besparelser
8.) Ændring af arbejdstidsdirektivet - problematisk for danske overenskomster
9.) Ændring af "udstationeringsdirektivet" - opfølgning af Vaxholm/Laval-sagen om grænser for konfliktret
10.) Ændring af tobaksdirektivet - regulering af tilsætningsstoffer og krav til tobaksindustrien.
Kilde: EU-note E 29 fra EU-Konsulenten
Artiklen er bragt i NOTAT for marts 2011. Læs temanummeret Hvad skal EU (ikke) blande sig i?