ARTIKLER


Lars Barfoed frygter, at EU får for megen magt

Den konservative formand, Lars Barfoed, havde forud for topmødet advaret regeringen mod at give EU beføjelser til at blande sig i medlemslandenes finanslove.
Af Sven Skovmand
9. december 2011

Det skrev Berlingske den 8.12.2011 i artiklen »Barfoed vil genoplive Fædrelandenes Europa«.

»Vi skal holde fast i, at vi er et samarbejde mellem selvstændige nationer ligesom de Gaulles visioner for Fædrelandenes Europa, som jeg mener stadigvæk må være gældende. Derfor er jeg ikke parat til, at vi skal gå skridtet videre og lave suverænitetsafgivelse i forhold til vores finanslov,« siger Lars Barfoed ifølge bladet.