NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Der er blevet skåret en tredjedel af skolernes budgetter, og det er heller ikke nemt at finde arbejde, når man er færdig. Hver tredje under 25 år er arbejdsløs.
25-årige Natalija er en af de unge, der har fået nok af Letland. Hun er færdiguddannet fra Stockholm School of Economics, og hun har arbejdet i to år skiftende steder. Nu er hun i gang med sin MBA.
Hun oplever en regering, der ikke kommunikerer med sin befolkning. Og hun ser et gammeldags erhvervsliv, hvor personalepolitikken er kæft, trit og retning i stedet for dialog.
"Jeg er træt af det her sted. Der er et stort generationshul mellem lederne på arbejdsmarkedet, politikerne og ned til os unge. Hvorfor affinde sig med det, når man kan rejse. For os unge er der alligevel kun vores forældre at blive her for. Mange i min omgangskreds bor her ikke længere," siger hun.
Udvandring boomer
Mange lettere tager konsekvensen af de dårlige forhold og udvandrer. På Riga Universitet leder sociolog Baiba Bela et nystartet forskningsprojekt om udvandring i Letland.
"Vi ser store stigninger i antallet af folk, der søger væk. Nogle gør det på grund af arbejdsløsheden, men vi ser også højtuddannede, som bare ikke er tilfreds med deres løn i Letland," siger hun.
Den officielle statistik viser, at 10.700 udvandrede i 2010. Det er en stigning på 20 procent i forhold til 2009. Det faktiske tal er dog mange tusinde større.
"De fleste lettere registrerer ikke, at de forlader landet, som de skal, og vi mangler undersøgelser, der belyser det rigtige antal," siger Baiba Bela.
Hun henviser dog til, at Englands emigrationsstatistik viser, at 18.000 lettere søgte om arbejdertilladelse i England alene i 2010.
Det er mange ud af et land på 2,2 millioner indbyggere. 542 søgte til Danmark sidste år.
Ikke alle smutter
Der findes også folk, som 22-årige Krists Avots, der ikke er så pessimistisk om sin fremtid i Letland.
Han er i gang med sin handelsuddannelse, og han ser Letlands situation som en grund til at blive, snarere end som en grund til at gå.
"Med lønnedgangen er der gode muligheder for at starte sin egen virksomhed. Vi er et hårdtarbejdende folk og rimeligt veluddannede, men stadig billigere end resten af Europa. Det giver os gode muligheder i fremtiden, som jeg ser det," siger han.
Han vil forsøge at starte en IT-virksomhed op, når han er færdiguddannet.
Lyset brænder endnu
Om det er Krists optimisme eller Natalijas pessimisme, der spreder sig i Letland i løbet af de næste år, vil vise sig.
De nyeste tal viser, at Letland trods en lille vækst fortsat halter efter sine baltiske naboer.
Næste år åbner Tyskland sine arbejdsmarkeder, og mange gætter på, det vil få endnu flere folk til at forlade landet. De første tyskkurser til læger og sygeplejersker er i gang på det tyske Goethe-Institut i Riga.
Letterne får nok at kæmpe med de næste år. Til gengæld er landets økonomi trods alt blevet stabiliseret, og de største spareunder er overstået.
Boomet under finanskrisen og den efterfølgende nedtur har været dyre lærepenge for et land, der 20 år efter Sovjet stadig er i lære som nation.
Letterne har prøvet hårde tider før, og selvom mange er pessimistiske lige nu, så brænder lyset i lufthavnen stadig.
Dette er den femte og sidste artikel i rækken om Letland.
Artiklerne er skrevet af Emil Fibiger Pedersen, der er nyuddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Artiklerne er resultatet af en 12 dages lang researchtur til Letland med det formål at undersøge effekterne af finanskrisen. Letlands krisehistorie er den mest ekstreme i Europa, og alligevel har ingen danske medier rigtig rørt ved den.