NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
De skal også indberette alle lønnede aktiviteter ud over parlamentsarbejdet, hvis det samlede vederlag overstiger 5.000 euro (cirka 40.000 kroner). Og de må ikke modtage gaver for mere end 150 euro i forbindelse med udførelsen af deres arbejde.
Beslutningen oplyses i Arbejderen for 7.12.2011 af Søren Søndergaard, der er medlem af Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Den er vedtaget på baggrund af en artikel i det store engelske blad Sunday Times i marts 2011. Her oplyste avisen, at den havde fået tre fremtrædende medlemmer af Parlamentet til at sige ja til at fremsætte et forslag, hvis de fik 100.000 euro for det. Skandalen førte til, at der blev nedsat en arbejdsgruppe, som skulle rette op på forholdene, og det er dens forslag, som nu er gennemført.
Søren Søndergaard udtrykker tilfredshed med, at det nu er slået fast, at det ikke er i orden at være korrupt. Han tvivler dog på, at korruptionen helt vil blive afskaffet. Der er nemlig mange smuthuller i det opstillede adfærdskodeks. Han ville ønske, at samtlige lønnede aktiviteter uden for Parlamentet skal oplyses. Men et forslag herom blev afvist med 487 stemmer mod 115.