NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det sker efter et stærkt pres fra det norske LO og de norske postarbejdere, som mener, at det vil føre til en dårligere postbetjening i de norske yderdistrikter. I marts 2011 opfordrede en enstemmig LO-ledelse regeringen til at afvise direktivet.
Som medlem af EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejde) kan Norge optage EU's direktiver i sin lovgivning, men man kan sige nej, hvis man mener, at et givet direktiv ikke er i Norges interesser.
Denne mulighed har de norske regeringer kun sjældent benyttet sig af, hvilket har været skarpt kritiseret af landets EU-modstandere. Men denne gang har man altså gjort det. Og det sker efter, at man har foretaget en grundig undersøgelse af, hvad postdirektivet vil betyde for Norge. Denne undersøgelse, der blev gennemført efter krav fra LO, blev afsluttet i 2010 og har altså nu ført til et nej til direktivet.
I Norge har man også en debat om, hvordan EØS-samarbejdet i det hele taget virker, og om man skal overveje at opsige aftalen, hvad der kan ske med et års varsel. Der forventes en afgørelse i sagen i løbet af 2012.