ARTIKLER


Norsk LO: Arbejdstagernes rettigheder i Norge anfægtes af EØS-aftalen

Skal regeringen lade EU's regler om fri bevægelse være vigtigere end Norges forpligtelser i henhold til ILO-konvention nr. 94 om arbejdstagernes rettigheder?
Af Luise Hemmer Pihl
19. januar 2011

Det spørgsmål blev rejst på et møde om "Alternativer til den nuværende EØS-aftale" i Olso mandag den 17. januar.

Baggrunden er, at EØS-overvågningsorganet ESA vil forbyde den norske regering at stå fast på, at det offentlige skal sørge for, at leverandører lever op til de samme løn- og arbejdsvilkår, som er normale i landet, sådan som ILO-konventionen kræver.

Efter ESAs opfattelse er dette i strid med reglerne for EU's indre marked, som Norge er med i gennem EØS-aftalen. Og sagen skal nu afgøres af EFTA-domstolen i Luxembourg.

"Det er ikke acceptabelt, at ILO-konventioner får andenrangs status i forhold til EØS-aftalen," fremgår det af en høringsudtalelse fra norsk LO.

Læs hele historien på abcnyheter.no