ARTIKLER


Protest mod lønstyring udenom danske EU-parlamentarikere

Fingrene væk fra lønnen, opfordrer Europa-Parlamentets Økonomiudvalg. Udtalelsen bliver beskrevet som en etapesejr af S-gruppen i Parlamentet, men ikke af danske Ole Christensen »Det ved EU allerede,« siger han. Emilie Turunen, SF, er glad for, at udvalget melder tydeligt ud.
Af Staffan Dahllöf
2. maj 2011

»Hvad for et forslag?« spørger det socialdemokratiske medlem af Parlamentet, Ole Christensen.

»Jeg har nok haft det forbi mit bord, men har det ikke helt klart for mig,« siger SF's Emilie Turunen.

Dele af udtalelsen som de to danske parlamentariker bliver bedt om at forholde sig til, lyder i uofficiel oversættelse:

"Henstillingerne fra Rådet og Kommissionen må ikke gribe ind i områder som løndannelse, som udtrykkeligt falder uden for EU's beføjelser."

Det blev Europa-Parlamentets Økonomiudvalg den 19. april enige om at markere overfor Kommissionen og Ministerrådet i behandlingen af den så kaldte "sixpack"; seks lovforslag med hensigt at få indført "økonomisk styring" af medlemslandene.

"Tung etapesejr"
»Vi har sikret, at vurderingen af makroøkonomiske ubalancer ikke kommer til at påvirke grundlæggende rettigheder, i særdeleshed retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive overenskomster, « sagde den portugisiske socialdemokrat Elisa Ferreira, som var ansvarlig for udvalgets betænkning.

»Dette er en tung etapesejr for den fri løndannelse,« siger den svenske socialdemokrat Olle Ludvigsson, som stod bag ændringsforslaget.

Det er straks vanskeligere at få øje på tilsvarende danske reaktioner.

Den svenske fagbevægelses kontor i Bruxelles (www.brysselkontoret.se) har sat Olle Ludvigssons vurdering som overskrift. Den danske netside www.fagligt.eu har ikke omtalt udvalgets debat og afstemning.

Hvad Unionen allerede ved
»Nå det, ja det er nok et større spørgsmål i Sverige, hvor den siddende regering vil have landet med i Europluspagten (frivillig aftale om stram økonomisk politik indgået af 23 EU-lande - red.) Det er anderledes i Danmark hvor alle folketingets partier vil være med undtagen de to på yderfløjene,« siger den danske socialdemokrat Ole Christensen, da NOTAT spørger, om han deler sin svenske partikollegas holdning.

Ole Christensen lader sig heller ikke imponere af, at udtalelsen om løndannelse er møntet på overvågningen af alle EU-landes økonomiske ubalancer, og ikke på den frivillige Europluspagten.

»Det ved Unionen allerede, EU har intet som helst at gøre ved løn og overenskomster, « siger han.

Ikke foruroliget
Emilie Turunen, SF er ikke fuldt så sikker på, hvad EU ved, men mener ikke, at en central lønstyring er aktuelt her og nu.

»Debatten er blevet aktualiseret af Europluspagten, hvor det er en pligt at holde øje med lønudviklingen, men det er på et meget overordnet plan, så det er jeg ikke foruroliget over,«

Efter at have fået denne tekst til gennemlæsning tilføjer Emilie Turunen:

» For mig er det afgørende, at lønnen dannes lokalt/nationalt. Det er ikke et EU-anliggende. Det har jeg slået et slag for i den Grønne gruppe - og derfor kan jeg kun være rigtig glad for, at Parlamentets Økonomi-udvalg meget tydeligt melder ud, at EU ikke har beføjelser til at kommentere løndannelsen."

Udtalelsen fra Parlamentets Økonomiudvalg danner nu baggrund for forhandlinger om de seks lovforslag - så kaldte triloger - mellem Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet.

Med undtagelse for "fingrene væk fra lønnen" er udvalget i øvrigt fortalere for en mere stram og centralstyret politik end Kommissionen selv havde foreslået.

Socialdemokraterne og den Grønne gruppe fik ikke gehør for forslag om at skelne mellem "gode" og "dårlige" udgifter, når medlemslandenes økonomiske politik skal til eftersyn. De to partigrupper står derfor ikke bag det samlede forhandlingsoplæg.

 

Økonomiudvalgets tekst:
"The recommendations of the Council and the Commission shall not encroach upon fields such as wage formation which explicitly fall outside the Union's remit. The Council and the Commission shall assign the utmost importance to national labour market practices and traditions that should be decisive in determining all recommendations which have a bearing on the responsibilities of the social partners or their special position in the social dialogue."